Kanel -spis ægte kanel

Forsiden Sund inspiration Kanel -spis ægte kanel

     2
kanel - spis aegte kanel

Der er stor forskel på kvaliteten af kanel, og her kan du læse om den store forskel der er på kassiakanel, der er den mest anvendte form for kanel, fordi den er billig, og så ægte Sri lanka kanel, der er sundhedsfremmende og anbefalelsesværdig at spise. Læs derfor med her, inden julegrøden skal serveres.

Der er stor forskel på kvaliteten af kanel, og jeg har fået rigtig mange spørgsmål om kanel. Derfor kan det være en fordel lige at læse dette, inden julegrøden skal serveres. For ingen jul uden ægte kanel. 

Der findes primært to typer kanel; kassiakanel og ægte kanel. Kumarinindholdet i kassiakanel er langt højere end i ægte kanel, der også kaldes for Ceylon kanel. I Ceylon eller Sri Lanka kanel er kumarinindholdet meget, meget lavt. Det er indtag af stoffet kumarin, der i store mængder og hos særligt disponerede mennesker, kan medføre leverskader. Kumarinholdig kassiakanel er den mest anvendte form for kanel i Danmark, ganske enkelt fordi den er billigere end den ægte kanel. 

Ægte kanel er derimod sundt. Det har en fantastisk blodsukkerstabiliserende effekt, og er yderst gavnligt for såvel fordøjelse som hukommelse. Derudover har kanel også en gavnlig effekt på blodets indhold af triglycerider og kolesterol. Kanelspisning kan have en gavnlig effekt, idet det kan virke blodfortyndende og sænke totalkolesterolniveauerne, det er godt for fordøjelsen, har antibakteriel effekt og meget meget mere. Ægte kanelspisning vel at mærke…

kanel

 

Jeg har resarchet lidt og fundet de efter min mening to bedste typer kanel p.t. De er begge af særdeles høj kvalitet, økologiske og fyldt med smag – ægte Sri Lanka kanel.
Den ene er Sonnentor’s ægte kanel, der kan købes i landets helsekostforretninger
og så er det Colombanis ægte, økologiske kanel, der er af samme høje kvalitet som deres olivenolie. Den kan du købe lige HER

Du kan læse mere om kanel og hente inspiration til opskrifter med kanel HER

Var du tilfreds med denne artikel om kanel – spis ægte kanel? Klik meget gerne “Synes godt om” nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.