Særregler om kosttilskud ophæves

2 okt, 2017 | Viden og Forskning

Danske særregler om kosttilskud ophæves. Det vi oplever i disse dage er intet mindre end en revolution indenfor kosttilskudsområdet. Det er så positivt, at jeg må knibe mig selv i armen, for per 1. januar ophører de hidtige – og efter  min mening temmelig tåbelige – danske særregler for kosttilskud med at eksistere, og fra 1. januar bliver det endelig tilladt – også for os danskere – frit at købe vitaminer og mineraler i de doser og former, som borgere i de øvrige EU lande har kunnet købe igennem de seneste 11 år.
Vi har herhjemme måttet leve med verdens mest restriktive lovgivning på dette område igennem seneste 11 år. Da EU’s kosttilskudsdirektiv skulle implementeres i Danmark i 2006, læste jeg både det oprindelige EU direktiv og derefter den danske version. Det danske direktiv var helt ufatteligt restriktivt, og Fødevarestyrelsen tillod således dengang kun salg af syntetiske og uorganiske former for vitaminer og mineraler i særdeles lave doser. Jeg har aldrig kunnet få oplyst det videnskabelige grundlag for en sådan beslutning, og den har efter min mening haft store sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser for mange danskere, for det har påvirket de i Danmark tilgængelige kvaliteter, doser og priser negativt. Vitaminer og mineraler i EFSA godkendte (optimale) doser og former har vi danskere indtil nu kun kunnet købe på nettet via andre EU lande.
Men en helt ny dom fra EU domstolen ECJ slår fast, at enkelte EU lande ikke må fastsætte individuelle, restriktive regler for vitamin- og mineraltilskud, medmindre der er solid forskning bag. Vitaminer og mineraler, der overholder EFSA værdier og former, skal således jf. ECJ, være tilladt at sælge i alle EU lande. Man kan på den baggrund undre sig over Fødevarestyrelsens ageren i de seneste 11 år.

Men nu står vi endelig overfor en positiv revolution af kosttilskudsmarkedet i Danmark, de danske særregler på kosttilskudsområdet ophæves pr. 1. januar, og det kommer til at betyde store forandringer i udbuddet af vitaminer og mineraler. Det kommer til at kræve en del opdatering og omstillingsparathed, også fra helsekostforretningernes side, for nye og bedre produkter banker allerede på.

Hvor er det befriende dejligt, at vi danskere nu fra 1. januar frit kan købe kosttilskud i de doser og former, som er godkendt og tilladt i andre EU lande. Forhåbentlig vil såvel Fødevarestyrelse som industri hurtigt tilpasse regelsæt og produktporteføjle ihht  de nye regler, former og doser. Man kan også håbe på, at Fødevarestyrelsen i denne forbindelse vil harmonisere de ingredienser, der ligger under bekendtgørelsen og betegnes som ”visse andre stoffer end vitaminer og mineraler”, for det vil betyde, at vi danskere også kan få adgang til eksempelvis aminosyrer. En således nødvendig, omfattende og smidig implementering EU’s regelsæt vil uden tvivl kunne være til gavn for rigtig mange menneskers muligheder for at hjælpe sig selv til selvhjælp.

En fuld og hel implementering – også i forretningerne – af produkter, der lever op til EU reglerne, vil efter min mening kun kunne være til stor gavn for folkesundheden.

Du kan læse historien om ADT og de danske særregler etc. HER
Du kan læse mere om, hvorfor vitaminer og mineraler er livsvigtige HER
Du kan læse mere om kvaliteter og former af kosttilskud HER
Du kan læse mere om dommen HER 
Du kan læse mere om hetzen imod vitaminer HER
Du kan dele denne artikel med dine venner HER 

Var du tilfreds med denne artikel om Danske særregler om kosttilskud ophæves? Så klik meget gerne “Synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.