Blodsukkerbalance og grønne bananer?

4 okt, 2021 | Viden og Forskning

De fleste af os kan godt lide bananer. De er bløde, de er søde, og de mætter godt og er lette at spise. Bananer er også rige på mange vigtige vitaminer og mineraler. De fleste af os spiser bananer, når de er gule og modne. Men vidste du, at de grønne, umodne bananer kan være ligefrem sunde at spise for nogle mennesker ?

Når man høster bananer, så er de som regel grønne. Det skyldes, at de modnes undervejs, når de transporteres eller lige før de leveres til supermarkedet. Grønne bananer er hårdere, mere bitre og mindre søde i smagen. De har også en anderledes, mere fast eller måske ligefrem voksagtig tekstur. Men der er faktisk særligt en god grund til at spise grønne bananer. Grønne bananer indeholder det, der kaldes resistent stivelse. Når bananerne modnes, omdannes stivelsen til sukker.

Cirka 80% af stivelsen i grønne bananer er resistent stivelse, som ikke fordøjes i tyndtarmen. De betegnes ofte som fibre, og de er sunde, både ifht blodsukkerbalancen, me også ifht tarmens mikrobiota. Bananer mister imidlertid deres indhold af resistent stivelse i takt med, at de modnes. (1).

Blodsukkerubalance og insulinresistens

Har du i en længere periode oplevet blodsukkerubalance, stress eller andre sygdomme, der kan påvirke dit blodsukker og insulinudskillelse, så kan du udvikle insulinresistens. Det er betegnelsen for forstadiet til type 2-diabetes. Insulinresistens bevirker, at insulin ikke effektivt kan transportere sukkerstoffer fra blodet og ind i cellerne, hvor de normalvis omdannes til energi ATP. Det kan påvirke dine energiniveauer, din inflammationsgrad og din bugspytkirtel kan i sidste ende udtrættes, så produktionen af insulin falder. Den eneste løsning er fuldstændig afholdenhed fra sukker, alkohol, hvidt brød, kager, slik med mere i 2-3 måneder. Her kan indtag af grønne bananer samt olivenbladsekstrakt hjælpe med at genetablere insulinfølsomheden.

Næring til tarmens mikrober

Grønne bananer er også en god kilde til pektin, der er en kostfibertype, som giver hurtig mæthed, men som også kan agere som næring for tarmens mikrober. (6). Den resistente stivelse og fibrene i grønne bananer har en slags præbiotisk effekt, så de fodrer tarmbakterierne og fremmer dannelsen af den vigtigste fedtsyre i din tarm, nemlig smørsyre eller butyrat. 11  Når du spiser grønne bananer kan du dermed hjælpe dine tarmbakterier med at holde sig sunde og mangfoldige. Pektinen og den resistente stivelse nedbrydes, når bananer modnes.

Mel af grønne bananer

Du kan købe mel af grønne bananer, som du kan bruge som resistent stivelse.
Du kan læse mere HER

Nogle mennesker reagerer, når de spiser grønne bananer

Nogle tåler ikke grønne bananer, og så skal de lade være med at spise dem. Grønne bananer betragtes generelt som sunde, men reagerer du med:

  • ondt i maven
  • oppustethed
  • luft i maven
  • forstoppelse

Så lad være med at spise dem.

OBS: Grønne bananer indeholder proteiner, der ligner de allergifremkaldende proteiner i latex, hvilket kan forårsage reaktioner for mennesker med latexallergi. Denne tilstand er kendt som latex-frugt syndrom (21).

Referencer:
Wikiera A, Irla M, Mika M. Prozdrowotne właściwości pektyn [Health-promoting properties of pectin]. Postepy Hig Med Dosw (Online). 2014 Jan 2;68:590-6.
Birt DF, Boylston T, Hendrich S, Jane JL, Hollis J, Li L, McClelland J, Moore S, Phillips GJ, Rowling M, Schalinske K, Scott MP, Whitley EM. Resistant starch: promise for improving human health. Adv Nutr. 2013 Nov 6;4(6):587-601.
Willis HJ, Eldridge AL, Beiseigel J, Thomas W, Slavin JL. Greater satiety response with resistant starch and corn bran in human subjects. Nutr Res. 2009 Feb;29(2):100-5.
DeMartino P, Cockburn DW. Resistant starch: impact on the gut microbiome and health. Curr Opin Biotechnol. 2020 Feb;61:66-71.

Her kan du læse mere om Insulinresistens
Her kan du tage Madforlivet’s Blodsukkerkur

Var du tilfreds med denne artikel Blodsukkerbalance og grønne bananer? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Kender du Omega-7 ?

Kender du Omega-7 ?

I mange år har fokus været rettet mod betydningen af omega-3 og omega-6 fedtsyrer, som du sikkert kender. Dem får vi blandt andet fra fisk, frø eller kerner. De er flerumættede, hvilket gør dem sarte overfor ilt, lys og varme. Et par af disse former er essentielle...

Den bedste morgenmad

Den bedste morgenmad

Den bedste morgenmad indeholder såvel sunde kulhydrater, gerne i form af økologiske grønsager, bær eller frugt, gode proteiner, eksempelvis i form af økologiske mælke-produkter, æg eller mandler, samt de bedste fedtstoffer, der for eksempel kan stamme fra avocado,...

Fermenteret mad reparerer tarmen & antiinflammatorisk effekt

Fermenteret mad reparerer tarmen & antiinflammatorisk effekt

Tilstanden ”utæt tarm” rammer flere og flere danskere. Den er alvorlig, for tilstedeværelse af ufordøjet mad i blodbanen, forvirrer immunforsvaret, og det hele hænger desværre ofte uløseligt sammen med vores valg af mad, hvor ultraforarbejdet hvidt hvedemel udgør en...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis min e-bog "Fem sunde dage".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.