Da der den 11. marts i år blev sagt; vi lukker Danmark og venter på en vaccine, stolede vi danskere fuldt ud på vores regering, rettede ind, stod sammen og holdt os hjemme og ventede. Da der efterfølgende blev indført en midlertidig særlov, der gjorde sundhedsminister Magnus Heunicke til den mest magtfulde minister nogensinde, så accepterede vi hundrede procent, også selvom denne lov indskrænkede ikke bare ytringsfriheden, men også vores Grundlovssikrede frihed og rettigheder. Vi bakkede op, for vi stod jo midt i en pandemi. Vi stod sammen. Et sådant sammenhold er selve grundlaget for at komme igennem svære tider som disse, og det hele bæres også af tillid og respekt til de mennesker, der træffer beslutninger på vores vegne.
Min tillid er blevet udfordret. Viden om det, der har udfordret mig og gjort mig urolig, vil jeg gerne dele med dig, for viden er nøglen til såvel tillid som handling. Regeringen har fremsendt et revideret udkast til ny epidemilov til afløsning af den midlertidige. Den skal i høring imorgen. Normalt er jeg et tillidsfuldt menneske, men da gode venner, læger og andet sundhedspersonale begyndte at skrive til mig og bekymret fortælle, hvad denne lov indebar, så læste jeg teksten, og det, de skrev. Og så blev jeg for alvor bekymret. Jeg deler dette med dig, fordi jeg mener at du skal kende til det, for der bliver ikke talt meget om det. Denne nye lov er så indgribende og så omfattende, at jeg vil kalde den decideret UDANSK. Her blot tre eksempler:
1. Denne lov kan bringes i anvendelse ikke kun ved epidemier eller pandemier, men ved alment farlig eller samfunds-kritisk sygdom. Samfundskritisk sygdom er det jf. den nye epidemilov op til Sundheds- og Ældreministeren at definere (Kap 1,§ 2, stk. 5).
2. I Kapitel 3, §10 anføres det, at enhver, der lider af en af sundhedsministeren definreret alment farlig eller samfundskritisk sygdom eller er smittet med en sådan, kan påtvinges indlæggelse på sygehus eller anden egnet facilitet og jf kapitel 3, §14 påbydes behandling for denne sygdom, også selv om den ikke er til fare for patienten, men blot er samfundskritisk.
3. Senere i kapitel 3, §15 bemærkning 2.3.7.1, giver Sundhedsministeren bemyndigelse til, at iværksætte tvangsmæssig vaccination af risikogrupper. Tre betjente kan holde den borger, der modsætter sig.
En af de mange læger, der har skrevet om dette emne, er Claus Hancke. Han skriver i Ugeskriftet: “Under en pandemi må regeringen naturligvis kunne have udvidede beføjelser, men det er ikke acceptabelt for læger at skulle behandle eller vaccinere patienter mod deres vilje, eventuelt fastholdt af et antal betjente. Tvangsvaccination bør aldrig kunne finde sted i et retssamfund. Magtanvendelse som fastholdelse under tvangsvaccination bør aldrig kunne finde sted. I kapitel 3, §§ 14, 15, 16, 17 og 18 samt bemærkning 2.3.7.1., tillægges sundheds- og ældreministeren samt Styrelsen for Patientsikkerhed autonome magtbeføjelser (uden domstolsprøvelse) om tvangsbehandling og tvangsvaccination evt. gennemtvunget ved politiets hjælp. En sådan lovtekst giver mindelser om et totalitært syn på samfundets ret til befolkningens fysiske integritet. I Grundloven hedder det, at boligen er ukrænkelig. Det er kroppen også.”
Jeg er enig med Claus i det han skriver, og jeg forstår ikke, at en så omfattende lov, der for mig at se kompromitterer vores Grundlovssikrede rettigheder som borgere i Danmark. ikke offentliggøre og drøftes åbent med alle borgere, men skal sniges igennem Folketinget imorgen. Regeringen burde efter min mening skabe åbenhed, ro, tillid og sammenhold fremfor at udbrede uro, frygt og tvivl. Du er velkommen til at læse mere herunder og dele dette.
Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig
mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.