Flexitar

10 dec, 2016 | Bog-omtaler, Bøger og Kurser

Vil du med på bølgen og blive Flexitar? Flere og flere danskere oplever et større velvære ved at spise mindre kød og flere grønsager. Sandra Pugliese og Martin Kreutzer har skrevet bogen Supersund Flexitar, der kan hjælpe dig med netop dette. Det er en dejlig bog, fyldt med gode råd, væsentlig viden og konkrete redskaber og opskrifter til et liv med mindre kød og mere grønt.

En flexitar er en person, der spiser overvejende grønt, men som supplerer med mindre mængder kød, fisk, vildt etc. På en måde kan man sige, at en flexitar tager det bedste fra vegetarens verden og kombinerer det med de bedste og sundeste animalske kilder.

Bogen Supersund Flexitar kan hjælpe dig til at kvitte bøfferne og samtidig sikre dig proteiner fra andre fødevarer end kød. Der er grundige beskrivelser af, hvordan du går frem, og hvad du kan erstatte det røde kød og kødpålægget med. Bogen indeholder skønne og indbydende opskrifter, der er super enkle at gå til.

Det giver rigtig god mening at blive flexitar, for vi mennesker må nemlig nødvendigvis ændre adfærd og reducere vores høje kødindtag. Det er ikke blot fornuftigt ud fra en sundhedsmæssig betragtning men også særdeles påkrævet ud fra en miljømæssig betragtning. Med denne bog rammer forfatterne særdeles præcist og dygtigt en tendens i tiden. De inspirerer til en livsstil, der ikke blot kan være afgørende for din sundhed og indre balancer men også for vores allesammens fremtid og omgivende miljø. Blot kunne jeg have ønsket et større fokus på økologi i bogens anbefalinger.

Jeg er selv flexitar og stortrives med det. jeg kombinerer grønne dage med dage, hvor jeg tilfører lidt økologisk fisk, lam eller fjerkræ. Det bekommer mig noget så godt. Madforlivet nyhedsbrev har fået lov at viderebringe to af bogens opskrifter, og du kan derfor finde opskrifterne på laks med blomkålsbearnaise og squashsuppe længere nede i nyhedsbrevet. Bogen får mine varmeste anbefalinger.

Du kan købe Supersund Flexitar som e-bog HER
Du kan finde opskriften på laks med blomkål og bearnaise fra bogen HER
Du kan finde opskriften på squashsuppe fra bogen HER

Var du tilfreds med denne omtale? Så må du gerne klikke “kan godt lide” under opskriften. Tilmeld dig også mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Grønkåls trøfler, der smager

Grønkåls trøfler, der smager

Grønkåls trøfler, der smager er lette at lave og superlækre. Prøv, her har jeg brugt frysetørret grønkål, det er sundt og nemt. Ingredienser til cirka 12 stk. (du kan selv justere størrelsen til større eller mindre) 200 g blandede mandler, valnødder og ristede...

Vaniljesukker og -salt

Vaniljesukker og -salt

Vaniljesukker og -salt tilfører ofte dybde og smag til dine retter, så de smager af mere. Vanilje er et både rigt og komplekst krydderi, der måske ikke i sig selv dominerer smagsmæssigt, men effekten af det er stor. Vanilje fremhæver dybden og smagen af de fleste...

Vaniljekranse – dejlig opskrift på vaniljekranse

Vaniljekranse – dejlig opskrift på vaniljekranse

Vaniljekranse hører julen til, og her finder du de skønneste vaniljekranse fra Louisa Lorang's dejlige bog Småkager. Louisa laver små vaniljekranse, så kan hun med sindsro spise flere, men også fordi dejen så er nemmere at styre. Ingredienser til cirka 80-100 små...

Gratis e-bogs pakke! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis mine e-bøger "Tyvstart dagen GRØNT", "Fastebogen" samt "Madplan 2.0".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.