Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

8 sep, 2025 | Viden og Forskning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme.

Åreforkalkning

Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning indeni årerne opstår primært i inflammerede karvægge og kan øge risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde. I denne forbindelse er det derfor værd at have opmærksomheden rettet mod tre faktorer, der er afgørende for, om for højt kolesterol indgår som en risikofaktor for udvikling af åreforkalkning:

  1. Har du høj grad af inflammation i kroppens væv?
  2. Spiser du tilstrækkeligt med fibre fra grønsager og rigtigt fuldkorn? De binder nemlig brugt kolesterol til sig, og transporterer det ud af kroppen.
  3. Brugt kolesterol, der ikke transporteres ud, kan genoptages fra tarmen og oxidere. Er karvæggene samtidig inflammerede, så kan det oxiderede kolesterol sætte sig fast indeni årerne, skabe ballade og potentielt sygdom.

Nyt fokus på årsagen
Der er stort fokus på danskernes kolesterolniveauer, ud fra teorien om, at forhøjede niveauer af LDL-kolesterol vil kunne øge risikoen for udvikling af ​​åreforkalkning og hjertekarsygdomme. Af denne årsag tager næsten en million danskere kolesterolsænkende medicin (statiner) hver dag. Helt ny forskning rusker dog op i denne teori med tesen om, at høje kolesterolniveauer måske ikke er ensbetydende med høj risiko for udvikling af hjertekarsygsomme. Et etårigt prospektivt studie fandt ingen sammenhæng mellem åreforkalkning og ekstremt høje kolesterolniveauer hos 100 ellers metabolisk sunde personer, der havde fulgt en ketogen diæt i gennemsnit fem år. Studiet fra Lundquist Institute for Biomedical Innovation på Harbor-UCLA Medical Center, udfordrer dermed den mangeårige og gængse opfattelse af, at højt kolesteroltal direkte forårsager hjertekarsygdom hos metabolisk sunde personer.

Der er også andre kardiologer og forskere, der udfordrer den nuværende teori og fremgangsmåde. I modsætning til den nuværende opfattelse af, at kolesterolreduktion med statiner skulle mindske risikoen for åreforkalkning, opfordrer flere af disse forskere til, at de nuværende retningslinjer for den bivirkningstunge statinbehandling, revurderes kritisk. Nogle af dem vurderer, at statiner formodentlig kan optræde som mitokondrielle toksiner, der forringer muskelfunktionen i hjertet og blodkarrene, blandt andet fordi statiner delvist blokerer for kroppens egen dannelse af coenzym Q10, og dermed øger risikoen for, at det hæmmer kroppens energiproduktion og blodcirkulation. De vurderer også, at statiner kan hæmme dannelsen af det vigtige ​​K2-vitamin, som blandt andet beskytter arterierne mod forkalkning. Det er ligeledes velkendt, at statiner hæmmer syntesen af ​​selenholdige proteiner, hvilket potentielt også kan øge risikoen for udvikling af hjertekarsygdomme.

Tilskud af CoQ10 hjælper
Derfor kunne man måske med fordel kombinere hjertesund og antiinflammatorisk mad med tilskud af Q10, organisk selen med mere (fx 100-årspakken) samt daglig bevægelse, og opnå gode, forebyggende resultater derved. Tilskud af CoQ10 hæmmer oxidationen af ​​LDL-kolesterol og beskytter mod udviklingen af ​​åreforkalkning. Data fra Q-Symbio-studiet (initieret af Rigshospitalet) viser, at langtidstilskud til patienter med hjertesvigt med 300 milligram CoQ10 om dagen er sikkert, forbedrer symptomer og overlevelse og reducerer risikoen for større uønskede kardiovaskulære hændelser.

