Mundpleje – En Sund Mund Giver Større Sundhed

12 feb, 2012 | Viden og Forskning

Vidste du at din mund – dine gummer, dit tandkød og dine tænders tilstand – er afgørende for din krops sundhed? Og omvendt! Mundhulens slimhinder kan være startstedet for udvikling af en lang række kropslige ubalancer som hjerte/kar sygdomme, tarmubalancer, dårlig leverafgiftning med meget mere.Omvendt kan din tarmflora påvirke din mundsundhed.

En dårlig mundhygiejne, irriterede slimhinder og øget bakterievækst kan direkte forårsage øget inflammation andre steder i kroppen. Årsagen er, at øget bakterieflora og ubalance i mundens flora, direkte kan aktivere inflammationsfremmende stoffer andre steder i kroppen. Flere japanske studier underbygger dette. Inflammation indgår i udviklingen af stort set alle såkaldte velfærdssygdomme. Danske forskere har omvendt fundet, at ubalance i tarmens bakterieflora kan føre til nedsat mundsundhed og huller i tænderne.

Derfor er en god mundhygiejne en rigtig god investering. Her er tre gode råd:

1. Brug tandtråd. Det er næsten noget af det allervigtigste, du kan gøre for din sundhed. Det fjerner uønsnkede bakterier og hæmmer muligheden for udvikling af ubalancer og inflammation.

2. Børst tænder med en blød tandbørste mindst to gange om dagen. Brug en god tandpasta uden tilsat Sodium Lauryl Sulfate (SLS) og triclosan. Det kan være Zendium eller Manuka tandpasta.

3. Tag tilskud af mælkesyrebakterier, for eksempel Udo’s probiotic, der findes i flere varianter. Tag 1 stk. dagligt sammen med et måltid.

4. Få tilskud af Q10, enten i form af mundspray eller i kapselform. Studier har påvist, at det kan styrke mundens slimhinder og balance. Q10 mundspray skal anvendes flere gange dagligt. Vælger du Q10 i kapselform, skal du indtage mindst 100 mg dagligt.

Gevinsten ved en god mundhygiejne er ikke alene større kropslig sundhed men også et smukkere smil og friskere ånde.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.