Tang og fucoidan

6 sep, 2017 | Viden og Forskning

Tang og fucoidan. De fleste danskere ved, at tang er en sund fødevare, men der er ikke mange danskere, der kender til tangs indhold af det gavnlige stof fucoidan, og hvad det kan gøre for os rent sundhedsmæssigt.

Fucoidan er et bioaktivt stof, et polysaccharid, som kan have gavnlig og for nogle sygdomsforebyggende virkning. Fucoidan findes i brunalger. Der er målt helt op til 22% fucoidan i blæretang, og særligt vores nordiske og danske arter som buletang, blæretang og savtang er rige på fucoidan. Vi har således i Danmark rige muligheder for at få adgang til dette gavnlige stof, idet vi i højere grad kan inddrage brunalgerne i vores kost eller spise dem som kosttilskud og derved udnytte fucoidans sundhedsmæssige potentialer.

Fucoidan er som sagt et polysaccharid, som interesserer forskere verden over på grund af dets gavnlige effekter mod en lang række sygdomme. Eksempelvis menes fucoidan at kunne have en vis brystkræftforebyggende effekt. Fucoidan menes desuden at kunne:

  • Modvirke dannelsen af mavesår ved at undertrykke koloniseringen af bakterien Heliobacter Pylorii, der er den bakterie, der forårsager mavesår
  • Beskytte tarmen mod angreb af bakterier og svampe
  • Stimulere dannelsen af stoffet heparin, som forhindrer dannelsen af blodpropper
  • Have blodfortyndende effekt, bedst i kompagniskab med fucosterol og laminarin
  • Fremme apoptose (programmeret celledød)*

*Igangværende forskning i Japan viser, at fucoidan kan have en interessant effekt i forhold til flere former for cancer, herunder også brystkræft. Det viser sig nemlig, at når fucoidan i in vitro forsøg tilsættes cancerceller, der dyrkes i petriskåle, så dør cancercellerne i løbet af 72 timer. Processen, hvormed disse celler dør, er selvinducerende, idet DNA’et i hver cancercelle bliver nedbrudt af fordøjelsesenzymer, som er indeholdt i de selvsamme celler. Denne proces er kendt som apoptose, programmeret celledød.

Af ovennævnte, men også af en lang række andre årsager, anses tang for at være en sund fødevare, og jeg tøver ikke med at udnævne den til fremtidens superfood. Tang er desuden rig på jod og en række andre gavnlige mikronæringsstoffer. Det kan derfor betale sig at inddrage tang i din daglige mad, men vælg den økologisk dyrkede tang, idet tang også optager affaldsstoffer fra verdenshavene. Den økologiske tang dyrkes i kontrollerede miljøer og er således fri for uønsket kemi. Vælg også gerne brunalgerne, som eksempelvis blæretang, buletang og savtang, som er lette at få fat i, også i økologiske versioner. Ved at spise disse typer, så får du samtidig det gavnlige stof fucoidan indenbords, og kan dermed opnå nogle af ovennævnte effekter.

Personligt tager jeg hver dag en tangpille TANG, fremstillet af økologisk buletang, jeg drysser jævnligt mine salater og grønsagsretter med lækkert UMAMI drys, som du let selv kan lave af økologisk blæretang eller købe økologisk som færdigt drys.

Tangtabletter

Du kan læse meget mere om tang som fremtidens superfood HER
Du kan læse mere om økologisk tang og tangtabletter HER

Referencer: “Molecular mechanisms by which a Fucus vesiculosus extract mediates cell cycle inhibition and cell death in pancreatic cancer cells” Geisen et al.
TANG – Havets grøntsag” v. Ole G. Mouritsen samt ”Intro-til-alger” v. Susan Wegeberg & Claus Felby.

Var du tilfreds med denne artikel, så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

 

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Solcreme med faktor og D-vitamin

Solcreme med faktor og D-vitamin

Den absolut bedste kilde til det livsvigtige D3-vitamin er solens stråler. Blot et kvarter til en halv time i solen – i Danmark mellem juni og august - giver dig cirka 20.000 i.u. D3-vitamin. Det er 50 gange mere, end Fødevarestyrelsen anbefaler os hver dag. Heldigvis...

Kampen om vores sundhed

Kampen om vores sundhed

Du er givetvis stødt på udtrykket ultraforarbejdet mad? Manden bag udtrykket er brasilianeren Carlos A. Monteiro, og han vurderer, baseret på en række forskningsresultater, at fødevareindustriens manipulationer med vores mad til de såkaldte ultraforarbejdede...

Kaffe kan være befordrende for tarmens mikrober

Kaffe kan være befordrende for tarmens mikrober

Det at drikke kaffe forbinder vi for det meste med en hyggestund, en nydelse, hvis altså vi lige tåler og kan lide kaffe. Men kaffe kan også være befordrende for tarmens mikrober, og dermed gavnligt for dit vigtige tarmmikrobiom. Det viser forskning, publiceret i...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis min e-bog "Tyvstart dagen GRØNT".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.