Tilskud af CoQ10 og organisk bundet selen hjælper også
Et andet studie, forestået af professor Urban Alehagen viste, at ældre svenske medborgere, der tog tilskud af 200 mg. Coenzym Q10 og 200 mcg. selen hver dag i fire år, havde signifikant lavere niveauer af oxidativ stress og inflammation. Du kan læse mere HER

Referencer:
Soto-Mota, A, Norwitz, N, Manubolu, V. et al.; “Longitudinal Data From the KETO-CTA Study: Plaque Predicts Plaque, ApoB Does Not”; JACC Adv., 2025 Jul, 4 (7)
Okuyama H, Langsjoen PH, Hamazaki T, Ogushi Y, Hama R, Kobayashi T, Uchino H.; “Statins stimulate atherosclerosis and heart failure: pharmacological mechanisms”; Expert Rev Clin Pharmacol. 2015 Mar;8(2):189-99
Alehagen U, Johansson P, Svensson E, Aaseth J, Alexander J; “Improved cardiovascular health by supplementation with selenium and coenzyme Q10: applying structural equation modelling (SEM) to clinical outcomes and biomarkers to explore underlying mechanisms in a prospective randomized double-blind placebo-controlled intervention project in Sweden”; Eur J Nutr. 2022 Sep;61(6):3135-3148
Gao L, Mao Q, Cao J, Wang Y, Zhou X, Fan L.; “Effects of coenzyme Q10 on vascular endothelial function in humans: a meta-analysis of randomized controlled trials”; Atherosclerosis. 2012 Apr;221(2):311-6
Liao M, He X, Zhou Y, Peng W, Zhao XM, Jiang M.; “Coenzyme Q10 in atherosclerosis”; Eur J Pharmacol. 2024 May 5;970:176481
Liu Z, Tian Z, Zhao D, Liang Y, Dai S, Liu M, Hou S, Dong X, Zhaxinima, Yang Y.; “Effects of Coenzyme Q10 supplementation on lipid profiles in adults: a meta-analysis of randomized controlled trials”; J Clin Endocrinol Metab. 2022 Dec 17;108(1):232-249
Mantle D.; “Coenzyme Q10 and cardiovascular disease: an overview”; British Journal of Cardiology. 2015:22(4):1-7
Mantle D, Dybring A.; “Bioavailability of Coenzyme Q10: An overview of the absorption process and subsequent metabolism”; Antioxidants (Basel). 2020 May 5;9(5):386Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., Post, C., & Aaseth, J. (2016). Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. European Journal of Clinical Nutrition, 70(1), 91-96. doi:10.1038/ejcn.2015.92
Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced cardiovascular mortality 10 years after supplementation with selenium and coenzyme q10 for four years: follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly citizens.

Denne artikel er tænkt som inspiration til alle, der har lyst til at indhente viden og redskaber til sund levevis. Artiklens indhold kan ikke anvendes som erstatning for lægelig behandling eller diagnose. Har du længerevarende symptomer, hjertesygdomme eller alvorlige lidelser, bør du altid konsultere din læge.

Var du tilfreds med denne artikel Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning?  Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Værdien af en daglig gåtur

Værdien af en daglig gåtur

Løkke er under valgkampen blevet kendt for sine 10,000 daglige skridt, og faktisk er en daglig gåtur en helt fremragende måde, hvorpå du kan forbedre såvel din fysiske som din mentale sundhed. Det er ikke ny viden, at der er mange sundhedsfordele ved at gå, men nyere...

Vigtig viden om æg

Vigtig viden om æg

Æg er en særdeles næringsrig fødevare og en eminent proteinkilde, et æg giver dig i gennemsnit syv gram protein. Æg tilfører også en række sunde fedtstoffer samt bioaktive forbindelser såsom lutein og zeaxanthin, der er befordrende for vi menneskers sundhed. Æg er...

Godt at vide om vitaminer

Godt at vide om vitaminer

Det er vigtigt her at slå fast, at vitaminer og mineraler er livsvigtige for os mennesker. Mangel på mikronæringsstoffer kan føre til en lang række sygdomme, og netop derfor burde der undervises i disse mikronæringsstoffers betydning på landets medicinske uddannelser....

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.