D vitamin doser er sat alt for lavt, siger forskerne

4 mar, 2016 | Viden og Forskning

D vitamin doser er sat alt for lavt, siger forskere. To forskerhold fra San Diego har netop kigget nærmere på vores reelle behov for D3 vitamin tilskud. De konkluderer samstemmende, at den almindelige danskers behov for D vitamintilskud ligger langt højere, end der i dag anbefales. Danskerne bør jævnfør forskerne indtage 17,5 gange mere D-vitamin, end myndighederne i dag anbefaler.

Der er ganske enkelt tale om en gedigen regnefejl i de amerikanske beregninger, som også anvendes som grundlag for de danske myndigheders anbefalinger, og som kalkulerer optageligheden af D vitamin fra maden til blodet. Den beregningsmodel er forkert, siger forskerne fra det amerikanske Institute of Medicine. De oplyser, at behovet for tilførsel af D vitamin som kosttilskud i vintermånederne undervurderes markant. De har uafhængigt af hinanden efterprøvet de amerikanske myndigheders beregningsmodel. Deres anbefalinger er utvetydige, og de har meldt offentligt ud, at de anbefaler myndighederne at sætte de anbefalede daglige doser af D vitamin op. Forskerne opfordrer også til en storstilet oplysningskampagne, der skal gøre befolkningen opmærksom på, at der altså skal indtages markant mere D vitamin i form af kosttilskud, end der hidtil har været anbefalet fra officiel side. Faktisk hele 17,5 gange mere.

En sådan oplysningskampagne skal vi nok ikke gøre os forhåbninger om her i landet, for hverken Sundhedsstyrelsen, DTU eller Fødevarestyrelsen arbejder for at anbefale D3 vitamin kosttilskud til alle danskere om vinteren. Derimod arbejder de intenst på at få indført D vitaminberiget mælk i Danmark. Et efter min mening fuldstændig vanvittigt tiltag, der på ingen måde hjælper de flere millioner danskere, der er i mangel af D vitamin i disse måneder. Du kan nemlig ikke spise dig til tilstrækkeligt D vitamin om vinteren, uanset hvor meget fisk du spiser, og uanset hvor meget d vitamin beriget mælk, du drikker. Det er en usund og uværdig glidebane, styrelserne her er ude på.

Det er estimeret, at cirka 70% af den danske befolkning mangler D vitamin i november måned. D vitaminberigede fødevarer løser ikke dette enorme sundhedsproblem, men tilgodeser i stedet fødevareindustrien og mælkeproducenterne, der dermed kan opnå højere priser for deres produkter. Igen ser vi, at fødevareindustrien og landbruget tilgodeses, på bekostning af befolkningssundheden.

Det blev for nylig oplyst i DR1 programmet Sundhedsmagasinet, at hvis der indføres årlige D3 vitamin målinger for alle danskere samt skræddersyede anbefalinger i forhold til D3 vitamin tilskud, når niveauerne ligger lavt, så vil der årligt kunne spares 15-16% af samtlige danske sundhedsudgifter. Som det er i dag, har Sundhedsstyrelsen henstillet til de praktiserende læger om ikke rutinemæssigt at måle D vitaminniveauer hos deres patienter. Efter min mening handles der stik mod bedrevidende, og det er bare med at komme i gang med at anerkende, måle og anbefale. Det kan ikke gå hurtigt nok.

Kontinuerlige målinger ville nemlig sætte den enkelte dansker i stand til i højere grad at tage vare på egen sundhed. For vi er individuelle, og de officielle anbefalinger om indtag af maximalt 400 i.u. D vitamin dagligt ligger alt for lavt, og kan potentielt øge risikoen for udvikling af sygdom blandt mange danskere. Ifølge de amerikanske forskere skal der for de flestes vedkommende indtages doser på mindst 7000 i.u. (175 mcg) dagligt i vintermånederne. Dette svarer til mine personlige erfaringer, og hvor kunne det dog være befriende, hvis Sundhedsstyrelsen, DTU og Fødevarestyrelsen i højere grad ville varetage befolkningens sundhedsmæssige interesser og opfordre og informere uvildigt om disse enkle, veldokumenterede og billige sygdomsforebyggende tiltag. Idag er deres anbefalinger af vitaminer og mineraler efter min mening hverken uvildige eller fuldstændige. Vitaminer og mineraler lader sig ikke patentere som medicinske præparater gør det?

Du kan læse et uddrag af undersøgelsen her
Du kan læse om, hvor D3 vitamin bedst indtages som kosttilskud om vinteren her
Du kan læse overlæge Henrik Heys artikel om D3 vitamin her
Du kan læse om betydningen af D3 vitamin her
Du kan læse om forskellen på D2 og D3 vitamin her

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.