Berøring er sundhedsfremmende

31 mar, 2018 | Inspiration og Oplevelser, Sund inspiration

Berøring er sundhedsfremmende, og knus og kram fremmer, ligesom nære relationer, kroppens dannelse af lykke- og kærlighedshormonet oxytocin. Berøring er således et effektivt sundhedsparameter, og så er det ovenikøbet helt gratis.

Oxytocin er også kendt som kærlighedshormonet, fordi det er oxytocin der dannes, når vi er forelskede. Det er værd at vide, for det er virkelig gavnligt for immunforsvaret og kroppens sundhed generelt. Det er også oxytocin, der sætter gang i fødsels- og amningsreflekserne hos kvinder, og oxytocin øger tætheden og kærligheden imellem mor og barn.

Oxytocindannelsen kan stimuleres hele livet hos både hos unge og ældre, også selvom du ikke lige er forelsket eller nybagt mor. Heldigvis, for oxytocin skaber ren og skær sundhed for vores mange milliarder celler, og de gode nyheder er, at vi selv kan gøre en indsats for at stimulere dannelsen både hos os selv og hos andre.

Oxytocin dannes i hypothalamus i hjernen, og stimuleres ved forelskelse, fødsel og amning, berøring og ved følelser som lykke, tillid og taknemmelighed. Hormonet frigives fra hypothalamus til blodbanerne og påvirker vores hormonsystem, nervesystem og immunforsvar positivt. Alle kroppens celler har gavn af dette hormon, for udskillelse af oxytocin får kroppen til at slappe af, det sænker dannelsen af stresshormoner, sænker blodtrykket og styrker immunforsvaret og tarmsundheden.

Det er enkelt at stimulere dannelsen af oxytocin, og du kan let prøve det af. Berøring er det mest effektive redskab, for det stimulerer til omgående frigørelse af oxytocin, og de gode nyheder er, at det ikke kun er den person, som modtager kærtegn, massage, knus , kys eller kram, der udskiller oxytocin. Også den person, der giver kærtegnene eller massagen, vil udskille mere oxytocin. Såvel modtager som giver mærker derfor de beroligende, lykkefremmende og gavnlige effekter af oxytocin

Du kan fremme kroppens udskillelse af oxytocin blot ved at have et fortroligt, tillidsfuldt og nært forhold til en række personer i dit liv. Meditation fremmer dannelsen, og ved at leve dit liv i positivitet, nærvær og taknemmelighed stimulerer du også frigørelsen af oxytocin.

Når oxytocinproduktionen stimuleres og hormonet udskilles i blodbanerne, så kan det have særdeles stor indflydelse på en lang række kropslige og følelsesmæssige processer. Oxytocin udskilt til blodbanerne kan blandt andet:

  • Sænke blodtrykket
  • Sænke pulsen
  • Sænke udskillelsen af langtidsstresshormonet kortisol
  • Øge kroppens evne til at optage næringsstoffer fra maden
  • Fremme fordøjelsen
  • Styrke immunforsvaret
  • Afbalancere kolesterolet i blodet
  • Dæmpe angst og mindske bekymring
  • Bevirke at du føler dig mere afslappet
  • Forbedre din indlæringsevne og din evne til at tænke kreativt
  • Give dig større overskud i hverdagene, også til at udvise omsorg, rummelighed og kærlighed overfor andre mennesker

Lever du alene, hvadenten du er ung eller ældre, så kræver det en større bevidsthed og indsats at vedligeholde oxytocin dannelsen livet igennem. Det kan dog sagtens lade sig gøre, men det kræver, at vi allesammen udvikler en større bevidsthed omkring oxytocins enorme sundhedsmæssige betydning. Ved bevidst at pleje nære venskaber, ved at udvise kærlighed overfor dine medmennesker, ved at meditere og leve livet tillidsfuldt og i taknemmelighed, så styrker du kroppens udskillelse af oxytocin.

Oxytocin kan fremme følelsen af lykke og overskud, og det kan derfor betale sig at stimulere og aktivere dannelsen. Det kan vi anvende i vores hverdag, i børneinstitutioner, på plejehjem, hospitaler og mange andre steder, hvor berøring og et kram kan gøre en stor positiv sundhedsmæssig forskel.

Der findes heldigvis udover berøring en række effektive redskaber, som det er muligt at benytte sig af, men alene fortrolige samtaler imellem to mennesker, der holder af hinanden, kan frigive oxytocin. Det er blandt andet det, der gør, at du efter en dejlig samtale med en god ven eller partner, føler velvære, ro og varme.

Selvom mængden af oxytocin i blodet halveres efter fem til ti minutter, så virker den resterende del i lang tid i kroppen. Det er ren og skær sundhed, der udskilles. Oxytocin er hormonet, der gør dig glad og øger din følelse af at være i live. Det er således muligt via vores viden i dag og en bevidst indsats at hjælpe lykkefølelsen godt på vej og leve længere. Husk det og gi’ et kram til en du kender.

 Kilder:
George E. Vaillant, M.D..,;Vaillant, George E.,, Xing-jia Cui, M.D.,Cui, Xing-jia,Stephen Soldz, Ph.D.Soldz, Stephen; ” The Study of Adult Development; Division of Psychiatry, Brigham and Women’s Hospital, Harvard Dept of Psychiatry
http://www.pnas.org/content/110/50/20308.abstract
George E. Vaillant, M.D..,;Vaillant, George E.,, Xing-jia Cui, M.D.,Cui, Xing-jia,Stephen Soldz, Ph.D.Soldz, Stephen; ” The Study of Adult Development; Division of Psychiatry, Brigham and Women’s Hospital, Harvard Dept of Psychiatry
Bruce H. Lipton; ”The Honeymoon Effect”. The science of creating heaven on earth.

Var du tilfreds med denne artikel Berøring er sundhedsfremmende? Så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Sundheden sidder i tarmen

Sundheden sidder i tarmen

Tarmsundheden er så væsentlig for vores helbred, at læren om, hvordan man holder sin tarm i topform, efter min mening burde indgå som obligatorisk fag i skolen. For sundheden sidder i tarmen, og en sund fordøjelse og tarmmikrobiom kan være din livslange nøgle til...

C vitamin er livsvigtigt

C vitamin er livsvigtigt

C vitamin er livsvigtigt. I gamle dage døde sømænd af skørbug på grund af mangel på C vitamin. Det kan derfor betale sig hver dag at spise eller drikke C vitaminrige råvarer. Læs med her…

Salatbåde med hønsesalat

Salatbåde med hønsesalat

Skøn og enkel snack, der kan serveres som forret eller til en drink eller mocktail. Ingredienser til 4 stk. 4 hjertesalatblade 8 spsk. hønsesalat, enten købt fra Aarstiderne eller hjemmelavet, se fx link herunder Her finder du opskriften på hønsesalat Krydderurter og...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Boost dit immunforsvar ".

Du er blevet tilmeldt!