Grønne wraps med avocado og laks

4 jul, 2026 | Sunde Opskrifter

Disse delikate grønne glutenfri wraps/pandekager kan serveres med alle former for tilbehør. De er velegnede i madpakken, smager forrygende og er også særdeles børnevenlige. Her serveres de med avocado, kål og laks, men de er også gode med salat og kylling eller hummus og grønt.

Se eventuelt også denne opskrift på æggewraps.

Ingredienser til grønne wraps

Til 4 pandekager

  • 4 æg
  • 2 spsk. mandelmælk
  • Uraffineret flagesalt og friskkværnet
  • peber efter smag og behag
  • 2-3 spsk. groft majsmel
  • 6 spsk. boghvedemel
  • 4 spsk. havremel (blendede glutenfri havregryn)
  • 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie
  • 2 kopper spinat, frisk eller optøet drænet for væde
  • 2 spsk. friskhakket persille
  • Jomfrukokosolie til stegning

Grønt fyld 

  • 100 g blandet kål og salat
  • 100 g frisk spinat
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 2 avocadoer
  • Peberfrugt i forskellige farver
  • 1 lille rødløg i tynde skiver, marineret 5
  • minutter i citronsaft
  • 4 skiver økologisk ferskrøget laks
  • Pesto
  • Lidt cremet gede- eller fåreost (kan udelades)

Fremgangsmåde – sådan forbereder og bager du grønne wraps

Pisk æg, mandelmælk, salt og peber sammen, og pisk melet i til en jævn masse. Blend massen med havregryn, olivenolie og det øvrige ingredienser til en grøn pandekagedej.

Varm en pande op, kom lidt kokosolie på, og lad det smelte. Hæld ¼ af dejen på og vip panden, så dejen lægger sig som et tyndt lag på hele panden.

Bag pandekagen i cirka 5 minutter på hver side. Tag den af varmen, opbevar den imellem to tallerkener, og gentag, indtil du har bagt alle 4 pandekager.

Rengør fyldet, og skær det i passende stykker. Smør pandekagerne med pesto, og læg eventuelt lidt gedeost oven på pestoen.

Fordel fyldet, og rul pandekagerne forsigtigt sammen. Skær dem over på midten, og server dine glutenfri wraps med et stykke madpapir pakket rundt om.

 

Var du tilfreds med denne opskrift på grønne wraps? Så er du meget velkommen til at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver uge.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh er en super delikat ret, og butternutsquashen ligner næsten et stykke kød, når den bliver skåret i hasseback­mønster og bagt i ovnen. Sammen med tabouleh og gudindedressing er der grøn velsmag for alle pengene. Opskriften stammer...

Røget makrel med bønnesalat

Røget makrel med bønnesalat

Røget makrel er en sund, let og lækker aftensmad, serveret med røræg og bønnesalat. Retten kan tilberedes året rundt, og kan også serveres om sommeren med nye kartofler og friske bønner til. Denne opskrift stammer fra Oluf Borbye Pedersen og Mette Mølbaks bog...

Rugbrødsmadder med grønt pålæg

Rugbrødsmadder med grønt pålæg

Engang imellem er det dejligt med et par rugbrødsmadder. Disse er lækre, lavet på et godt hjemmebagt rugbrød og med sundt og grønt pålæg, der både smager og fryder øjnene. De er også gode at have med, hvis du skal på tur eller til madpakken. Du kan finde opskrifterne...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.