Tarmbakterier kan forårsage sukkersyge blandt overvægtige

1 okt, 2012 | Viden og Forskning

Forskere fra University of Maryland har fundet, at ikke mindre end 26 forskellige uønskede bakteriers tilstedeværelse i tarmen kan have afgørende betydning for udviklingen af insulinresistens (forstadiet til sukkersyge), høje kolesterolniveauer samt forhøjet blodtryk blandt overvægtige. Såfremt tarmfloraen ikke genoprettes og de ubudne bakterier udryddes øges risikoen yderligere for udvikling af alvorligere sygdomstilstande, viser forskningen.

Det har længe været velkendt, at overvægtige har øget risiko for udvikling af en lang række sygdomme herunder sukkersyge, for højt kolesterol og blodtryk samt hjertesygdomme. Man har bare ikke vidst, nøjagtig hvorfor det forholdt sig sådan. Nu har de amerikanske forskere fundet en sammenhæng mellem ubalance i tarmfloraen, tilstedeværelsen af en række uønskede tarmbakterier og udviklingen af ovennævnte tilstande.

Da jeg læste om dette studie, kom jeg i tanker om den danske læge Mikkel Hindhede (1862-1945),der var en yderst forudseende ernæringsforsker, der for mange år siden gjorde opmærksom på, at “sundheden sidder i tarmen”. Andre har også talt om, at “døden sidder i tarmen”.

Der bør derfor, efter min mening, i højere grad end tilfældet er idag, fokuseres på tarmens sundhed. Vores livsstil spiller en rolle for balancen mellem de mange milliarder af mikroorganismer vi har i vores tarm, og en kost med masser af grønsager og fuldkorn, gode fedtstoffer og nærende proteiner er mad, som vores tarm elsker. Det skaber en god balance og giver fibre til tarmen at arbejde med, og netop balancen er afgørende.  Sammensætningen af mikroorganismer i tarmen har langt større betydning for vores sundhed, end vi måske lige er opmærksomme på, og cirka 70% af vores immunforsvar er knyttet til vores tarmsystemn.

Vores øgede anvendelse af antibiotika og andre former for medicin kan på den ene side hjælpe os i relation til behandling af sygdomstilstande, men på den anden side være medvirkende til at skabe ballade i tarmfloraen. For vel slår antibiotika de uønskede bakterier ihjel, men den napper altså også alle de gavnlige. Alle dem, der beskytter os og indgår i den sunde og afbalancerede flora.

Behandling med antibiotika bør derfor altid følges op af et par måneders behandling med probiotika/mælkesyrebakterier til genoprettelse af en sund tarmflora. Jeg har personligt gode erfaringer med Udo’s probiotika, der findes i forskellige varianter, afhængig af alder og behov. De opbevares på køl og indtages sammen med et måltid.

Du kan læse mere om mælkesyrebakterier her på bloggen.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.