Grønne deller i kålwrap

Forsiden Sunde Opskrifter Sund Aftensmad Grønne deller i kålwrap

     8
Groenne deller og kaalwraps

Skøn aftensmad eller grøn frokostret, der er let at tage med i madboxen. De grønne deller smager super godt og kan serveres med alt andet tilbehør, her i et kålblad med grønsager og dressing.

Denne opskrift på Grønne deller i kålwrap er let og lækker. De grønne deller kan også serveres til ovnbagte rodfrugter og en fyldig salat.

Ingredienser til 4 personer

Kålblade

8 savojkålblade (eller spidskål)

3 revne gulerødder

200 g broccoli i små buketter

1 rødløg, marineret i skiver

Grønne deller – Ingredienser til 15 små deller

200 g udblødte og kogte kikærter

100 g ristede hasselnødder

1 stort rødløg, finthakket

100 g ærter, friske eller optøede

100 g spinat, frisk eller frossen

3 æg eller æggeerstatning (find opskriften her)

30 g parmesanost (kan udelades)

1 tsk loppefrøskaller eller Husk

1 spsk majsstivelse

Reven skal og saft fra 1/2 citron

2 håndfulde persille, frisk mynte, basilikum og timian

2 fed hvidløg

½ chili

1 tsk knust spidskommen

1 tsk bagepulver

Uraffineret flagesalt og friskkværnet peber

4 spsk ekstra jomfruolivenolie

Dressing

3 dl græsk yoghurt eller vegansk skyr

1 håndfuld finthakket persille og basilikum

2 fed hvidløg

Uraffineret flagesalt og friskkværnet peber


Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 220 grader og beklæd en stor bageplade med økologisk bagepapir.

Blend eller hak hasselnødderne. Tag dem fra. Blend kikærter, løg, ærter, spinat, krydderurter, æg, parmesan, loppefrøskaller, citronskal og krydderier i en blender eller foodprocessor til en homogen masse. Bland den blendede masse med de blendede hasselnødder. Juster konsistensen med lidt vand og/eller majsstivelse.

Tag en stor spiseskefuld af blandingen og sæt den i en top eller kugle på bagepapiret. Fortsæt til der ikke er mere dej. Bag dem i 20-25 minutter, til de er gyldne og sprøde.

Skyl kålbladene og damp dem i 10 sekunder eller kom dem i kogende vand et kort øjeblik. Læg dem på et rent viskestykke. Rengør gulerødder, tomater og broccoli. Damp broccolibuketterne i et par minutter, skær tomaterne i både og riv eller spiralize gulerødderne. Anret grønsagerne på et kålblad, top med grønne spirer, fordel dellerne og læg en spiseskefuld dressing ved. Retten er klar til servering.

Kålwraps kan også anvendes til frokostmadpakken, så rulles de sammen om fyldet og bindes med en snor.

Var du tilfreds med denne opskrift på grønne deller i kålwrap? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.