Kender du Omega-7 ?

16 okt, 2025 | Viden og Forskning

I mange år har fokus været rettet mod betydningen af omega-3 og omega-6 fedtsyrer, som du sikkert kender. Dem får vi blandt andet fra fisk, frø eller kerner. De er flerumættede, hvilket gør dem sarte overfor ilt, lys og varme. Et par af disse former er essentielle eller livsvigtige. Essentielle fordi vores organismer ikke selv kan danne dem, og vi derfor må spise os til dem hver dag fra for eksempel fisk, plankton, hørfrø eller valnødder. Du kan læse mere HER

Omega-7 fedtsyrer kræver nu vores opmærksomhed, for denne fedtsyre er noget helt særligt. Vi finder disse gavnlige, monoumættede omega-7 fedtsyrer i blandt andet havtornbær, macadamianødder og avocado, ligesom der også findes lidt omega-7 i en god ekstra jomfruolivenolie. Disse fedtsyrer er mere robuste end de flerumættede, og i modsætning til olivenolie, der har en speciel binding ved det niende kulstofatom, så har omega-7 fedtsyren en sådan binding ved det syvende kulstofatom. Derfor hedder disse to monoumættede fedtsyrer henholdsvis omega-9 og omega-7 fedtsyrer.

Jeg har skrevet en del om olivenolies mange sundhedsfordele, men omega-7 tilbyder om muligt endnu flere. Vi hører bare ikke så meget om dem. Derfor denne artikel.

Omega-7 har blandt andet antiinflammatorisk effekt
Omega-7 må du også gerne spise hver dag via din mad eller tilskud. Disse monoumættede fedtsyrer er særligt befordrende for blandt andet hud, slimhinder og hjertesundhed. De har tillige antiinflammatorisk effekt i kroppen og hjælper ganske enkelt med at holde den indre balance, også i kolesterolniveauerne. Omega-7’s antiinflammatoriske egenskaber kan have forebyggende effekt netop i relation til risikoen for udvikling af inflammatoriske tilstande som for eksempel gigt, hjertekar- og tarmsygdomme med meget mere. Helt ny forskning peger også på, at omega-7 kan have genoprettende effekt ved bl.a. insulinresistens og type-2 diabetes. 

Modvirker tørre slimhinder og hyppige blærebetændelser
Helt andre sundhedsfordele ved Omega-7 skal findes i fedtsyrens indvirkning på hud og slimhinder. Jeg har veninder, der sværger til Omega-7 i forbindelse med og efter overgangsalderen, da fedtsyren styrker og smidiggør kroppens slimhinder effektivt. Omega-7 styrker ganske enkelt huden og modvirker tørre slimhinder, både hos mænd og kvinder. Mange kvinder og mænd oplever også hyppige blærebetændelser med alderen, og også her har Omega-7 en virkelig stor, gavnlig og beskyttende effekt.

Når vi bliver ældre, så daler vores produktion af collagen, og huden kan miste sin naturlige spændstighed. Omega-7 kan fremme collagenproduktionen og potentielt forbedre såvel mænd som kvinders hud. Fedtsyren øger hudens elasticitet og modvirker tørhed ved at forbedre hydreringen.  

Et helt uvidenskabeligt, men interessant forsøg
Af disse årsager har jeg tilladt mig i al uvidenskabelighed at teste Pharma Nord’s Omega 7 på fem kvinder, der enten er i eller har passeret overgangsalderen. Vi valgte Pharma Nords produkt på grund af den høje kvalitet og ekstraordinært gode fremstillingsmetode. Du kan finde deres positive og taknemmelige kommentarer herunder efter fem måneders brug af Omega-7 med 1-2 stk dagligt:

Min interesse for Omega-7 fedtsyrer blev vakt, da et par veninder betroede mig, at de var kommet gentagne blærebetændelser til livs, OG samtidig havde fået smukkere hud og smidigere slimhinder af at spise Omega-7 hver dag.

Omega-7 hedder også palmitolsyre, og den udvindes blandt andet af havtorn, macadamianødder og/eller avocado. Den har inflammationshæmmende egenskaber og kan styrke hud og slimhinder samt bugspytkirtel- og tarmfunktion med mere. Havtornolie har ligeledes vist sig at være særligt gavnlig til behandling af tørre øjne.

Havtornbær er en rig kilde til Omega-7 fedtsyren, og havtornbusken vokser langs kyster i Danmark samt andre steder i Europa og Asien. Havtornbær er ekstremt næringsrige og indeholder mere end 190 bioaktive næringsstoffer. Bærrene er rige på blandt andet umættede fedtsyrer omega 3, 6, 7 og 9, med særligt høje niveauer af omega 7.

De er også rige på C-vitamin, et lille havtornbær indeholder mere C-vitamin end en citron, samt A, K og E-vitaminer. Bærrene indeholder også mineraler og sporstoffer som jern, magnesium, calcium, kalium, kobber og zink. Der er voksende evidens for, at havtornolietilskud blandt andet af disse årsager kan have mange helbredende fordele, herunder forbedring af hud, slimhinder, øjne og vaginalvæv.

