Få styr på dit stofskifte
Få styr på dit stofskifte er en ny bog, som går i dybden med stofskifteproblematikkerne. Flere og flere danskere lider af stofskifteproblemer. Nu er der hjælp at hente i denne nye bog, skrevet af PhD og naturopath Inger Mann Forbes og Else Marie Juhl Thomsen, der begge har viden og erfaring med stofskifteproblematikker.
Bogen “Få styr på dit stofskifte” giver dig solid viden samt brugbare værktøjer til at få dit stofskifte tilbage i balance, hvadenten du lider af for højt eller for lavt stofskifte. Bogen er skrevet i øjenhøjde, så vi kan alle være med, men der er ingen tvivl om, at begge forfattere har en solid og dybdegående viden på området. Bogen er inddelt i otte trin, der kan hjælpe dig til at gå bag om årsagerne til dine stofskifteudfordringer. Budskabet er, at vi skal væk fra symptombehandlinger og lappeløsninger, og istedet få konkretiseret årsagerne til den nøjagtige problemstilling og derudfra sammensætte en skræddersyet behandlingsplan. Denne tilgang har hjulpet mange kvinder til et nyt liv, herunder også de to forfattere.
Det er en rigtig GOD bog, efter min mening en af de bedste, der er skrevet på stofskifteområdet. Bogens budskaber er lettilgængelige, velunderbyggede og man kan mærke, at de to forfattere selv har stået med disse problemer, for bogens budskaber er praktiske og lette at gå til. Har du mistanke om, at du lider af stofskifteubalancer, så kan jeg på det varmeste anbefale dig at læse og anvende denne bogs budskaber.
Du kan købe bogen HER
Du kan læse mere om stofskifteudfordringer HER
Var du tilfreds med denne omtale? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.