
WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler
Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af kunstige sødemidler kan potentielt skade dig. En gennemgang af den samlede forskning på området viser, at det kan forstyrre stofskiftet samt øge risikoen for udvikling af blandt andet type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og muligvis også kræft. WHO foreslår derfor et gennemgribende forbud mod kunstige sødemidler.
Når du vælger en lightudgave af din yndlingssodavand, indtager du kaloriefrie sødestoffer. De smager sødt, men indeholder – i modsætning til sukker – ingen kalorier. De kunstige sødestoffer blev oprindeligt udviklet som kemiske stoffer, der skulle aktivere vores smagsreceptorer som sødt. De sender signal til kroppens systemer og bugspytkirtel om, at vi har spise noget sødt og kulhydratrigt, der skal omdannes til energi. Så selvom det er kunstige sødestoffer, så påvirker de således stadig vores organer, ligesom de heller ikke snyder hjernens mæthedscenter. Derfor kan kunstige sødemidler jf. den seneste nye forskning være en farlig vej at vælge.
Der er således påvist mulige sammenhænge imellem blandt andet udvikling af type-2 diabetes, fedme og metabolisk syndrom og så indtag af light sodavand. Der er også påvist en mulig sammenhæng imellem indtag af kunstigt sødede sodavand og øget risiko for hjerteanfald og tidlig hjertedød.
Et studie fra 2011 skulle kortlægge potentielle bivirkninger ved indtag af aspartam, som bl.a. findes i Cola light og zero. Studiet var baseret på en spørgeskemaundersøgelse, foretaget blandt 80,000 kvinder, der var over 50 år. De blev alle spurgt, hvor ofte de havde drukket en dåse cola light i løbet af de seneste tre måneder, det blev noteret, og kvindernes helbredstilstand blev derefter fulgt nøje i de efterfølgende 12 år. De kvinder, der svarede, at de havde drukket to eller flere cola zero eller light om dagen havde 31% højere risiko for hjerteanfald, 29% øget risiko for hjertesygdom og 16% højere risiko for tidlig død, sammenholdt med de kvinder, der sjældent eller slet ikke drak sodavand, der var sødet med kunstige sødestoffer.
Kunstige sødestoffer går under navne som blandt andet: aspartam, nutra-sweet, sakkarin, sukralose og acesulfam-kalium. De søder ofte mange gange mere end almindeligt sukker. De tilsættes lystigt produkter som saft, sodavand, frugtyoghurt, slik, kiks, kager, marmelade, morgenmadsprodukter, is og meget, meget mere. Stevia købes i dag som kunstigt fremstillet pulver, men det kan slet ikke sammenlignes med den naturlige steviaplante, hvilket muligvis er årsagen til, at WHO har inddraget den kunstige form i ovennævnte forslag til forbud.
Mit råd må, dengang som nu, være at lade være med at indtage de kunstige sødestoffer. Brug i stedet æbler, pærer, dadler og andre naturligt søde frugter og bær til at søde med. Skal du bruge sukker, så anvend kokossukker, der søder mere end almindeligt sukker, hvorfor du kan nøjes med en mindre mængde. Det er efter min mening på høje tid, der kommer fokus på disse sammenhænge, så tak for WHO’s anbefaling om et forbud.
Her kan du læse artiklen Pas på med light sodavand
Her kan du læse mere om Gode erstatninger for sodavand
Referencer:
Qiao-Yun Hong, Yan Huang, Jie Yang, Long-Teng Su, Zhao-Ri Dai, Cheng-Fei Zhao; “Food sweeteners: Angels or clowns for human health?”; Current Research in Food Science, Volume 10, 2025,101032
Basson AR, Rodriguez-Palacios A and Cominelli F (2021); “Artificial Sweeteners: History and New Concepts on Inflammation”; Front. Nutr. 8:746247
Chakravartti, S.P., Jann, K., Veit, R. et al.; “Non-caloric sweetener effects on brain appetite regulation in individuals across varying body weights”; Nat Metab 7, 574–585 (2025)
Charlotte Debras, Eloi Chazelas,Bernard Srour, Nathalie Druesne-Pecollo, Younes Esseddik, Stéphane Gigandet, Inge Huybrechts, Chantal Julia, Emmanuelle Kesse-Guyot, Mathilde Touvier; “Artificial sweeteners and cancer risk: Results from the NutriNet-Santé population-based cohort study”; PLOS, Published: March 24, 2022
Chakravartti, S.P., Jann, K., Veit, R. et al.; “Non-caloric sweetener effects on brain appetite regulation in individuals across varying body weights”; Nat Metab 7, 574–585 (2025)
Qiao-Ping Wang, Yong Qi Lin, Lei Zhang, Yana A. Wilson, Lisa J. Oyston, James Cotterell, Yue Qi, Thang M. Khuong, Noman Bakhshi, Yoann Planchenault, Duncan T. Browman, Man Tat Lau, Tiffany A. Cole, Adam C.N. Wong, Stephen J. Simpson, Adam R. Cole, Josef M. Penninger, Herbert Herzog, G. Gregory Neely,; “Sucralose Promotes Food Intake through NPY and a Neuronal Fasting Response”; Cell Metabolism, Volume 24, Issue 1, 2016, Pages 75-90,
January CT, Wann LS, Calkins H, Chen LY, Cigarroa JE, Cleveland JC Jr, Field ME, Furie KL, Heidenreich PA, Murray KT, Shea JB, Tracy CM, Yancy CW.; “2019 AHA/ACC/HRS Focused Update of the 2014 AHA/ACC/HRS Guideline for the Management of Patients With Atrial Fibrillation: A Report of the American College of Cardiology/American Heart Association Task Force on Clinical Practice Guidelines and the Heart Rhythm Society in Collaboration With the Society of Thoracic Surgeons”; Circulation. 2019 Jul 9;140(2):e125-e151.
Bjørn Richelsen et al; ”Sucrose-sweetened beverages increase fat storage in the liver, muscle, and visceral fat depot: a 6-mo randomized intervention study1,2,3”; 2012 American Society for Nutrition
WHO research: https://www.who.int/publications/i/item/9789240046429
Var du tilfreds med denne artikel WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler ? Så er du meget velkommen til at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nyt om mad og sundhed samt spændende, sunde opskrifter hver uge.




