Pas på flåter – tre gode råd

Pas på flåter, for nu er det igen højsæson for de mikroskopiske skovflåter, der kaldes for Danmarks farligste dyr. Her får du tre gode råd mod flåtinfektioner.

Skovflåten, der kun er på størrelse med et knappenålshoved, kan bide sig fast og suge vores og vores kæledyrs blod. Er du uheldig at en flåt bider på dig, så kan det betale sig hurtigt at få fjernet hele flåten med en tægetang. Opdages flåtbiddet ikke, og er flåten inficeret, så kan det medføre alvorlig sygdom. Det er årsagen til, at skovflåten, sin ringe størrelse til trods, kaldes for Danmarks farligste dyr. Et bid fra den lille blodsuger kan nemlig overføre alvorlige sygdomme som borreliose og TBE – og netop nu er det højsæson for flåter. Derfor får du herunder de tre bedste råd til at sikre dig mod bid og efterfølgende infektion.

Skovflåten er en mikroskopisk parasit, der gemmer sig i skovbunden, højt græs og buskads – ikke kun i naturen, men også i haver, parker og andre grønne områder. Her ligger den på lur og vifter med forbenene, klar til at gribe fat i det første, der passerer – dyr eller menneske. Flåten søger ind mod den bare hud, og når den først bider sig fast, kan den sidde i flere dage og suge blod. Problemet med flåterne er, at de ikke er kræsne. De bider på alle former for værtsdyr, og det giver rig mulighed for at sprede sygdomme. Hvis du bliver bidt af en inficeret flåt, risikerer du selv at få en infektion. Risikoen falder dog markant, jo hurtigere flåten fjernes. Derfor er det vigtigt at tjekke sig selv, sine børn og husdyr grundigt efter et ophold i naturen.

To af de alvorligste flåtbårne sygdomme er borreliose (Lyme Borrelia) og TBE (Tick-Borne Encephalitis), som også kaldes centraleuropæisk hjernebetændelse.

Borreliose skyldes bakterier, som findes i cirka 20 % af de danske skovflåter. Det mest karakteristiske symptom er et rødt, ringformet udslæt, som breder sig fra bidstedet. Men sygdommen kan også udvikle sig uden udslæt og give jagende, brændende smerter – ofte i skuldre eller lænd. I værste fald kan borreliose føre til infektion i nervesystemet med lammelser og føleforstyrrelser. Omkring 250 danskere rammes hvert år af denne alvorlige sygdom, og nogle oplever langvarige senfølger som hjernetåge, træthed og ledsmerter.

TBE er en virusinfektion, der angriber centralnervesystemet. Symptomerne spænder fra feber og hovedpine til egentlig hjernebetændelse, meningitis og neurologiske skader. TBE er sjælden i Danmark med omkring 17 årlige tilfælde, primært på Bornholm og i Nordsjælland.

Selvom de fleste flåtbid ikke fører til sygdom, er antallet af infektioner steget i de senere år, blandt andet som følge af et varmere klima. Det er derfor vigtigt at tage sine forholdsregler.

Tre gode råd mod flåtbårne sygdomme:
1. Undgå bid:
Brug lyst tøj, der gør det nemmere at se flåten. Sæt bukserne ned i strømperne, så du gør det sværere for flåten at komme ind under huden. Hold dig helst til stierne, og vid, at steder med mange rådyr ofte også huser mange flåter.
2. Tjek dig selv grundigt:
Efter ophold i naturen, især i høj vegetation, bør du tjekke hele kroppen. Flåter foretrækker varme og fugtige steder, så tjek ekstra grundigt i knæhaser, lyske, navle, armhuler, bag ørerne og i hårgrænsen.
3. Fjern flåten korrekt og hurtigt:
Jo hurtigere flåten fjernes, jo mindre er risikoen for sygdom. Det er vigtigt ikke at klemme på flåtens krop, da du kan komme til at presse bakterier og parasitter ind i blodet. Brug i stedet en tægetang, som kan købes på apoteket. (Har du ikke en tægetang i nærheden, så brug neglene, men vær sikker på, at du får hele flåten med ud). Tag fat helt nede ved flåtens hoved, drej forsigtigt og fjern den. Vær opmærksom på symptomer som feber og udslæt – ofte vil der brede sig en rød ring omkring det sted, flåten har siddet. Reager hurtigt ved at kontakte lægen ved mistanke om infektion.

Hvis uheldet er ude, så lad endelig være med at klemme på flåten, for at få den fjernet. Hvis du klemmer på kroppen, kan du overføre bakterier og parasitter til blodet. Køb en tægetang og tag fat helt nede ved flåtens hoved og drej rundt, til den slipper. Kommer det hele ikke med ud, så er det væsentligt, at du holder øje med stedet. Viser der sig en ring eller et mærke på stedet, så skal du opsøge din læge.

Jeg har tidligere skrevet om sygdommen borreliose og vores mangelfulde analyseredskaber til at diagnosticere denne sygdom i Danmark. Der er heldigvis kommet mere opmærksomhed på  flåtoverførte sygdomme, selvom det stadig kan tage lang tid at få diagnosticeret denne lidelse.

Var du tilfreds med denne artikel Pas på flåter? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver uge.