Ytringsfrihed og uvildighed i sundhedsdebatten

Ytringsfrihed og uvildighed i sundhedsdebatten
Ytringsfrihed og uvildighed i sundhedsdebatten. Er der noget, der kan gøre mig stiktosset, så er det manipulation og skjulte dagsordener. Desværre oplever jeg, at netop disse usympatiske parametre i stigende omfang tages i anvendelse indenfor sundhedsdebatten i Danmark.
Der er ingen tvivl om, at mange danskere føler sig forvirrede, når de læser og hører de ofte modstridende budskaber eksempelvis om, hvilken mad der er sund og god at spise, om vi får tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler igennem en almindelig dansk kost, om GMO genmodificerede afgrøder, om sukker og fedt og ikke mindst om Roundup, glyphosat, drikkevand, antibiotika, resistente bakterier og meget, meget mere.

Vi står efter min mening overfor kæmpe udfordringer. Udgifterne til medicin og behandling indenfor sundhedsvæsenet stiger eksplosivt, og vi mangler mildt sagt lødig information og uvildig debat om mad, miljø, sygdomsforebyggende tiltag og sundhed generelt. Vi forholdes efter min mening som borgere væsentlig information, og hverken forskning eller information indenfor området er uvildigt i tilstrækkeligt omfang. Desværre oplever jeg også, som uvildig inspirator på Madforlivet.com, at der tages særdeles ufine metoder i brug.

Magtfulde organisationer, pengestærke industrier og sågar visse politikere forsøger for mig at se med alle midler at styre debatten i en bestemt retning. Ofte i en retning, der handler om at nedtone ubehagelige kendsgerninger som resistente MRSA bakterier blandt svin og mennesker, stigende tilfælde af antibiotikaresistens, stigende niveauer af pesticider i mad og drikkevand, glyphosat fra Roundup i fødevarer, drastisk faldende fødevarekvalitet og et støt stigende medicinforbrug blandt alle os danskere. Bare for at tage et par enkelte af de udfordringer, vi står overfor. Metoderne hertil er mangeartede og kan gå via industrielt betalt og designet forskning, via betalte bloggere og “eksperter”, der sendes i marken med en specifik dagsorden, og muligvis uden at det klart fremgår, hvem de skriver på vegne af. Shitstorms, trolls, manipulation, personangreb, undergravende virksomhed og hacking er ikke bare diffuse, teoretiske begreber. Det er særdeles reelt og det er midler, der tages i praktisk anvendelse hver eneste dag og hvert eneste minut. Og ja, det kan jeg i den grad tale med om.

Ved at forholde os danskere væsentlig information og viden, så påvirkes den enkeltes evne til at træffe kompetente beslutninger. Uden uvildig og reel viden, kan vi nemlig ikke handle og træffe de for os hver især bedste sundhedsbeslutninger og dermed gøre en aktiv indsats for at forebygge sygdom og i videst muligt omfang undgå at indtage medicin. Lad mig give bare et par eksempler:

