Børn og unge mangler kendskab til grønsager

1 dec, 2019 | Viden og Forskning

Det står øjensynligt skidt til med hensyn til danske unges kendskab til de mest almindelige grønsager. Ifølge en ny undersøgelse, foretaget af Madkulturen for Miljø- og Fødevareministeriet, har danske unge imellem 18 og 25 år særdeles vanskeligt ved at navngive en række helt almindelige danske grønsager. Omvendt har mange ældre vanskeligt ved at navngive bælgfrugter.

Undersøgelsen omfattede alle aldersgrupper, der blev præsenteret for tre forskellige typer grønsager og tre forskellige typer bælgfrugter og så tre navnemuligheder ud for hver. Ramte deltageren alle rigtigt, blev det betegnet som høj råvaregenkendelsesevne. To rigtige som middel råvaregenkendelsesevne, og en eller ingen rigtige som lav råvaregenkendelsesevne.

Samlet for alle aldersgrupper havde 58 procent en høj råvaregenkendelsesevne, 35 procent en middel og 7 procent en lav råvaregenkendelsesevne, men indenfor de forskellige alderskategorier, skilte den yngre generation sig ud ved at hele 58 procent af de unge deltagere ikke genkendte alle tre grøntsager.

Denne undersøgelses resultater kan efter min mening på ingen måde anvendes som en facitliste eller til at drage endegyldige konklusioner ud fra, dertil var set up’et for løst, men tendensen kan anvendes til at vi i højere grad får fokus på de mange færdigretter, forarbejdede fødevarer og den høje grad af fast food, der sælges herhjemme. Denne tendens til mange forarbejdede fødevarer har været hjulpet på vej af både interesseorganisationer og politikere, men hvor kunne det være befriende, hvis vi i Danmark kunne slippe det enøjede økonomiske fokus og i stedet koncentrere os om at optimere danskernes sundhed. Der er mange penge i at sælge forarbejdede og ofte næringsdrænede fødevarer og meget lidt sundhed.

Lad os derfor sætte fokus på at inspirere og lære nye generationer værdien og sundhedsgevinsten ved at spise mad, tilberedt fra bunden af gode, næringsrige og økologiske råvarer. Indfør ordentlig mad i skolerne og lær de unge, hvordan man tilbereder årstidens grønsager i skolekøkkenerne. Vi kan som forældre og bedsteforældre også gøre en indsats, for kender vi ikke en grønsag, så køber vi den ikke, for vi ved ikke, hvordan vi skal bruge den. Derfor skal vi påtage os opgaven at inddrage børn og børnebørn i madlavningen og i at anvende selleri, grønkål, rosenkål, fennikel og meget mere i den daglige madlavning. Lad os se at komme i gang.

Du kan læse mere om, hvorfor det er vigtigt at spise grønsager HER
Du kan læse mere om, hvordan du får 600 g grønsager om dagen HER
Du kan læse undersøgelsen HER

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.