Coenzym Q10 – Ny Forskning Påviser Effekt

4 jun, 2012 | Viden og Forskning

Der har igennem flere år været fokus på Coenzym Q10’s potentielt bedrende effekt ved såvel hjertekarsygdomme som ved kræftsygdomme. Nu påviser en ny undersøgelse, foretaget af svenske forskere, at indtag af kombinationen Q10 og selen kan nedsætte hjertedødeligheden markant.

Undersøgelsen blev udført som et dobbelt-blind placebo kontrolleret forsøg med 443 deltagere, primært svenske mænd og kvinder mellem 70-88 år. De var alle friske og raske, og halvdelen indtog dagligt 200 mg Coenzym Q10 og 200 mcgr. selen, den anden halvdel fik kalkpiller. Fem år senere kunne forskerteamet således registrere 5,9% hjerterelaterede dødsfald blandt de, der indtog Q10 og selen, men 12,9% i gruppen der fik placebo.

Studiet, der er gennemført som et samarbejde mellem forskere fra Karolinska og Linköping Universiteter, påviser, at indtag af Q10 og selen ikke alene sænker risikoen for hjertedød, det styrker også hjertets funktionsevne.

Det har længe været velkendt, at indtag af Coenzym Q10 er afgørende for de mennesker, der hver dag tager kolesterolnedsættende medicin. De såkaldte statiner blokerer nemlig for kroppens egenproduktion af Q10. Coenzym Q10 har betydning for energiniveauet og agerer også som antioxidant i kroppen. Derfor er det væsentligt hver dag at tage tilskud af Q10 sammen med eventuel medicin, og forskningen viser her, at det er påkrævet med doser mellem 100 og 300 mg.

Coenzym Q10 er ikke et billigt tilskud at tage, men det kan betale sig ikke at gå på kompromis hverken med kvalitet eller dosis. Jeg har afprøvet adskillige varianter af Q10 på egen krop, og er særligt begejstret for Life Extensions, Solgars og Pharma Nords Ubiquinol. De to førstnævnte kan indkøbes på nettet. Sidstnævnte kan købes i danske helsekostforretninger. Fordelene ved ovennævnte varianter er højere optagelighed og en bæreolie af høj kvalitet. For mig at se kan det ikke svare sig at købe 30 mg tabletter, da der ofte skal 100 mg eller mere til for at opnå en effekt, og så bliver det for dyrt i længden med 30 mg. kapsler. 

Det er Pharma Nords Bio-Quinon Q10 Gold, der har været anvendt i ovennævnte studie, der indeholder Ubiquinon. Min personlige favorit er dog Pharma Nords Ubiquinol 100 mg, Solgars Ubiquinol 100 mg eller Life Extension super absorbable ubiquinol 100 eller 200 mg. 

Du kan læse den seneste nye forskning om CoQ10 og hjertesundheden her
Du kan læse mere om kolesterol og hvad du selv kan gøre her.

Var du tilfreds med denne artikel om Coenzym Q10? Så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.