Uvildighedens betydning i sundhedsdebatten

Forsiden Viden og Forskning Uvildighedens betydning i sundhedsdebatten er saaledes betragtelig og afgoerende for, at vi som danskere kan have tillid til de budskaber og den raadgivning, der ydes indenfor sundhedsomraadet

     7
uvildighedens betydning i sundhedsdebatten

Er det ikke et rimeligt ønske, at vi skal kunne have tillid til den forskning, de råd og de beslutninger, som træffes og tilbydes af det offentlige? At officielle kostråd, lægens anbefalinger og beslutninger om, hvordan midlerne anvendes, er baseret på et uvildigt grundlag, uafhængigt af monetære interesser men med øje for, hvad der er ubetinget bedst for den enkelte dansker?

Uvildighedens betydning i sundhedsdebatten er betragtelig og afgørende for, at vi som danskere kan have tillid til de budskaber, den rådgivning og de beslutninger, der ydes og tages indenfor sundhedsområdet.

Der er ingen tvivl om, at mange af os danskere ofte bliver mere forvirrede end oplyste, når vi læser og hører de ofte modstridende budskaber eksempelvis om, hvilken mad der er sund og god at spise, og hvilken behandling der er bedst, når vi bliver syge. Og med god grund, synes jeg. For det virker som om, at kriterierne for sundhedsanbefalingerne ikke udelukkende hviler på, hvad der er bedst eller sundest for den enkelte dansker, men derimod også på, hvad der er bedst økonomi i. Engang imellem også, hvad der kan skabe de mest fængende overskrifter.

Og det er rigtig uheldigt for folkesundheden…

Bestilt og betalt forskning forvirrer og forplumrer debatten. Senest oplevede vi sagen om oksekødsrapporten, hvor Landbrug og Fødevarer mm financierede forskning fra Aarhus Universitet, og hvor begge parter gik for vidt i bestræbelserne på, at opnå et på forhånd ønsket resultat. Forskerne tillod endog, at “kunderne” skrev dele af konklusionen. Du kan læse mere om skandalen via linket herunder. Men denne sag er efter min mening ikke enkeltstående, det sker hele tiden, og danske forskere har givet udtryk for, at de føler sig pressede af industrien.

At situationen er den, at mere og mere forskning i Danmark financieres af industrien, der ofte har et ønske om et bestemt resultat af forskningen, kan påvirke den enkeltes muligheder for at tilegne sig uvildig viden og dermed til at træffe velinformerede beslutninger på et reelt grundlag. Uden uvildig og reel viden, kan vi nemlig ikke handle og træffe de for os hver især bedste beslutninger. Der må således, efter min mening, aldrig kunne herske tvivl om, at eksempelvis sundhedsanbefalingerne i Danmark hviler på grundprincippet om, hvad der ifølge uvildig forskning er sundest for den enkelte – ikke på, hvad der økonomisk er bedst.

Uvildighedens betydning i sundhedsdebatten er afgørende for, at vi kan have tillid til de budskaber og den rådgivning, der ydes på sundhedsområdet. Måske er det netop her, at sundhedssystemets og vi borgeres allerstørste udfordring ligger lige nu? I hvert fald placerer en ny rapport om forskningsfrihed Danmark på en 24. plads ud af 28 mulige. Det må og skal vi efter min mening gøre bedre. Uvildig forskning har trange kår i Danmark, idet cirka to tredjedele af forskningen indenfor fødevare- sundhedsområdet idag financieres af industrien. Ofte er forskningsopgaverne så stramt formulerede, at resultaterne næsten er givet på forhånd. Læs eventuelt professor emeritus Heine Andersens artikel via linket herunder vedrørende manglende forskningsfrihed i Danmark.

For mig hænger troværdighed og uvildighed nemlig sammen, og det er afgørende for, om vi kan stole på et budskab, at der ikke er skjulte dagsordener eller klingende kasseapparater i baggrunden. Ikke fordi der er noget galt i at tjene penge, men fordi økonomiske interesser kan fordreje. Troværdighed er en uundværlig følgesvend, når det gælder noget så alvorligt som vores sundhed.

Der er adskillige problemstillinger, blandt andet at:

1. Fødevarestyrelsens officielle kostråd udarbejdes i stigende grad i samarbejde med industrien, og hensynet til omsætning og eksport vejer tungt
2. Pressen jagter de fængende overskrifter, og aviser og tidsskrifter refererer hyppigere og hyppigere blot virksomheders ”spinnede” pressemeddelelser uden at være kildekritiske
3. Hovedparten af den forskning indenfor fødevarer og sundhed, der pågår i Danmark, er betalt af industrien; fødevareindustrien eller medicinalindustrien. Det er uheldigt, for der er behov for en højere grad af uvildighed i forskningen, især indenfor fødevareområdet. Fødevarer kan ikke patenteres, det kan lægemidler. Det er også problematisk, at der ikke er lovmæssigt krav om, at samtlige realiserede forskningsresultater publiceres. Det betyder nemlig, at vi kun ser dem, der er positive i relation til et specifikt produkt eller lægemiddel
4. Der hersker efter min mening en usund sammenblanding imellem lægers arbejde, forskning og karrieremuligheder og så medicinalindustriens kommercielle interesser
5. Visse såkaldte artikler i aviser og magasiner er ofte skjult reklame for specifikke produkter

Det er en trist udvikling, for vi har brug for at kunne have tillid, når det gælder varetagelsen af vores sundhed. Vi har behov for veldokumenteret viden og uvildige råd til fremme af forebyggende tiltag og generel bedring af folkesundheden. Uvildighedens betydning i sundhedsdebatten er således betragtelig.

For at vi hver især skal kunne tage aktivt ansvar for vores individuelle sundhed har vi behov for:

  • Gode råvarer og uspolerede, sunde fødevarer, kort og godt GOD MAD, der fremstilles med henblik på optimerering af den enkeltes sundhed 
  • Solide, officielle kostråd, der udarbejdes uvildigt og åbent med henblik på forebyggende optimering af folkesundheden
  • Uvildige læger og forskere, der alene har patientens sundhed for øje

Situationen kræver, at vi som danskere i dag, i endnu højere end tidligere, må sætte os ind i sagerne, kende os selv og være velforberedte forbrugere for blandt andet at kunne vælge de gode råd og råvarer til og de dårlige fra. Det betyder, at vi er tvunget til at være yderst kritiske, både når vi handler ind til vores måltider, men også i forhold til den herskende sundhedsdebat. Vi skal være kildekritiske, undersøgende og hulens kvalitetsbevidste. Og lad os så meget gerne få uafhængige offentlige styrelser og langt mere uvildig forskning.

Du kan læse Professor Heine Andersens artikel “Forskningsfriheden sat til salg” HER
Du kan læse min artikel om den betænkelige oksekødsrapport HER
Du kan læse min artikel “Ytringsfrihed og uvildighed i sundhedsdebatten” HER
Du kan læse min artikel om Danskernes sundhed HER
Du kan læse artiklen “Har alle danskere en diagnose i 2020?” HER

Var du tilfreds med denne artikel om uvildighedens betydning i sundhedsdebatten? Så er du meget velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.