Ny viden om magnesium og blodtryk

14 jun, 2026 | Viden og Forskning

Nyere undersøgelser har sat fokus på sammenhængene mellem niveauerne af forskellige mikronæringsstoffer og så risikoen for udvikling af højt blodtryk. Forskere har blandt andet set på magnesiumniveauerne i forbindelse med højt blodtryk.

Selvom der ikke er overvældende megen forskning om disse sammenhænge, så tegner der sig alligevel et billede af, at mangel på magnesium kan øge risikoen for højt blodtryk, hvorimod tilstrækkeligt højt indtag af magnesium har en generelt sænkende effekt på blodtrykket. Med andre ord, så er der metaanalyser, der peger på, at tilstrækkeligt høje magnesiumniveauer kan have en blodtrykssænkende effekt.

Det er dog ikke ligegyldigt, hvilken form for magnesium, der indtages. Den bedste form for magnesium får vi gennem maden, fra fx grønkål. Desværre er magnesiumindholdet i grønkål i dag, sammenlignet med for 80 år siden, meget lavt. Nogle undersøgelser viser, at indholdet af magnesium i kål i dag er helt op til 60% laver, end for 80 år siden, og det gør det vanskeligt at spise sig til tilstrækkeligt høje niveauer gennem maden. Derfor er det bedst og mest effektivt at tage et kosttilskud med magnesium til natten. Det hjælper i øvrigt også mod urolige ben og kramper. Det er væsentligt at vælge et højtoptageligt organisk magnesiumpræparat. Personligt tager jeg food state magnesiumtilskud i form af magnesium bisglycinate. Det er højtoptageligt og effektivt.

Referencer:
Han M, Zhang Y, Fang J, Sun M, Liu Q, Ma Z, et al.;”Associations between dietary magnesium intake and hypertension, diabetes, and hyperlipidemia”; Hypertens Res. 2024;47:331–41
Zhang X, Li Y, Del Gobbo LC, Rosanoff A, Wang J, Zhang W, et al.; “Effects of magnesium supplementation on blood pressure: a meta-analysis of randomized double-blind placebo-controlled trials”; Hypertension. 2016;68:324–33
Matsumoto, C. Nutrition and Hypertension Researches in 2023: focus on salt intake and blood pressure. Hypertens Res 48, 1471–1476 (2025)
Yoshimura M, Oshima T, Matsuura H, Ishida T, Kambe M, Kajiyama G.; “Extracellular Mg2+ inhibits capacitative Ca2+ entry in vascular smooth muscle cells”; Circulation. 1997;95:2567–72

Var du tilfreds med denne artikel Ny viden om magnesium og blodtryk? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Derfor skal du bage med surdej

Derfor skal du bage med surdej

Det kan betale sig at lave sin egen surdej, for det giver bedre brød og en større adgang til brødets vitale vitaminer og mineraler.

ØSTROGEN

ØSTROGEN

Sjældent har jeg slugt en bog, som jeg slugte Marie Foegh's "Østrogen". Generationer af kvinder har i stilhed kæmpet med symptomer som træthed, dårlig nattesøvn, nedtrykthed, hedeture  og meget mere under og efter overgangsalderen, hvor østrogenproduktionen daler...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.