En god olivenolie

8 apr, 2018 | Inspiration og Oplevelser, Sund inspiration

En god olivenolie. De fleste af os ved, at det kan være en udfordring at finde frem til en rigtig god og ægte ekstra jomfruolivenolie. En olivenolie, der både smager godt og indeholder alle de gode fedtsyrer og sundhedsfremmende næringsstoffer, som er inkluderet i en ægte, ubehandlet ekstra jomfruolivenolie.

Jeg har selv i mange år søgt efter den bedste og mest velsmagende økologiske jomfruolivenolie, for jeg ved, hvor meget godt blot to spiseskefulde dagligt af en rigtig god jomfruolivenolie kan gøre for vores indre, kropslige sundhed. Jeg har i min søgen fundet særligt en olivenolie, som lever op til mine kvalitetskrav om økologi, renhed, stabilitet og smag. Jeg valgte derfor at tage på besøg hos importørerne Natascha og Jesper Colombani. Det blev et både hyggeligt og lærerigt besøg.

Natascha Colombani har ligesom jeg været frustreret over, hvor vanskeligt det er at finde en olivenolie af god kvalitet i danske supermarkeder. Natascha fik overtalt sin mand Jesper til at drage ud i verden på jagt efter en olivenolie af allerhøjeste kvalitet og smag. Det bragte parret til Spanien, hvor de efter lang tids søgen og besøg hos tolv forskellige producenter, fandt netop den ekstra jomfru olivenolie, som levede op til både fremstillingsmetode, stabilitet, smag og prisniveau, kort sagt alle de kriterier for en god olivenolie, som parret havde opstillet før de rejste ud.

På deres rejse rundt til de mange olivenolieproducenter blev de samtidig klogere på de store forskelle, der er i netop fremstillingsmetoder, stabilitet, smag og prisniveau, selv indenfor den højeste kvalitets kategori, nemlig ekstra jomfru olivenolie. Denne betegnelse er i øvrigt den eneste beskyttede kategorisering. vi har i Danmark, og dermed eneste kategorisering, der kan garantere os forbrugere, at olien er fremstillet af første mekaniske pres og ved en temperatur, der ligger lavere end 27 ° C.  De oliven, der presses skal være nyhøstede netop der, hvor presningen finder sted, og de må ikke efterfølgende være raffinerede eller opvarmede. Men selv indenfor denne beskyttede kategori findes der mange kvalitetsgrader.

En olivenolie, der bærer betegnelsen ekstra jomfru, skal således være fremstillet af friske, lokale oliven. Temperaturen må på intet tidspunkt være for høj, og olien må ikke efterfølgende raffineres. Lys, ilt, varme og raffinering ødelægger nemlig en del af oliens indhold af sunde næringsstoffer og antioxidanter. Olier, der bærer betegnelsen ekstra jomfru har også et meget lavt syreindhold. Skal olien leve op til betegnelsen, må syreindholdet ikke overstige 0,8%.

Ønsker du en rigtig god olivenolie, så tag testen, som der linkes til herunder, før du køber, og vælg en økologisk, ekstra jomfruolivenolie på mørk flaske. På den måde undgår du uønskede kemiske stoffer i olien, og du sikrer dig, at din ekstra jomfruolivenolie indeholder alle de sundhedsgavnlige næringsstoffer, som en god olivenolie skal indeholde.

Det er velkendt, at olivenolie er sundt – og at Middelhavsmad med masser af ekstra jomfruolivenolie mindsker risikoen for hjertekarsygdomme, inflammation og en række andre lidelser. Det kan vi lære af her i Danmark, og vi kan med stor sundhedsfordel købe og vænne os til at anvende en god økologisk, ekstra jomfruolivenolie på mørk flaske hver dag i vores køkken.

Blot to spsk. ekstra jomfruolivenolie hver dag har vist sig at kunne forebygge bl.a.:

  • Hjertekarsygdomme
  • Osteoporose
  • For højt LDL kolesterol
  • For høje inflammationsniveauer
  • eksem

Området omkring fedt og ikke mindst kvaliteten af de fedtstoffer, der sælges i danske forretninger og blandes i diverse fødevarer og færdigretter, trænger til opmærksomhed. Her i Danmark lider vi nemlig stadig under mantraet ”fedt er farligt”, og vi er ikke som mange sydeuropæere, naturligt vokset op med smagen af en rigtig god olivenolie, og alt det gode den kan gøre for såvel maden som sundheden. Vi danskere har ikke lært at skelne imellem fedtkvaliteter, og der er ingen effektiv lovgivning omkring kvaliteter og harskningsgrader af det fedt, der sælges og anvendes herhjemme. Derfor må vi hver især påtage os den opgave at sætte os grundigt ind i tingene. Et godt sted at starte kan være at indkøbe en god, økologisk ekstra jomfruolivenolie og anvende to spiseskefulde i maden hver dag.

