Anbefal D-vitamin tilskud til alle danskere

7 dec, 2015 | Viden og Forskning

Hvorfor skal det være så svært for den danske Sundhedsstyrelse og de danske læger at anbefale indtag af en D-vitaminpille? Det kan undre, for netop D-vitaminets betydning er forskningsmæssigt velunderbygget, og lave D-vitaminniveauer er decideret sundhedsskadeligt. Mangel på D-vitamin kan øge risikoen for udvikling af sygdom markant og dødeligheden med op til 30 procent. Især i vores nordlige lande og i de solfattige måneder fra oktober til maj kan det være vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at få tilstrækkeligt med sol til at danne det vigtige D-vitamin.

I stedet for at tage den solide forskning til efterretning og med befolkningens sundhed for øje anbefale alle danskere et tilskud af D-vitamin dagligt i de mørke måneder, så foreslår danske læger at vi beriger vore mad med D-vitamin. Professor Lars Rejnmark fra Aarhus Universitet anbefaler i en udtalelse til Politiken, at Danmark bør indføre et »berigelsesprogram«, som de blandt andet har i Sverige. Denne anbefaling bakkes op af DTU Fødevareinstituttet, der mener, at vi skal berige blandt andet vores brød og mælk med D-vitamin for at sikre, at alle danskere får tilstrækkeligt. Efter min mening er det en glidebane af en vis kaliber. Ved at tilsætte D-vitamin til maden, så har den enkelte dansker ikke en jordisk chance for at kontrollere indtaget af D-vitamin, og der sættes slet ikke fokus på det faktum, at vitamintilskud generelt kan være afgørende for bevarelsen af sundhed og kropslig balance. Hvad er det lige der gør, at det skal være så svært at anerkende vitaminer og mineralers enorme betydning for stort set alle kropslige processer?

D vitamin indtages bedst som kosttilskud i form af D3  vitamin, gerne sammen med gode fedtstoffer, da D3 vitamin er et fedtopløseligt vitamin. Tilstræb niveauer på 75-100 nnm/l året rundt og juster dosis efter dine individuelle behov. Du kan læse mere i mine mange artikler om D3 vitamin, blandt andet denne om betydningen af D vitamin HER

Kunne du lide denne artikel, så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Du kan også dele artiklen, hvis du kender nogen, den kunne interessere, og husk også at tilmelde dig mit gratis månedlige nyhedsbrev med nyt om mad og sundhed.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Derfor skal du bage med surdej

Derfor skal du bage med surdej

Det kan betale sig at lave sin egen surdej, for det giver bedre brød og en større adgang til brødets vitale vitaminer og mineraler.

ØSTROGEN

ØSTROGEN

Sjældent har jeg slugt en bog, som jeg slugte Marie Foegh's "Østrogen". Generationer af kvinder har i stilhed kæmpet med symptomer som træthed, dårlig nattesøvn, nedtrykthed, hedeture  og meget mere under og efter overgangsalderen, hvor østrogenproduktionen daler...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.