Naturlig hjælp til børn med eksem

16 jun, 2020 | Sund inspiration

Dette indlæg er skrevet af Anette Straadt

Anette Straadt er sygeplejerske, sundhedsplejerske og forfatter med mere end 15 års erfaring i at arbejde med børn. Hun er selv mor til tre. Anette har specialiseret sig i børns naturlige sundhed og hun er fortaler for, at vi skal bygge vores børn op med optimale næringsstoffer og mælkesyrebakterier for ad naturlig vej forebygge sygdomme. Anette har fokus på behandling af årsagerne til alle de typiske børnesygdomme som snot, kolik, forstoppelse, eksem, uro, allergi, søvnproblemer med mere. Du kan læse mere på www.æblebørn.dk

Det klør, det svier, det forstyrrer nattesøvnen, der kan gå infektion i, og det forsvinder ikke bare lige igen i løbet af nogle dage. Cirka 20 % af alle børn oplever at få børneeksem i løbet af deres barndom.

Eksem er en kløende og inflammatorisk hudlidelse. De sidste 30 år har flere og flere børn fået diagnosen børneeksem. Typisk forsøger man at lindre eksem udefra med fed creme, og hvis det ikke er nok – at behandle med hormoncreme. Man forsøger altså at fjerne symptomerne uden at se på selve årsagen til inflammationen. En mere helhedsorienteret sundhedstilgang vil dog give mulighed for at arbejde mere med årsagerne til eksemen.

Derfor vil vi herunder se på flere mulige årsager:

Arv Børn kan være født med mutationer i genet FLG, der disponerer for at huden er mere sårbar. Det er dog ikke givet, selvom man har disse mutationer, at man så udvikler eksem. Vi ved i dag, at eksempelvis mad og livsstil betyder meget for, om gener bliver aktiveret eller ej. Hvis dit barn er disponeret for eksem, giver det derfor kun ekstra motivation til at understøtte kroppen med sund mad og naturlige midler.
Hudens behov Huden består af flere lag, der er bygget op af blandt andet kollagen og fedtsyrer. Huden har brug for gode byggesten i form af vitaminer, mineraler, væske, sunde proteiner og fedtsyrer for at fungerer optimalt. Hos nogle kan eksem være et tegn på, at der er underskud af nogle af disse fødeemner. Under alle omstændigheder er der ekstra behov for næringsstoffer ved eksem, når kroppen skal forsøge at bygge huden op igen. En god kvalitets multivitamin/mineralpille er en vigtig basisingrediens hertil. Derudover kan der være behov for særligt ekstra C-vitamin og Zink. Både C og Zink findes i tyggevenlige udgaver til børn.
Ekstra sunde fedtsyrer er også særdeles vigtigt for huden. Omega 3 fedtsyrerne DHA og EPA (fra fisk/alger) samt omega 6 fedtsyren GLA (fra f.eks. kæmpenatlysolie) kan gøre underværker for huden. Giv gerne barnet en god kvalitets fiskeolie samt kæmpenatlysolie. Begge dele kan for eksempel røres forsigtigt i en let afkølet grød eller smoothie. Husk at det kan tage 6-8 uger at tanke kroppen og huden helt op med næringsstoffer.
Inflammation Inflammation er en reaktion fra immunforsvaret. Der kan opstå inflammation, hvis immunforsvaret tolker, at der er sket en skade et sted eller at der er uvelkomne stoffer i kroppen. Ind imellem overreagerer immunforsvaret og mistolker for eksempel bestemte fødevarer som uvelkomne. Det ses i nogle tilfælde, at eksem opstår som følge af fødevarereaktioner mod eksempelvis mælk, gluten og/eller æg. Det er reaktioner som langt fra altid kan måles i en IgE allergi-prøve eller priktest hos egen læge. Men når de problematiske fødevarer i disse tilfælde udelukkes, og tarmsystemet samtidig tankes op med gavnlige probiotiske bakterier fra mad og eventuelt ekstra tilskud samt de vigtige vitaminer, mineraler og fedtsyrer, så ses det hyppigt, dog ikke altid, at barnets eksem forsvinder . Samtidig er barnets krop og sundhed blevet boostet og kommet bedre i balance, hvilket også kan forebygge andre problemer med sygdom og allergi senere hen.

Huden er kroppens barriere udadtil. Derfor skal vi selvfølgelig også være opmærksom på omgivelser, tøj, vaskepulver, shampoo, kemi og rigtig meget andet, når der opstår eksem. Vi kan også med fordel lindre udefra med rene, økologiske plejeprodukter og fede salver som eksempelvis børneprodukterne fra Babykraes, der er helt rene og kemifri.

Eksem skal behandles  med en helhedsorienteret indsats og kroppen skal hjælpes naturligt indefra, så den kommer tilbage i balance.
Du kan eventuelt hente hjælp og vejledning i relation til mad og vitamintilskud hos en af landets Børnesundhedsvejledere.  www.børnesundhedsvejleder.dk

Her kan du læse Anette Straadts artikel Undgå forkølelser og snotnæser i den kolde tid
Her kan du læse Anette Straadts artikel om D vitamin anbefalinger til børn
Her kan du læse artiklen om sundt fedt
Du kan læse mere om Anette Straadt’s Æblebørn HER
Du kan læse mere om Anette Straadt’s uddannelse til børnesundhedsvejleder HER

Denne artikel er tænkt som inspiration til alle, der har lyst til at indhente viden og redskaber til sund levevis. Artiklens indhold kan ikke anvendes som erstatning for lægelig behandling eller diagnose. Har du længerevarende symptomer eller alvorlige lidelser, bør du altid konsultere din læge.

Var du tilfreds med denne artikel om Naturlig hjælp til børn med eksem? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Sundheden sidder i tarmen

Sundheden sidder i tarmen

Tarmsundheden er så væsentlig for vores helbred, at læren om, hvordan man holder sin tarm i topform, efter min mening burde indgå som obligatorisk fag i skolen. For sundheden sidder i tarmen, og en sund fordøjelse og tarmmikrobiom kan være din livslange nøgle til...

C vitamin er livsvigtigt

C vitamin er livsvigtigt

C vitamin er livsvigtigt. I gamle dage døde sømænd af skørbug på grund af mangel på C vitamin. Det kan derfor betale sig hver dag at spise eller drikke C vitaminrige råvarer. Læs med her…

Salatbåde med hønsesalat

Salatbåde med hønsesalat

Skøn og enkel snack, der kan serveres som forret eller til en drink eller mocktail. Ingredienser til 4 stk. 4 hjertesalatblade 8 spsk. hønsesalat, enten købt fra Aarstiderne eller hjemmelavet, se fx link herunder Her finder du opskriften på hønsesalat Krydderurter og...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Boost dit immunforsvar ".

Du er blevet tilmeldt!