  • D vitamin er det mest immunmodulerende vitamin, vi kender. Ved at sikre, at alle danskere har tilstrækkeligt høje niveauer af D vitamin året rundt, vil der anslået kunne spares 16% af statens samlede sundhedsudgifter. Da vi ikke kan spise os til tilstrækkelige mængder via maden, og da vi mangler sol i vinterhalvåret, så går den eneste effektive metode til tilstrækkelige niveauer via et dagligt indtag af D3 vitamin som kosttilskud. Alligevel anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke, at vi tager D3 vitamin som kosttilskud hver eneste dag, og de har henstillet til danske praktiserende læger, at de ikke måler vores D3 vitamin niveauer i blodet. Altså stik mod foreliggende veldokumenterede forskning på området og mod førende eksperters anbefalinger. Vi får altså hverken reel viden eller hjælp i relation til at beskytte os optimalt mod en lang række sygdomme ved hjælp af helt almindeligt D3 vitamin. Du kan læse artiklen om D vitamins blodtrykssænkende effekt via linket herunder.
  • Fødevarestyrelsens officielle kostråd udarbejdes i stigende grad i samarbejde med industrien, og hensynet til produktion, omsætning og eksport vejer efter min mening tungere end optimering af folkesundheden. Desværre. Således inddrages nye forskningsresultater omkring eksempelvis kød, hvede, fedt og sukker ikke i anbefalingerne. Dermed får den enkelte dansker ikke den optimale viden, der kan sikre effektive sygdomsforebyggende tiltag og optimal sundhed.
  • Fødevarestyrelsen skriver på deres hjemmeside: ”Fødevareinstituttet undersøger, hvad danskerne spiser, altså deres kostvaner. Disse undersøgelser viser, at de fleste af os får dækket vores behov for vitaminer og mineraler gennem den almindelige kost.” Undersøgelser fra samme Fødevarestyrelse viser, at vi danskere spiser alt for få næringsrige råvarer og alt for mange næringsdrænede. De niveauer, der betegnes som “ADT anbefalet daglig dosis” af vitaminer og mineraler er baseret på løselige skøn, ikke på solid forskning, og de tager ikke hensyn til, at vores behov er individuelle og varierer livet igennem. Det er faktisk særdeles vanskeligt idag at spise sig til tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler, fordi vores fødevarer indeholder langt færre mikronæringsstoffer end for 50-60 år siden. For mig at se får den enkelte heller ikke i denne sammenhæng veldokumenteret og brugbar rådgivning.
  • Glyphosat er aktivstoffet i Roundup. Roundup er det mest anvendte ukrudtsmiddel i Danmark. Da det blev taget i anvendelse for efterhånden mange år siden, blev det oplyst, at det ALDRIG ville kunne sive ned igennem jordlagene og nå ned til grundvandet. Det har desværre vist sig ikke at holde stik. Rigtig mange af landets boringer er i dag forurenet med glyphosat – og megen anden uønsket kemi. Problemet med de mange lukkede vandboringer (cirka 100 om året i de seneste år) og den svigtende vandkvalitet, nedtones efter min mening.
  • GMO soja anvendes som primær foderkilde i konventionelle dyreopdræt. GMO soja er designet sådan, at kun Roundup effektivt kan anvendes i dyrkningen. Roundup indeholder aktivstoffet glyphosat, der ved indtag kan kompromittere den vigtige tarmbiota hos såvel dyr som mennesker. Det betyder øget anvendelse af antibiotika i den konventionelle dyreproduktion og øgede rester af glyphosat og antibiotika i fødevarerne, der fremstilles. Det er ikke et lovmæssigt krav, at disse forhold deklareres, og vi forbrugere informeres ikke om, at disse stoffer er indgået i produktionen og at fødevaren potentielt kan indeholde rester heraf.
  • Der hersker efter min mening en usund sammenblanding imellem lægers arbejde, forskning og karrieremuligheder og så medicinalindustriens kommercielle interesser.
  • Langt hovedparten af den forskning, der foregår i Danmark, er industrielt betalt. Det betyder, at forskningen ofte har en specifikt sigte, som regel i relation til et specifikt medicinsk præparat eller til en fødevares effekt. Uvildig, bred forskning forekommer desværre kun i meget begrænset omfang i Danmark. Det betyder, at vi kan opleve overskrifter i landets aviser og på tv, der fortæller de budskaber, som industrien ønsker fortalt. Du kan læse mere via linksene herunder, om eksempelvis forskning indenfor kolesterolsænkende medicin, der af British Medical Journal kritiseres for at være manipuleret og designet med henblik på at sælge flere statiner, også til raske mennesker.
  • Visse såkaldte artikler i aviser og magasiner er ofte skjult reklame for specifikke produkter, ligesom bloggere og “eksperter” kan være betalt af industrien for at fremme specifikke budskaber uden at det fremgår klart, hvem de skriver på vegne af.
For mig at se er det gået for vidt. Det ulmer og bobler da også af en stigende utilfredshed blandt os danskere, for vi vil ikke  finde os i, at manipulation, uigennemsigtighed og skjulte dagsordener får lov at herske i et land, der har verdens højeste skattetryk, og hvor vi alle sammen er med til at betale løn til styrelsernes medarbejdere, til landets læger og til hele sundhedsvæsenet. Vi vil heller ikke finde os i, at vores fødevarer og drikkevand fyldes med potentielt sundhedsskadelig kemi, at vi forholdes væsentlig viden og information. Vi føler os berettigede til at kunne stole 100% på, at Fødevarestyrelsens, Sundhedsstyrelsens og lægers anbefalinger altid og uden undtagelse gives med henblik på at optimere den enkelte danskers sundhed. Vi har rigtig mange dygtige og kompetente læger her i landet, og medicin kan redde vores liv, hvis vi er alvorligt syge. Men vi må aldrig nogensinde kunne komme i tvivl, om en given lægelig anbefaling eller medicinsk behandling tilbydes, fordi det er til vores bedste eller fordi, der er en monetær gevinst ved en sådan anbefaling. Den tvivl oplever nogle patienter i dag.
En sådan tvivl ville aldrig kunne forekomme, hvis lovgivningen sikrede vandtætte skotter imellem sundhedssystem, styrelser og industri, og vi ville således som borgere også kunne stole på, at den mad, der blev solgt og de medicinske behandlinger, der blev anbefalet, var baseret på uvildig og uafhængig rådgivning med henblik på optimering af den enkeltes situation, sundhed og balance. Der må efter min mening aldrig kunne herske tvivl om, at sundhedsanbefalingerne i Danmark hviler på, hvad der er sundest for den enkelte dansker og mest velundersøgt, og ikke på, hvad der er bedst økonomi i.
Uvildighedens betydning i sundhedsdebatten er således betragtelig og afgørende for, at vi som danskere kan have tillid til de budskaber og den rådgivning, der ydes indenfor sundhedsområdet. Og måske er det netop her, at sundhedssystemets allerstørste udfordring ligger lige nu?
En af de bedste beslutninger jeg i mit liv har truffet har været min uvildighed og uafhængighed af industrielle interesser. For mig hænger troværdighed og uvildighed nemlig sammen som ærtehalm, og det er for mig afgørende for, om vi kan stole på et budskab, at der ikke er skjulte dagsordener eller klingende kasseapparater i baggrunden. Ikke fordi der er noget galt i at tjene penge, men fordi monetære interesser kan friste vi mennesker, og troværdighed er en væsentlig følgesvend, når det gælder noget så alvorligt som vores sundhed.
Referencer og links:
Var du tilfreds med denne artikel om Ytringsfrihed og uvildighed i sundhedsdebatten? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Debat