Vær varsom med tamponer

27 jun, 2024 | Viden og Forskning

Kære medsøstre, en helt ny undersøgelse fra Berkeley School of Public Health har vist, at tamponer fra 16 forskellige populære mærker indeholder toksiske metaller som bly, arsen og cadmium. Dette er så vidt vides den første undersøgelse af sin art, og tamponer er ikke tidligere blevet undersøgt for disse stoffer. De er heller ikke underlagt krav om ikke at indeholde potentielt skadelige metaller eller andre toksiske stoffer.

Netop tamponers indhold af metaller kan være problematisk, fordi vi kvinders slimhinder i skeden er sartere og lettere absorberer diverse substanser, sammenlignet med huden andre steder på kroppen. Når det nu viser sig, at samtlige undersøgte tamponer indeholdt uønskede kemikalier og metaller, så må det nødvendigvis give anledning til stor forsigtighed, måske endda en anbefaling imod brugen af tamponer til menstruerende kvinder.

Imellem 50-80% af menstruerende kvinder anvender tamponer, og disse kan sidde i op til tre timer. Anvendelseshyppigheden samt indholdet af potentielt sundhedsskadelige metaller som kviksølv, nikkel, bly, arsen, barium, cadmium, kobolt, krom, kobber, jern, mangan, selen, strontium, vanadium og zink, varierer jf. undersøgelsen, afhængig af geografisk placering – USA kontra EU etc. Der blev dog fundet høje koncentrationer af metaller i samtlige typer undersøgte tamponer; ingen kategori havde generelt lavere koncentrationer af metaller end andre, heller ikke de økologiske.

Metaller i tamponer kan stamme fra bomuldsmaterialet, der kan have absorberet metaller fra vand, luft eller forurenet jord. De kan også være tilsat bevidst under produktionen som en del af et farvestof, blegemiddel, antibakterielt middel eller middel til at få tamponerne til lettere at kunne indføres.

Høje niveauer af en række metaller som ovennævnte har vist sig at kunne øge risikoen for infertilitet, demens, diabetes og kræft. Derudover kan metaller i værste fald gøre skade på både mødres og fostres sundhed.

Da denne undersøgelse er helt ny, så kræver det yderligere undersøgelser at fastslå, i hvilken grad de metaller, der er fundet i tamponerne, optages i kroppen og hvilke eventuelle sundhedsskadelige effekter, de kan have. Helt overordnet burde det vel være et krav, at de tamponer, der sælges i Danmark, var uden disse toksiske stoffer, gerne fulgt op af en mærkning som garanti for, at de er helt fri for den slags potentielt sundhedsskadelige stoffer. Lad os gerne se en hurtig politisk indsats på dette område.

Indtil da, anvend de suveræne og bæredygdtige Mewalii hampebind
De praktiske menstruationstrusser
eller de geniale Mestruationskopper.

Reference: Jenni A. Shearston, Kristen Upson, Milo Gordon, Vivian Do, Olgica Balac, Khue Nguyen, Beizhan Yan, Marianthi-Anna Kioumourtzoglou, Kathrin Schilling; ”Tampons as a source of exposure to metal(loid)s”; Environment International; Volume 190, July 2024

Var du tilfreds med denne artikel Vær varsom med tamponer? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned. 

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Tarmmikrobiomet – nøglen til dit liv i sundhed

Tarmmikrobiomet – nøglen til dit liv i sundhed

Vores forståelse for tarmmikrobiomets sundhedsmæssige betydning er stærkt stigende i disse år, ikke mindst takket være professor Oluf Borbye Pedersens imponerende forskningsresultater. Vi ved i dag, at blot små ændringer i sammensætningen af tarmens mikrober vil kunne...

Frikadellen – stolthed eller skændsel?

Frikadellen – stolthed eller skændsel?

Den danske svinekøds-frikadelle har igennem generationer stolt tronet på de danske middagsborde, og den kan vel nærmest betegnes som en klassiker. Men måske er det på tide, at vi fjerner det nostalgiske slør, der hviler over den lille klump svinekød stegt i fedt? For...

Det svære valg ved køledisken

Det svære valg ved køledisken

Der er mange valg at tage foran køledisken og også mange skjulte dilemmaer Det handler ikke bare om, hvilken ret, der skal på bordet, men også om klimavalg og dyrevelfærd. Og det er ikke nemme valg, påpeger forskerne. For desværre står vi overfor et dilemma, som mange...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis min e-bog "Værd at vide om fedt".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.