Aubergineruller

29 jun, 2015 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Disse aubergineruller er vegetarers version af de italienske involtinis. Involtini betyder at vikle tyndtskåret kød omkring grøntsager, frugt eller ost, men her altså i en vegetarudgave med tyndtskårne auberginer eller courgetter. Hirsen kan erstattes med ris eller quinoa – sørg bare for at bruge masser af friske krydderurter, oliven, kapers, pinjekerner og pecorino. Tomatsaucen er ganske enkel, men glimrende til denne ret, hvor det meste af smagen kommer fra fyldet. Denne opskrift er fra bogen Green Kitchen Travel, og du kan læse min præsentation af bogen og forfatterne bag Green Kitchen universet, David og Luise HER

Ingredienser 4 prs.

Enkel tomatsauce

1 spsk ekstra jomfru oliven- eller kokosolie, eller ghee
2 fed hvidløg, knuste
2 dåser flåede tomater (a 400 g)
Uraffineret havsalt og friskkværnet sort peber

Auberginer

2 store auberginer
2 spsk ekstra jomfruolivenolie
1⁄2 tsk uraffineret  havsalt

Hirse- & basilikumfyld

200 g ukogt hirse eller quinoa
4 1⁄2 dl vand
En håndfuld basilikumblade, finthakkede, plus ekstra til pynt
1 fed hvidløg, finthakket
4 spsk revet pecorino eller parmesan, plus ekstra til drys
30 g pinjekerner, grofthakkede, plus ekstra til drys
20 oliven, udstenede og grofthakkede
2 spsk kapers, afdryppede og knuste
Saft af 1 citron
Uraffineret havsalt og friskkværnet sort peber
2 æg

Fremgangsmåde

Lav først tomatsaucen: Varm olien op i en gryde, tilsæt de knuste hvidløgsfed, og sauter dem et kort øjeblik. Hæld derpå de flåede tomater over, krydr med salt og peber, bring saucen i kog, og lad den simre i 20-30 minutter, til den er tyknet. Forvarm ovnen til 200°. Skær auberginerne i tynde skiver på langs. Læg dem på en grillrist over en bradepande, og pensl dem let med olie på begge sider. Drys dem derpå med salt, og bag dem i ovnen i ca. 10 minutter, til de er bløde og brune i kanten. Hold godt øje med dem undervejs, for de branker nemt, hvilket gør dem svære at rulle sammen. Tag dem ud af ovnen, og lad den være tændt. Kom i mellemtiden hirsen i en si og skyl den med kogende vand i. Lad den dryppe godt af, hæld den i en gryde, og tilsæt den afmålte mængde vand. Bring vandet i kog, skru ned for varmen, og lad hirsen simre i 10 minutter. Tag gryden af varmen, og lad hirsen trække under låg i yderligere 10 minutter. Hæld den kogte hirse i en stor røreskål. Tilsæt alle ingredienser til fyldet på nær æggene, og rør grundigt rundt. Tilføj derpå æggene, og rør igen. Læg de grillede auberginer foran dig, en ad gangen, med den bredeste ende imod dig selv. Læg et par skefulde af fyldet på auberginen, og rul den sammen fra den brede imod den smalle ende. Læg rullerne i rækker med sammenføjningerne nedad i et dybt fad. Hæld tomatsaucen over, og bag dem i 15-20 minutter. Tag dem derpå ud af ovnen, og drys med resten af osten, pinjekernerne og den friske basilikum. Server auberginerullerne sammen med en grøn salat.

Kunne du lide denne opskrift, så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Du kan også dele artiklen, hvis du kender nogen, den kunne interessere, og husk også at tilmelde dig mit gratis månedlige nyhedsbrev med nyt om mad og sundhed.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Ægte ægge salat

Ægte ægge salat

Der findes salater, og så findes der ægte salater. Dette er en chopskrift fra Tobias Hamann's bog Chopskrifter. Den smager helt fantastisk godt, så prøv den, men husk at anvende semihårdkogte og afkølede æg, da det giver den absolut bedste struktur. Ingredienser 1...

Fyldte spagettisquash

Fyldte spagettisquash

Prøv disse lækre og sjove, fyldte spagettisquash, der faktisk tilhører græskarfamilien. De er på størrelse med butternut squash og farven kan variere fra hvid til gul og orange. De er sunde, billige og smager godt, og retten er let at lave. Opskriften er fra min bog...

Halloumi salat i spinatpandekagesvøb

Halloumi salat i spinatpandekagesvøb

Når halloumi grilles eller steges, udvikler den en nøddeagtig og røget smag med et sprødt ydre og et blødt indre. Det smager fantastisk og er samtidig proteinrigt . Denne opskrift er udviklet af Tobias Hamann til bogen Chopskrifter. Salaten er vidunderlig god og...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Boost dit immunforsvar ".

Du er blevet tilmeldt!