Fritureolie & Transfedt

22 feb, 2014 | Viden og Forskning

Vi ved det egentlig godt, at fritureolie ikke er sundt, men nu er det veldokumenteret, at det er forbundet med sundhedsrisiko at sætte tænderne i pommes frites og anden frituremad i grill-baren.

Der er gået over et ton pommes frites til på Aarhus Universitet, da man satte sig for at undersøge hvad der egentlig sker med fritureolier, når de opvarmes til høje temperaturer og indgår i madlavningen. Undersøgelsen koncentrerer sig om fire olier;  palmeolie, solsikkeolie, sojaolie samt en unavngiven olie.

“Vi har undersøgt indholdet af forskellige fedtsyrer i olierne og deres sammensætning for at se, hvordan de ændrer sig over tid. Derudover har vi målt på nedbrydningsprodukterne i olierne, som opstår under friturestegningen. På den måde kan vi ret præcist sige noget om oliernes stabilitet og dermed også noget om, hvor velegnede de er til friturestegning set fra et sundhedsmæssigt perspektiv,” siger Annika Methmann, ingeniørstuderende, Aarhus Universitet.

Resultaterne viste med stor tydelighed, at vegetabilske olier, der opvarmes til høje temperaturer, ændrer kemisk struktur, hvorved der opstår sundhedsskadelige forbindelser. Der opstår blandt andet et højt indhold af frie fede syrer samt aldehyd og akrylamid, der er toxiske, kræftfremkaldende substanser. Derudover dannes der ved gentagen brug af samme fritureolie transfedtsyrer, der er særdeles sundhedsskadelige, og forbudt i fødevarer i Danmark. Indtag af industrielt frembragte transfedtsyrer i maden kan koste dyrt på helbredskontoen og øger risikoen for stort set alle velfærdssygdomme.

Udfordringen i relation til forbuddet omkring transfedtsyrer i maden har været at kontrollere niveauerne af transfedtsyrer i eksempelvis grillbarer og fast food restauranter generelt. Her anvendes ofte billige, raffinerede vegetabilske olier. Samme olie kan bruges i frituregryderne igen og igen. På et par af de 20 grillbarer, der fik besøg i forbindelse med forsøget blev samme olie brugt i en hel uge i træk. Det dur ikke, for Universitetets forsøg viste, at nogle af olierne begyndte at transe efter gentagen brug over flere dage. Vi må håbe at denne dokumentation, som de friske studerende har medvirket til at frembringe, må blive anvendt også i praksis. Men generelt; lad være med at spise raffinerede, vegetabilske olier, fast food og frituremad. Vær yderst selektiv i dine valg af fedtstoffer, for vi består af fedt, og fedt danner grundlag for dine cellers og din sundhed. Og vi har da ikke lyst til at bestå af transet friturefedt, vel? 

Du kan læse mere om sundt fedt HER

Se TV udsendelsen, hvor jeg fortæller om forskellen på cellefedt og dellefedt HER

Du kan finde opskriften på hjemmelavede pommes frites HER

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Hormoner har også brug for vitaminer

Hormoner har også brug for vitaminer

Vi producerer mange forskelligartede signalstoffer og hormoner i vores væv og kirtler overalt i kroppen. De er helt og aldeles afhængige af en tilstrækkelig forsyning af både vitaminer og mineraler for at kunne producere signalstoffer og hormoner af høj kvalitet....

Værdien af en daglig gåtur

Værdien af en daglig gåtur

Løkke er under valgkampen blevet kendt for sine 10,000 daglige skridt, og faktisk er en daglig gåtur en helt fremragende måde, hvorpå du kan forbedre såvel din fysiske som din mentale sundhed. Det er ikke ny viden, at der er mange sundhedsfordele ved at gå, men nyere...

Vigtig viden om æg

Vigtig viden om æg

Æg er en særdeles næringsrig fødevare og en eminent proteinkilde, et æg giver dig i gennemsnit syv gram protein. Æg tilfører også en række sunde fedtstoffer samt bioaktive forbindelser såsom lutein og zeaxanthin, der er befordrende for vi menneskers sundhed. Æg er...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.