Er hvede usundt?

29 maj, 2011 | Viden og Forskning

Hvede kunne være en rigtig næringsrig råvare. Det lille hvedekorn har nemlig fra naturens side alle forudsætninger for at kunne være en sund og nærende råvare. MEN, den måde vi dyrker og forarbejder vores hvede på i dag, gør den til en yderst problematisk fødevare, som flere og flere har vanskeligt ved at tåle og fordøje.

Det lille hvedekorn, der fra naturens side er fyldt med sunde fedtstoffer og naturlige næringsstoffer, dyrkes ofte under brug af såvel vækstfremmere som rigeligt med sprøjtemidler. Når kornet høstes, så anvendes den første høst ofte i ølproduktionen. Den næste går til melproduktionen. Her fjernes såvel klid som kim gennem hårdhændet raffinering. Herved fratages melet stort set al næring. Fedtstoffer, proteiner, fibre og vitaminer og mineraler raffineres bort. Ved at raffinere kornet og fjerne disse næringsstoffer, forlænges melets holdbarhed markant.

Tilbage har vi hvedemel, der anvendes i en lang række fødevarer, men som er totalt blottet for næring og fibre, og derved virker som sukker i kroppen. Desuden er det konventionelle mel ofte bleget og desinficeret og kan indeholde op til 25 forskellige typer kemikalier.

En anden problematik er det høje indhold af gluten i dansk hvede. Gluten er et proteinstof, der bl.a. øger melets hæve evne. Danske bagere efterspørger et til stadighed højere og højere glutenindhold, fordi det gør det lettere at bage, det jeg betegner som ”puf” brød. Brød uden næring men fyldt med luft. Gluten er vanskeligt fordøjeligt, og derfor er det tårnhøje glutenindhold i dansk og udenlandsk hvede et stort problem for rigtig mange. Det kan i bedste fald give fordøjelsesproblemer og oppustet mave. I værste fald gluten allergi eller intolerance.

Derfor; se kritisk på dit indtag af hvedeprodukter, f.eks. brød og pasta. Spis kun lidt brød og altid brød bagt af økologiske fuldkornsprodukter. Spis også kun ganske lidt pasta, f.eks. en gang om ugen, og vælg en økologisk fuldkornspasta. Check dit rugbrød, for mange bagere snyder, og bager rugbrød, hvori der er blandet op til 40% raffineret hvedemel, fordi det er billigere og hæver bedre. Jeg er sikker på, at det på alle måder vil gøre dig godt at gå i en stor bue udenom raffineret hvedemel, det vil sige væk med hvidt brød, hvid pasta og andre hvedeholdige produkter. Spis i stedet mindre brød og erstat det hvide mel med økologisk fuldkornsmel af spelt, enkorn eller emmer. Har du mistanke til at du ikke tåler gluten, så erstat det med de glutenfri ris-, majs-, quinoa-  eller amaranth variationer. Se mere på www.madforlivet.com under opskrifter og glutenfri.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Derfor skal du bage med surdej

Derfor skal du bage med surdej

Det kan betale sig at lave sin egen surdej, for det giver bedre brød og en større adgang til brødets vitale vitaminer og mineraler.

ØSTROGEN

ØSTROGEN

Sjældent har jeg slugt en bog, som jeg slugte Marie Foegh's "Østrogen". Generationer af kvinder har i stilhed kæmpet med symptomer som træthed, dårlig nattesøvn, nedtrykthed, hedeture  og meget mere under og efter overgangsalderen, hvor østrogenproduktionen daler...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.