Cocosa jomfrukokosolie – i særklasse godt til stegning

21 aug, 2013 | Viden og Forskning

 

Vær opmærksom på, at der under stegning og grillning af din mad kan udvikles sundhedsskadelige stoffer. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvilke former for fedtstof, du vælger at anvende til stegning og svitsning, ligesom du med fordel kan tilberede din mad ved lavere og mere skånsomme temperaturer.

Ud fra en sundhedsbetragtning er det en god ide at undgå alle former for margariner og flydende olier af tvivlsom kvalitet. Forarbejdede olier i klare plastflasker og alle former for margariner er efter min mening ikke sunde og de er ikke optimale til hverken langvaring frikadellestegning eller svitning ved høje temperaturer i en wok. De bedste fedtstoffer til stegning er gammeldags kærnet smør (f.eks. Naturmælk) eller jomfru kokosolie. Jomfru kokos olie er efter min mening i særklasse det bedste til længerevarende stegning, til wok og til bagning. 

Jomfru kokosolie er stabilt og tåler opvarmning uden at olien ødelægges og uden at der i samme grad dannes skadelige stoffer under opvarmningen. Det har været kendt og anvendt i århundreder. Jomfru kokosolie adskiller sig fra andet mættet fedt ved for det første at være vegetabilsk og dernæst ved at have en anden og bedre fedtsyresammensætning. Hovedparten af fedtsyrerne i kokosolie er korte og mellemlange, og det har betydning i forhold til kroppens evne til at fordøje og omsætte fedtet. Korte og mellemlange fedtsyrekæder omsættes lettere og mere effektivt i organismen. Nogle af de fedtsyrer der findes i jomfrukokosolie er kendt for at have antimikrobiel effekt. Det betyder, at jomfrukokosolie kan have en vis betydning for en sundere tarmflora, da disse naturlige stoffer hjælper organismen med at holde uønskede bakterier og svampe væk fra tarmen.

Jomfru kokosolie kan derfor indgå som et fornuftigt supplement til den daglige madlavning. Indtaget skal ikke overdrives, men kan være en god og fornuftig erstatning for det meget ulødige og ødelagte fedt, der findes i vores fødevarer, og som vores mad tilberedes i. Når kokosolien opvarmes, så forsvinder kokossmagen, så du behøver ikke være bange for, at dine frikadeller eller fisk kommer til at smage af kokos. 

Læs mere om sundt fedt her på bloggen.

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.