Det spørger mange om
Jeg har samlet nogle af de spørgsmål, mange stiller om vitaminer, kost, energi og kroppens naturlige forandringer med alderen.
Hvilken olie er bedst at stege i?
Undersøgelser har vist, at det mest stabile fedtstof til stegning og wok er jomfrukokosolie og smør (rigtigt smør vel at mørke – IKKE blandingsprodukter som Kærgården og deslige). Rapsolie egner sig ikke til stegning, det gør derimod en god, økologisk ekstra jomfruolivenolie. Læs mere HER
Hvor meget D-vitamin skal vi have hver dag?
Det er ikke én dosis, der passer til alle. Faktorer som vægt, hudfarve og sundhedstilstand er afgørende for den enkeltes behov. De fleste voksne danskere kan med fordel tage 20 mikrogram D3-vitamin dagligt om vinteren, men har du et BMI over 30, mørk hud eller er du over 65 år, så kan behovene være langt højere. En tommelfingerregel er, at du skal ligge på 75-125 nmol/l i blodprøver. Hvis du doserer derefter, så får du tilstrækkeligt. Overdosering med D3-vitamin forekommer yderst sjældent.
Hvorfor er det sundere at drikke en blendet smoothie fremfor presset saft?
Blendede grøntsager og frugter er til hver en tid sundere at indtage i blendet form fremfor presset som saft. Når du blender, så bevarer du fibrene, og de er voldsomt gavnlige for tarmmikrobiomet og din generelle sundhed. Desuden optages vitaminer og mineraler mere effektivt fra blendede grøntsager og frugter, for eksempel i form af grød, smoothies eller supper.
Hvordan sikrer jeg mig en energifyldt alderdom i sundhed?
Din levevis med gode venner og socialt samvær, dine valg af de bedste økologiske råvarer samt daglig bevægelse har stor betydning. Det har også stor betydning for din sundhed i alderdommen, at du undlader at ryge og drikke store mængder alkohol.
Hvilke aldringstegn skal jeg være opmærksom på?
Symptomer som blandt andet træthed, manglende balance, nedsat hukommelse og blodcirkulation. Der er en del, du kan gøre i forhold til motion og bevægelse samt god og næringsrig mad, som du supplerer med højkvalitets tilskud af relevante vitaminer og mineraler. Behovene herfor stiger med alderen. Følg med i nyhedsbrevet HER.