Waldorfsalat

3 nov, 2025 | Sunde Salater

Denne opskrift stammer fra Louisa Lorang’s bog JUL. Louisa hører til dem, der mener, at en waldorfsalat skal være på bordet til julemiddagen. Sammen med både saltagurker og ribsgelé er den en vigtig del af hver mundfuld, der skuffes ind med steg, brunet kartoffel, sauce og rødkål. Helst på én gang, for det er her, det søde, salte, syrlige, fede og friske går op i en højere enhed!

Ingredienser til 4-6 personer
100 g tyk yoghurt 10 %
3 spsk. mayonnaise
1 spsk. dijonsennep
Uraffineret flagesalt og peber
100 g økologiske grønne druer
3 stilke bladselleri
1 grønt æble, gerne Granny Smith
75 g valnøddekerner
1 spsk. citronsaft
1 hjertesalat, delt i bladene

Fremgangsmåde
Rør yoghurt og mayonnaise med sennep, salt og peber.
Halvér druerne, og fjern evt. sten. Snit bladsellerien i tynde skiver, og skær æblet i julienne eller
små tern. Hak valnødderne.
Vend det hele sammen, og smag til med citronsaft, salt og peber.
Anret waldorfsalaten på salatblade på et fad.

TIP: Danske, skønne æbler er naturligvis også dejlige i en waldorf. Jeg har bare en svaghed for sprøde,
sure, grønne Granny Smith-æbler og alt, der er grønt i grønt.

Var du tilfreds med denne opskrift på Waldorfsalat, så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Fennikel-tomat salat

Fennikel-tomat salat

Denne lune fennikel-tomat salat har i mange år hørt til blandt mine favoritter. Salaten smager fantastisk godt, er let og hurtig at lave og kan nydes kold til frokost eller serveres lun som tilbehør til aftensmaden. Fennikel er en sund grønsag med en let smag af anis....

Salat med melon

Salat med melon

Skøn og frisk sommersalat med melon, der passer til en let frokost eller som tilbehør til aften. Ingredienser til 4 personer som tilbehør 1 melon - Cantaloupe eller honningmelon - eller en halv af hver 250 g blandede salater 125 g frisk mozzarella 50 g blåbær eller...

Sommerlig salat med abrikoser

Sommerlig salat med abrikoser

Denne skønne og velsmagende sommersalat er let at lave, den er sund og kan serveres til såvel fisk som grønne frikadeller eller grillmad. Ingredienser til 4 personer 500 g blandede salater 150 g broccolibuketter eller broccolini 150 g friskbælgede eller optøede ærter...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.