Gode venner øger din sundhed og livskvalitet

”Dyrk dine sociale relationer” burde være et sundhedsråd på lige fod med at huske at motionere, spise sundt, reducere alkoholmængden og kvitte smøgerne. For gode sociale relationer har vist sig at være ganske afgørende for dit helbred. Det er dejligt at være sammen med gode venner, og stærke, sociale relationer er vigtige. De øger ikke bare dit humør og velbefindende nu og her. De kan også have en positiv betydning for dit helbred på langt sigt. Vi mennesker er flokdyr og har brug for at være en del af et fællesskab og føle os forbundne med andre. For nylig udkom Den Nationale Sundhedsprofil, som er udgivet af Sundhedsstyrelsen og udarbejdet sammen med regionerne og Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Profilen kaster lys over udviklingen i danskernes sundhed fra 2010 til 2021 og slår endnu en gang fast, at mennesker med gode sociale relationer sjældnere bliver syge og hurtigere bliver raske igen. Har du et godt, socialt netværk reducerer du først og fremmest risikoen for en lang række sygdomme, som f.eks. forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, diabetes, depression og angst, men du forlænger også chancen for at leve længere. Det anslås, at social isolation er årsag til 2200 dødsfald om året, og at … Læs resten af Gode venner øger din sundhed og livskvalitet