Er medicinalindustrien en mafia?

5 sep, 2013 | Viden og Forskning

 

Ifølge professor og leder af Cochrane Instituttet Peter Gøtzsche, så kan medicinalindustrien sammenlignes med en mafia. Han har lige udgivet en ny bog ” Dødelig medicin og organiseret kriminalitet”, der afslører, hvordan monetære interesser igen og igen sættes højere end patienters liv. Han afslører de mafialignende metoder, som medicinalfirmaerne anvender overfor lægerne; “hvis du ikke gør som vi siger, så ødelægger vi din karriere”, og hvordan der manipuleres med forsøg og data. Peter Gøtzsche tegner et billede af en industri, der skræddersyer egne forsøg, så der netop opnås de ønskede resultater. Hvis det alligevel ikke lykkes, så er det fuldt lovligt i Danmark bare at lade være med at publicere forsøget. Bivirkninger holdes skjult for patienterne og medicinalfirmaerne forsøger at sælge medicin til andre lidelser, end de oprindeligt var tiltænkt. 

Danskerne er et af de mest tillidsfulde folkefærd i verden. Vi tror på, hvad lægerne fortæller os og ordinerer. Vi tager medicinen overbeviste om, at den er testet, virksom og sikker. Men det er slet ikke altid tilfældet, og ofte kan vores tiltro til de lægemidler, lægerne udskriver, vise sig at være baseret på en ganske livsfarlig tillid.

Hvor ofte hører du ikke om, hvor mange der dør af kræft, af blodpropper etc. Men hvor mange hører du om, der dør af medicin? Indtag af lægemidler udgør den tredjehyppigste dødsårsag i vores vestlige lande, men vi hører intet om det? Hvor er Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Folketingets Sundhedsudvalg i hele denne debat? Hvorfor afholder de sig fra at gøre noget aktivt, og hvordan kan de være så overbeviste om, at ofte livsfarlig medicin er eneste vej til helbredelse? 

Peter Gøtzsche opfordrer til et effektivt opgør med et behandlingssystem på afveje og en korrumperet medicinalindustri, hvis forretningsmodel kan sammenlignes med organiseret kriminalitet. Den måde, vi i den vestlige verden i dag behandler sygdomme på, har katastrofale konsekvenser for de berørte patienter. Konklusionen på bogen må være, at det er nødvendigt med et fuldstændigt opgør med vores måde at betragte og behandle sygdomme på, og det kan ikke gå hurtigt nok. Og så burde den mand efter min mening hædres, have medaljer og udråbes til en folkehelt. TAK Peter Gøtzsche. 

Køb bogen “Dødelig medicin og organiseret kriminalitet” HER

Læs mere om eksempelvis kolesterolsænkende medicin HER

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Ny viden om magnesium og blodtryk

Ny viden om magnesium og blodtryk

Nyere undersøgelser har sat fokus på sammenhængene mellem niveauerne af forskellige mikronæringsstoffer og så risikoen for udvikling af højt blodtryk. Forskere har blandt andet set på magnesiumniveauerne i forbindelse med højt blodtryk. Selvom der ikke er overvældende...

Lidt om elektrolytter

Lidt om elektrolytter

Der tales meget om elektrolytter for tiden. Elektrolytter er ganske enkelt et udtryk for mineraler som natrium, kalium, calcium og magnesium. De har stor betydning for kroppens sundhed, herunder væskebalancen, musklerne og nervesystemets signalleringer. De har også...

Sådan brygger du den bedste kop kaffe

Sådan brygger du den bedste kop kaffe

Dine valg af bønner, vand og brygmetode har stor betydning for din kaffes smag og sundhed. Ristede kaffebønner kan anvendes til alle former for bryggemetoder. Normalt inddeles kaffe i espresso- eller filterkaffe og forskellen på disse er normalt ristningsgraden. Der...