Jeg satte mig for at prøve det af, for jeg har en del andre veninder, der efter overgangsalderen lider af tør hud, tørre slimhinder og gentagne blærebetændelser. Derfor blev fem veninder, der ikke tidligere havde taget omega-7 sat igang med produktet fra Pharma Nord i fem måneder. Vi valgte Pharma Nords produkt på grund af den høje kvalitet og ekstraordinært gode fremstillingsmetode. Du kan finde venindernes positive og taknemmelige kommentarer herunder efter fem måneders brug af Omega-3 med 1-2 stk dagligt indtag:


K:”Jeg er taknemmelig for at have fået kendskab til Omega-7, for jeg har, efter jeg gik i overgangsalderen, døjet med tør hud og slimhinder samt hyppige blærebetændelser. Det er blevet så meget bedre, efter jeg startede på Omega-7″.
 
P: “Fantastisk god effekt, på hud og på slimhinder, men også på mine inflammations-niveauer. Jeg er ovenud glad og tilfreds”. 
 
A: “Jeg mærker stor forskel på min huds spændstighed, men også på mine øjne og mit nattesyn”.
 
H: “Jeg har ikke haft blærebetændelse i de seneste fem måneder, hvilket er en stor lettelse. Jeg synes, at min hud er smukkere og mine slimhinder stærkere. Jeg vil absolut fortsætte med Omega-7” 
 
C: “Omega-7 har nærmest haft en livsforandrende effekt for mig. Jeg er kommet invaliderende tørhed og blærebetændelser til livs.”

P.S. Jeg må lige tilføje, at jeg også selv er begyndt at tage Omega-7″ 🙂

Du kan læse mere om Pharma Nord’s Omega 7 

Dette er ikke en reklame         

Referencer:
Young Gue Koh, Joon Seok, Jae Wan Park, Ka Ram Kim, Kwang Ho Yoo, Yong Joon Kim, Beom Joon Kim; “Efficacy and safety of oral palmitoleic acid supplementation for skin barrier improvement: A 12-week, randomized, double-blinded, placebo-controlled study”; Heliyon, Volume 9, Issue 6, 2023,
Herbst, Michael. (2015); Fact Sheet on Palmitoleic Acid (Omega-7); 10.13140/RG.2.1.1984.8809.
Yang B, Bonfigli A, Pagani V, Isohanni T, von Knorring Å, Jutila A, Judin V-P (2009); “Effects of oral supplementation and topical application of supercritical CO2 extracted sea buckthorn oil on skin ageing of female subjects”; J. Appl. Cosmetol; 27: 1-13

Yang B, Erkkola R. (2008); “Sea buckthorn oils, mucous membranes and Sjögren’s syndrome with special reference to latest studies. In: Singh et al., editors. Seabuckthorn (Hippophae L.). A Multipurpose Wonder Plant”; Vol. III: Advances in research and development. New Delhi, India: Dya Publishing House; p.254-267
Larmo P, Yang B, Hyssälä J, Kallio H, Erkkola R (2014); “Effects of sea buckthorn oil intake on vaginal atrophy in postmenopausal women: A randomized, double-blind, placebo-controlled
study”; Maturitas; 79: 316-321
Larmo P, Järvinen R, Setälä N, Yang B, Viitanen M, Engblom J, et al.; “Oral sea buckthorn oil attenuates tear film osmolarity and symptoms in inviduals with dry eye”;  J Nutr 2010; 140: 1462-8

Var du tilfreds med denne artikel Kender du omega-7? Klik meget gerne “Synes godt om” nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Er økologien ved at forsvinde i Danmark?

Er økologien ved at forsvinde i Danmark?

Økologiske fødevarer er vigtige for vi danskeres sundhed. De er rene og næringsrige, og det, at kunne købe rene og næringsrige råvarer, er mere væsentligt for vores og vores børns sundhed, end vi forestiller os. Derfor skal vi værne om og prioritere økologien.  Vi er...

Sådan bevarer du din muskelmasse – også i alderdommen

Sådan bevarer du din muskelmasse – også i alderdommen

Både mænd og kvinder mister helt naturligt muskelmasse med alderen. De fleste mennesker mister gradvist 3% til 5% muskelmasse hvert årti allerede fra 30-årsalderen, medmindre altså, at der gøres en aktiv indsats. Aldersbetinget muskeltab kaldes også sarkopeni, og...

Mere om Manuka honning

Mere om Manuka honning

Manuka honning stammer fra Manuka busken på New Zealand, og den adskiller sig fra alle andre typer honning i kraft af sit høje indhold af methylglyoxal. Manuka honning har helt fortjent været særligt i fokus i de senere år, hvor honningen er blevet anerkendt for dens...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis min e-bog "Værd at vide om fedt".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.