Pandekager med rejer

1 jun, 2017 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Adam Aamanns pandekager med rejer smager fantastisk delikat og er lette at tilberede. De lækre brændenældepandekager har skønne fjordrejer i cremet krydderurtedressing som topping, og det er en såvel let som indbydende frokost, forret eller fredagshygge. Denne opskrift stammer fra Adam Aamanns dejlige kogebog “Aamanns Appettit”

Ingredienser 4 personer

3 dl brændenældeblade (AHO: alternativt 2 dl tørrede)
250 g skrællede bagekartofler
4 spsk yoghurt eller Skyr
4 æg
3 spsk mel (AHO: til glutenfri version kan anvendes rismel)
Lidt smør til stegning (AHO: eller jomfrukokosolie)
Uraffineret flagesalt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Kog de friske brændenældeblade i 30 sek. i lidt vand. Vrid dem og hak. Skræl kartoflerne, kog dem møre i letsaltet vand. Hæld vandet fra og damp kartoflerne godt før de moses. Rør mosen med yoghurt eller Skyr og tilsæt æggene et ad gangen. Kom melet i og rør til en lind dej. Vend de hakkede nælder i og krydr med salt og peber. Dejen skal være lidt tæt, ikke som grød men heller ikke for tynd. Sæt dejen på køl og steg lige før servering pandekagerne i jomfrukokosolie eller smør. Sæt små klatter af dej – ikke større end en 5-krone – på den varme pande og gi’ dem 30-45 sekunder på hver side. Læg pandekagerne på et stykke køkkenrulle efter stegning og hold dem lune, evt. i et fad ved lave temperaturer i ovnen.

Reje-topping

2 dl friskost
1 spsk. mælk eller fløde
3 stængler dild
1 stort skalotteløg
200 g pillede fjordrejer
Lidt frisk citronsaft
Lidt sukker, havsalt og friskkværnet peber
Frisk purløg til drys

Fremgangsmåde:

Rør friskosten cremet med lidt mælk eller fløde, tilsæt hakket løg, dild og citronsaft, sukker og krydderier. Tilsæt forsigtigt rejer og vend rundt og smag til. Server på de lune pandekager med drys af fintklippet purløg over. Anvend altid økologiske ingredienser, så undgår du unødig kemi.

Var du tilfreds med denne opskrift? Så er du meget velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Stegt sild med cremede kartofler

Stegt sild med cremede kartofler

Stegt sild med cremede kartofler er en let og lækker ret, der smager virkelig godt. Ingredienserne er enkle og prisbillige. Med sildene følger også sunde omega 3 fedtsyrer, derfor skal de ikke steges for hårdt. Du kan sagtens fordele retten, så du har til flere dage....

Fyldig salat med grønne linser

Fyldig salat med grønne linser

En fyldig salat med grønne Puy linser giver mæthed og god smag. Salaten her kan varieres, og den fyldige, farverige og velsmagende salat passer til en delikat frokost eller aftensmad. Ingredienser til 4 prs. 1-2 dl Puy linser 2-4 dl vand 6-8 rødbeder 1-2 søde...

Broccolisalat med kylling

Broccolisalat med kylling

Skøn opskrift på Broccolisalat med kylling, der er let at lave og bare smager. Velegnet til såvel frokost som aftensmad. Ingredienser til 4 personer 600 g broccoli 1/2 salathoved 2 rødløg Saften fra 1 citron 8 soltørrede tomater 2 kyllingefileter 1 spsk. gammeldags...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis min e-bog "Tyvstart dagen GRØNT".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.