Tilbage til besøget hos Natascha og Jesper, hvor entusiasmen er i helt i top. Det er en fornøjelse, at møde andre, der ligesom jeg begejstres over, hvor stor betydning olier af høj kvalitet har, ikke alene for smagen, men i særdeleshed også for vores sundhed og velbefindende. Vi mennesker består jo af fedt, og derfor har kvaliteten af det fedt, vi vælger at spise, afgørende betydning for dannelsen af signalstoffer og hormoner, men også for beskyttelsen af vores mange milliarder celler og vores hjernes funktionsdygtighed.

Den olivenolie, som jeg præsenteres for hos parret Colombani, tiltaler alle mine sanser og lever til fulde op til mine krav om kvalitet og stabilitet. Den smager og dufter godt, den er økologisk produceret, den af allerhøjeste kvalitet, og den er fremstillet på en familiedrevet gård i Andalusien. De fremstiller stadig, nu i 7. generation, med stor passion en økologisk ekstra jomfruolivenolie af allerhøjeste kvalitet. Min tillid til kvaliteten af Colombanis ekstra jomfruolivenolie blev ikke svækket, tværtimod, så jeg fortsætter ufortrødent med deres olie, som heldigvis også er til at betale.

Ønsker du også at kunne skelne de gode olivenolier fra de mindre gode, så har Jesper og Natascha udviklet en guide, som let og hurtigt kan hjælpe dig til at skelne imellem kvaliteterne af olivenolie. Hovedkriterierne er:

1) En god olivenolie skal dufte af nyslået græs eller grønne blade.

2) Olivenolie skal ”kradse” lidt i halsen, når du drikker den rent.

3) Den olierede følelse skal forsvinde relativt hurtigt.

Kilde: Jesper Gyldendahl Colombani

Se den uddybende guide HER

Ekstra jomfruolivenolie er velegnet kold til dressinger og pestoer, men kan også anvendes til let svitsning af grønsager eller til bagning. Frikadellestegning foregår bedst i jomfrukokosolie eller gammeldags kærnet smør.

Betegnelsen ekstra jomfruolivenolie er i princippet den eneste beskyttende betegnelse vi har i Danmark for en olivenolie af allerhøjeste kvalitet. I princippet, for desværre foregår der omfattende snyd med denne betegnelse. Mange af de ekstra jomfruolivenolier, der bliver solgt i danske supermarkeder, er slet ikke ekstra jomfru. Der har igennem de seneste mange år ikke været tilstrækkeligt fokus på hele området olier og fedtstoffer til menneskeligt konsum. Lovgivningen er efter min mening særdeles mangelfuld, for ikke at sige ikke eksisterende. Der er derfor et stort ønske fra såvel forbrugere som producenter om øget opmærksomhed på området og om en revidering af loven, så den i højere grad beskytter og sikrer kvalitet og stabilitet.

Du kan læse mere om Fup eller fakta om olivenolier her
Se EU lovgivningen for Jomfruolivenolier HER
Du kan læse mere på www.colombani.dk   
Du kan læse mere om sunde fedtstoffer her 

Var du tilfreds med denne artikel om en god olivenolie? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Indkøbslister – 7 veje til et langt liv

Indkøbslister – 7 veje til et langt liv

Her finder du to af mine personlige indkøbslister til min nye bog 7 veje til et langt liv. Du kan printe dem ud eller klikke på produkterne for links. Indkøbsliste 1 Indkøbsliste 2 Her finder du ekstra inspiration til verdens sundeste middelhavsmad: finde opskriften...

Behandling af stress med osteopati

Behandling af stress med osteopati

Flere og flere danskere oplever fysiske symptomer på stress. Det er, når vi bliver såvel fysisk som mentalt udfordrede over en længere periode, og vurderer, at der ikke er udsigt til forandring, at vi oplever fysiske signaler på stress. De kan komme til udtryk på...

Vigtig viden før og under graviditet

Vigtig viden før og under graviditet

Graviditeten og tiden op til graviditeten er væsentlige tidspunkter for dit barns sundhed og for at sikre det det allerbedste udgangspunkt for et godt liv. Under graviditeten næres og bygges det lille nye liv af ”byggesten” fra mors krop. Muskler, organer, kredsløb,...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Antiinflammatorisk madplan" (Værdi 99kr).

Du er blevet tilmeldt!