Wok, opskrift på wok, der bare smager

21 feb, 2025 | Sund Aftensmad

Let opskrift på wok, der bare smager, med linser og masser af grønt

Ingredienser til 4 personer
2 rødløg
200 g broccoli
2 gulerødder
2 forårsløg
½ stk. spidskål
2 fed hvidløg
Lidt frisk ingefær efter smag og behag
2 dl kogte, grønne linser
2 tsk. rød karrypasta
1 dåse kokosmælk (400ml)
1 spsk. Tamari soyasauce
Evt. 1 tsk. Miso
1 spsk. citronsaft
1 spsk ekstra jomfruolivenolie
1-2 tsk uraffineret flagesalt

Topping
Grofthakkede, ristede cashewnødder
friske koriander

Tilbehør brune ris

Fremgangsmåde
Kog de grønne linser efter anvisningen, dræn dem og sæt dem til side. Skyl og kog de brune ris.
Rengør alle grøntsagerne, hak eller snit dem i mindre stykker og kom dem i en skål. Vask forårsløg og skær dem i mindre stykker. Hak hvidløg fint. Riv ingefær på et rivejern.
Kom olien i en wokpande og steg først løg, ingefær og hvidløg i karrypasta, til løgene er klare. Tag løgblandingen op og svits de øvrige grøntsager i wokken i olivenolien i et par minutter.
Tilsæt linser og løgblanding og svits, til grønsagerne er let brunede, men stadig har bid.
Tag wokken af varmen og tilsæt kokosmælk og soyasauce og lad det stå ved eftervarmen, det må ikke koge. Smag retten til med citronsaft og salt og top med friske koriander og ristede cashewnødder.

Det lille ekstra pift: Du kan supplere saucen med 1 spsk. østerssauce for ekstra smag og fylde.

Her kan du finde opskriften på Grønkålswok

Var du tilfreds med denne opskrift på Wok, der bare smager? Klik meget gerne “Synes godt om” lige nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Hytteost frikadeller

Hytteost frikadeller

Saftige og smagfulde frikadeller med hytteost, oliven og krydderier. Disse ingredienser gør frikadellerne ekstra saftige og smagfulde. Server dem med kartoffelsalat eller på en god skive rugbrød. Opskriften stammer fra Frederikke Wærens bog "Hytteost". Ingredienser...

Lasagne med svampe og smag

Lasagne med svampe og smag

Den skønneste lasagne, fyldt med smag og cremethed. Her er kødet erstattet af svampe, der giver både proteiner og umamismag. Ingredienser til 4 personer 50 g tørrede karljohansvampe 750 g blandede, friske, blandede svampe 2 rødløg 2 porrer Uraffineret flagesalt og...

Tomat frikadeller

Tomat frikadeller

Skønne, velsmagende tomat frikadeller med masser af saft og kraft. Prøv dem, for de er enkle at lave og supergode. Ingredienser cirka 8 stk 300 g tomater I stor håndfuld friske krydderurter timian, persille, oregano eller basilikum 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie +...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.