Svindel med tun

15 maj, 2018 | Viden og Forskning

Svindel med tun. Et er, at tun indeholder alarmerende høje niveauer af verdens farligste tungmetal kviksølv, noget andet er, at tun i stigende omfang pumpes med sundhedsskadelig kemi.

EU’s netværk for madsvindel (EU Food Fraud Network) har i samarbejde med Europol sidste år afsløret mere end ti fiskefabrikker i at svindle med tun. Alene denne aktion viste, at mindst fem millioner stykker tun hver eneste uge ulovligt pumpes med nitrit og andre kemikalier, primært med henblik på at farve tunkødet rødt.

Tunen er blevet solgt, og sælges stadig, til restauranter og supermarkeder over hele Europa som frisk, fersk tun, og omfanget af svindelen er omfattende. Det var en whistleblower fra fiskeindustrien, der  afslørede den usympatiske svindel for EU-Kommisisonen. Vurderingen er, at der i mere end halvdelen af alt det tun, der sælges indenfor EU, er anvendt ulovlige kemiske stoffer til at pumpe og sminke tunen med.

Svindelen skaber en mulighed for producenterne, idet de kan sælge halvdårlig tun som frisk fisk. Du kan derfor som kunde uforvarende komme til at købe et stykke tun, der umiddelbart ser friskt ud, men som ikke er friskt og som kan indeholde nitrit, histaminer og anden potentiel sundhedsskadelig kemi.

Ønsker du at spise tun, så allier dig med en dygtig og troværdig fiskemand. Han ved, hvordan tun skal se ud, såvel i farve som konsistens. Den pumpede tun er ofte unaturligt rød, og den vil efter tilberedning også have en anden, mindre fast konsistens end frisk, fersk tun.

Et er svindel og pumpning af tun, noget andet er tuns alarmerende høje indhold af methyl kviksølv, der betegnes som verdens farligste tungmetal. Det er vanskeligt nedbrydeligt i organismen, og det kan ophobes i kroppens fedtvæv. Særligt hjernen er sårbar for kviksølvs stærkt degenererende og skadelige virkninger.

Det er store, fede rovfisk som tun, haj, sværdfisk eller laks, der har de største koncentrationer af  methylkviksølv. De store mængder i fede fisk stammer fra udledt kviksølv, der i havet omdannes til det endnu farligere methylkviksølv. Dette farlige tungmetals skadelige virkninger kan skade os, men endnu værre er det, at det degenererende virkninger kan opgraderes mere end 100 gange fra mor til foster. Det migrerer igennem moderkagen til det lille foster, hvis sårbare hjerne og nervesystem dermed kan tage skade. Dette har forskerne og sundhedsmyndighederne kendt til i mange år, idet kviksølv tilbage i 1950’erne var årsag til en stor forgiftningskatastrofe i Japan. Det skete i byen Minamata, hvor en virksomhed udledte store mængder kviksølv i havet, som forurenede de fisk, som indbyggerne spiste, også de gravide. Livet for et lille ufødt barn i moderens mave kan være særdeles farligt, særligt hvis den gravide eller ammende mor har hang til tun og laks, for tungmetaller og toksiske stoffer fra disse fisk kan skade os alle sammen, men i særlig grad små børns hjerner.

Professor Philippe Grandjean fra Syddansk universitet og Harvard University har i en undersøgelse påvist, at cirka en fjerdel af alle unge, danske kvinder, der har et ønske om graviditet, har for høje niveauer af kviksølv i kroppen. Han vurderer også, at en fjerdedel af alle børn, der fødes i dag har lavere intelligens end tidligere, netop forårsaget af kviksølv. Professor Philippe Grandjean mener, at de danske sundhedsmyndigheder helt skal fraråde gravide kvinder at spise fisk, der kan indeholde kviksølv, men faktisk burde advarslen gælde os allesammen. Jeg tilslutter mig i den grad og kan slet ikke forstå, at vores sundhedsmyndigheder, med den viden vi har i dag, stadig anbefaler os at spise fisk to gange om ugen.

Methylkviksølv i verdenshavene og i fiskene er kommet for at blive, desværre. Det lader sig ikke sådan fjerne. Derfor må vi selv tage vare om vores sundhed og undgå tun, laks, haj og sværdfisk i vores mad. Også de opdrættede, fede fisk desværre, da produktionsformen her ikke giver sunde, omega 3 rige fisk, desværre. Heldigvis har dedikerede mennesker iværksat en produktion af økologiske laks og ørreder, som du med sindsro og glæde kan spise sammen med de små fisk i fødekæden som ansjoser, sardiner og i en vis udstrækning sild.

Du kan læse mere om svindelen HER
Du kan læse mere om økologiske fisk HER
Du kan læse mere om, hvordan kviksølv kan skade HER
Se DR dokumentaren “De ufødte børn” HER
Du kan læse mere om fisk og kvaliteter HER     
Du kan læse mere om sandheden om vores mad HER     

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Er chokolade sundt?

Er chokolade sundt?

Chokolade er en populær spise, og mørk chokolade er naturligt rig på sunde polyfenoler. Polyfenoler kan være med til at øge blodgennemstrømningen i hjernen og dermed øge vores årvågenhed, koncentrationsevne og hukommelse. Mørk chokolade indeholder faktisk flere...

Alkohol øger blodtrykket

Alkohol øger blodtrykket

Drikker du ofte alkohol, så kan det alene øge blodtrykket i en sådan grad, at det kan udløse en recept hos lægen på blodtryksmedicin. Det er en ny dansk undersøgelse med professor Gorm Boje Jensen i spidsen, der har analyseret data fra 104.467 mænd og kvinder i...

Hormonspiral øger kvinders risiko for brystkræft

Hormonspiral øger kvinders risiko for brystkræft

Hormonspiral øger kvinders risiko for brystkræft. Et nyt studie, netop publiceret af Center for Kræftforskning i Kræftens Bekæmpelse viser, at for 10.000 kvinder, der har haft hormonspiral i fem år, vil 14 flere have fået brystkræft, sammenlignet med en gruppe på...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Boost dit immunforsvar ".

Du er blevet tilmeldt!