Nudge – Kan “Nudging” Gøre Danmark Sundere?

24 okt, 2011 | Viden og Forskning

Kender du begrebet “nudging”?

Børsen skriver idag om professor Richard H. Thaler, en anerkendt amerikansk adfærdsøkonom fra University of Chicago Booth School of Business. Richard Thaler har sammen med Cass Sunstein skrevet bogen “Nudge: Improving Decisions About Health, Wealth and Happiness”, som handler om at ændre menneskers adfærd via det, de kalder “nudging”. Ordet kan ikke umiddelbart oversættes til dansk (nærmest kommer måske “et skub i den rigtige retning”), men det handler i al sin enkelthed om at påvirke andre mennesker via de omgivelser, vi færdes i.

Richard Taler har lige været i København, hvor han har forsøgt at overbevise politikere og erhvervsledere om det fornuftige i at gøre det let at vælge sundt. Han taler for, at man – uden tvang eller lovgivning – får folk til at foretage sundere valg i dagligdagen. Det kunne fx ske ved at tilpasse omstændighederne, så det gøres lettere at foretage sundere og mere miljørigtige valg. Et eksempel kunne være at fjerne bakkerne fra kantinerne. Det bevirker, at der øses mindre mad op, hvilet er godt for såvel livvidde som køkken- og miljøregnskab.

Nogle kalder “nudging” manipulation, men er vi ikke hver dag udsat for det? Hvis du tror, at det er tilfældigt hvor supermarkederne stiller sine varer, så tager du fejl. Det er nøje planlagt netop for at få dig til at købe det, de tjener mest på eller som de ved kan påvirke dig til merkøb. Som jeg ser det, vil det derfor være en gevinst, hvis netop lederne af store virksomheder anvendte samme psykologi, men nu i sundhedens tjeneste. Jeg helt klar fan af positiv “nudging” – specielt hvis det kan gøre det nemmere for os danskere at leve sundt! 🙂

Hvad er din holdning til nudging? 

nudge richard thaler

Du kan købe “Nudge” på Saxo.com for 119 kr eller fra England på Amazon.co.uk for ca. 50 kr.

Go’ læselyst!

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Derfor skal du bage med surdej

Derfor skal du bage med surdej

Det kan betale sig at lave sin egen surdej, for det giver bedre brød og en større adgang til brødets vitale vitaminer og mineraler.

ØSTROGEN

ØSTROGEN

Sjældent har jeg slugt en bog, som jeg slugte Marie Foegh's "Østrogen". Generationer af kvinder har i stilhed kæmpet med symptomer som træthed, dårlig nattesøvn, nedtrykthed, hedeture  og meget mere under og efter overgangsalderen, hvor østrogenproduktionen daler...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.