Din kat kan gøre dig syg

15 jun, 2015 | Viden og Forskning

Din kat kan gøre dig syg. Katteafføring kan indeholde en parasit, som kan gøre dig alvorligt syg. Denne banebrydende nye viden er baseret på et studie, gennemført af hollandske forskere. Det viser, at parasitten fra katte, der betegnes T. gondii, kan overføres fra katte til mennesker og formår at passere menneskets blod/hjernebarriere og påvirke visse centre i hjernen negativt. Det kan resultere i adfærdsændringer og indebærer jf. den seneste forskning en stærk forøget risiko for udvikling af så forskellige lidelser som skizofreni, OCD, maniodepressivitet og afhængighed.

Studiets hovedforfatter Arjen Sutterland, der er ph.d., læge og psykiater ved Academic Medical Center, Early Psychosis Department i Amsterdam udtaler: ”Specielt i forhold til skizofreni så vi i studiet en klar sammenhæng, hvor smittede med Toxoplasma gondii havde dobbelt så høj risiko for at udvikle lidelsen som smittefrie personer. Vi skal have undersøgt det her meget mere.” Parasitten Toxoplasma Gondii findes primært i katte og kan overføres fra katte til mennesker. Du kan dog også være uheldig at få parasitten indenbords ved at spise frugt og grønsager, som ikke er ordentligt rengjort, drikke upasteuriseret gedemælk og ved at spise råt kød fra dyr, der er inficerede med T. Gondii.

Kommer parasitten ind i værtsdyrets eller menneskets hjerne, så ved forskerne i dag, at det forårsager en adfærdsændring og øger risikoen for psykiske lidelser, specielt blandt mennesker, der i forvejen er disponerede eller i risikozonen for at udvikle forskellige kognitive lidelser. Arjen Sutterland.forklarer det således: ”Vi ved fra studier på dyr, at parasitten kan ændre på værtsdyrets adfærd. Det må forventes også at være gældende for mennesker i større eller mindre grad. Hvis personen er disponeret for større psykiatriske lidelser, kan parasitten være dråben, der får bægeret til at flyde over.”

Det skønnes, at cirka 20-30 procent af verdens befolkning er smittet med parasitten, ofte uden at være vidende om det. De fleste mennesker udvikler som regel kun små adfærdsændringer, og en infektion hos et menneske kan vise sig som eksempelvis nedsat reaktionstid. Parasitten er primært farlig for mennesker, der er genetisk disponerede for eksempelvis skizofreni eller andre psykiske lidelser.

Du kan undgå smitte med T. Gondii ved at holde en god håndhygiejne, ved at undgå direkte kontakt med kattebakker (brug hansker) ved at undgå at spise råt eller ikke gennemstegt kød, ved at rengøre frugt og grønt grundigt og ved at undgå at drikke upasteuriseret gedemælk og i det hele taget være forsigtig og fornuftig i din omgang med katte, i særlig grad, hvis du er gravid eller ønsker at blive det. Infektion med T. Gondii kan nemlig påvirke det ufødte fosters syn.

Kilde: ”Beyond the association. Toxoplasma gondii in schizophrenia, bipolar disorder, and addiction: systematic review and meta-analysis.” Sutterland AL et al; Acta Psychiatr Scand. 2015 Apr 15. doi: 10.1111/acps.12423. E-Pub Link: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25877655

Kunne du lide denne artikel, så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis månedlige nyhedsbrev med nyt om mad og sundhed.

 

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Værdien af en daglig gåtur

Værdien af en daglig gåtur

Løkke er under valgkampen blevet kendt for sine 10,000 daglige skridt, og faktisk er en daglig gåtur en helt fremragende måde, hvorpå du kan forbedre såvel din fysiske som din mentale sundhed. Det er ikke ny viden, at der er mange sundhedsfordele ved at gå, men nyere...

Vigtig viden om æg

Vigtig viden om æg

Æg er en særdeles næringsrig fødevare og en eminent proteinkilde, et æg giver dig i gennemsnit syv gram protein. Æg tilfører også en række sunde fedtstoffer samt bioaktive forbindelser såsom lutein og zeaxanthin, der er befordrende for vi menneskers sundhed. Æg er...

Godt at vide om vitaminer

Godt at vide om vitaminer

Det er vigtigt her at slå fast, at vitaminer og mineraler er livsvigtige for os mennesker. Mangel på mikronæringsstoffer kan føre til en lang række sygdomme, og netop derfor burde der undervises i disse mikronæringsstoffers betydning på landets medicinske uddannelser....

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis min e-bog "Værd at vide om fedt".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.