“Verdens Bedste Kur” af Christian Bitz & Arne Astrup

Forsiden Bøger og Kurser Bog-omtaler "Verdens bedste kur" af Christian Bitz og Arne Astrup. Da jeg fik denne bog i haenderne, taenkte jeg umiddelbart "ok, mon de kalder den verdens bedste kur, fordi deres raad til danskerne er - at vi bare skal holde munden lukket?". Men til min store glaede...

     6
"Verdens bedste kur" af Christian Bitz og Arne Astrup

“Verdens bedste kur” af Christian Bitz og Arne Astrup. Da jeg fik denne bog i hænderne, tænkte jeg umiddelbart “ok, mon de kalder den verdens bedste kur, fordi deres råd til danskerne er – at vi bare skal holde munden lukket?”. Men til min store glæde, siger de to forfattere Christian Bitz og Arne Astrup absolut ikke det. Tværtimod. Bogen, der er udgivet på Politikens forlag anerkender, at maden er en stor og væsentlig del af vores liv, og udgangspunktet er, at sund mæthed er vejen til slankhed. Således beroliget gav jeg mig i kast med bogen.

Og den er god. Den er veldokumenteret, baseret på det store EU støttede Diogenes studie. Den er let at gå til, og den er fyldt med lækre opskrifter. Layoutet er super enkelt og indbydende, og på bogens første sider gives der gode, kortfattede svar på alt – lige fra hvorfor vi skal undgå light produkter til, hvorfor det mætter bedre og mere at spise protein og sundt fedt til hvert eneste måltid. Diogenesstudiet er et paneuropæsisk forskningssamarbejde til kortlægning af fedme, herunder hvilken kostsammensætning, der er optimal, såfremt vi vil forebygge vægtøgning og holde et eventuelt vægttab. Den lille tanke melder sig, om ikke resultaterne af den EU betalte forskning burde have være stillet gratis til rådighed for vi danskere, hvoraf cirka halvdelen af os trænger til at tabe os jf, de to forfattere. Men nu er en del af resultaterne altså udkommet i denne appetitvækkende bog, som I – efter min mening – med absolut sindsro kan købe.

Jeg har langtfra altid været enig med Arne Astrup, og jeg hylder til enhver tid uvildighedsprincippet, men denne bog er god, den er let at gå til, og maden er indbydende og lækker. Rigtig god fornøjelse!

Bestil “Verdens Bedste Kur” som e-bog her

Var du tilfreds med denne bogomtale? Så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.