To ud af tre lider af kronisk sygdom i Danmark

To ud af tre lider af kronisk sygdom i Danmark, viser et helt nyt studie fra Aalborg universitet. Aalborg Universitet står bag det hidtil største studie i kroniske sygdomme i Danmark. Resultaterne er dystre, og løsningsforslagene står desværre ikke i kø. Flere brugbare politiske tiltag ville være ønskelige, herunder en skarp adskillelse af offentlige styrelser og industri. Imens vi venter, er mit bedste forslag, at vi i højere grad tager skeen i egen hånd.

De seneste dage har diverse medier bragt nyheden om, at danskerne i endnu højere grad end tidligere antaget lider af kroniske sygdomme. Hidtil har vi haft en formodning om, at det gjaldt en tredjedel af befolkningen. Men nu viser det nye forskningsstudie fra Aalborg Universitet, at det står meget værre til. Faktisk dobbelt så slemt.

Studiet, som til dato er det største af sin art, fastslår, at hele 65,5 procent af danskere over 16 år har mindst én kronisk lidelse. Ældre over 75 år har i gennemsnit hele fem kroniske lidelser at kæmpe med. Det er skræmmende tal.

Desværre leverer den slags studier blot de kolde fakta. Løsningerne er der andre, der skal tage initiativ til, og jeg må desværre konstatere, at forslagene ikke står i kø. Når man følger den offentlige debat, går diskussionerne som regel på, hvordan vi behandler det stigende antal kronikere i et sundhedsvæsen, der bliver mere og mere presset. Alt for sjældent vinkles der på, hvad vi kan gøre for at forhindre, at vi i første omgang bliver ramt af disse sygdomme. Det må da alt andet lige være mere optimalt – både for dem, der kæmper med én eller flere lidelser og for hele vores sundhedsvæsen – at vi forebygger fremfor at behandle? Eller er der noget, jeg helt har misforstået?

Forskerne har i forbindelse med studiet registreret hele 199 forskellige kroniske lidelser. Når man nærlæser listen over de hyppigste ti, vil man se, at mange af dem hører under kategorien livsstilssygdomme; altså sygdomme, som kan forebygges gennem god økologisk mad, livsstil og en god nattesøvn. Jeg vil skynde mig at understrege, at jeg generelt ikke er tilhænger af ordet ”livsstilssygdomme”, fordi det indikerer, at vi selv bærer ansvaret for, at vi bliver syge, hvilket langt fra altid er sandheden. Mange faktorer, som vi ikke selv er herre over, eksempelvis pesticidrester i maden, forurenet drikkevand samt luftforurening og anden skadelig kemi, spiller ind, og derfor vil jeg langt hellere bruge ordet ”civilisationssygdomme.”

Der er dog ingen tvivl om, at vi på mange områder selv kan påvirke vores eget velbefindende i positiv retning ved i høj grad at leve efter uafhængig viden og grundig omtanke i hverdagene. Ved at sørge for, at vi får rørt kroppen, så den kan opretholde sine muskelfunktioner, ved at spise god økologisk mad og ved også at huske at passe på vores psykiske velbefindende; vores tanker og følelser. Sidstnævnte gør vi blandt andet, når vi handler og vælger at tage styringen i vores eget liv. Tilfredsstillelsen ved selv at have hånden på rattet; ved at tage ansvar for vores eget helbred og ved at handle fremfor udelukkende at lade sig behandle, skal man ikke undervurdere.

Det gælder i forhold til os selv, men i høj grad også i forhold til de kommende generationer.

Føromtalte studie inkluderer som sagt kun personer over 16 år. Men fra andre undersøgelser ved vi desværre, at flere og flere børn får diagnoser. Mon ikke det er på tide, vi alle sammen vågner op og påtager os ansvaret for vores egen og kommende generationers sundhed. Lad os inspirere dem til at spise sund og god mad og få sig rørt. Lad os lære dem at navigere i de enorme mængder af kostråd, slankekure og quick fixes, vi konstant bombarderes med, og at ikke alle dårligdomme dulmes ved at spise en pille.

Det ville være ønskeligt, hvis vi blindt kunne stole på den rådgivning og vejledning, vi får fra det etablerede system. Men sådan er det desværre ikke. Vi har set flere eksempler på, at den viden, vi bliver stillet til rådighed ikke altid er uafhængig. Der spekuleres i, hvilke forskningsresultater, det vil være økonomisk givtigt for industrien at give os indblik i, og denne selektive udvælgelse har gennem tiden ført til helt groteske situationer, hvor bl.a. Sundhedsstyrelsen har købt præparater for millionvis af kroner, som viste sig at være mere eller mindre ubrugelige. Jeg har før efterlyst langt større gennemsigtighed i forskningen samt uafhængighed mellem offentlige styrelser som Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen samt Fødeevarestyrelsen og så fødevare- og medicinalindustrien. Det gør jeg igen. For skal vi have de optimale muligheder for at varetage vores egen sundhed og dermed aflaste vores hårdt pressede sygehusvæsen, kræver det, at vi får troværdige og uslørede oplysninger om de forskningsresultater, der hele tiden gør – eller i hvert fald burde gøre – os klogere. For kun med den viden for øje vil det være muligt at komme mange flere sygdomme og dårligdomme til livs – herunder de kroniske.

Du kan læse mere om danskernes diagnoser HER
Du kan læse artiklen Danskernes sundhed HER
Du kan læse mit bedste sundhedsråd HER

Var du tilfreds med denne artikel To ud af tre lider af kronisk sygdom i Danmark? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.