De værste tarmskurke og irritabel tarm

”Det her lækre brød rummer kun fredelige ingredienser. Der er ikke antydning af noget, der kan retfærdiggøre, at I pumper mig op med luft. Så please, ingen ballade,” hører jeg mig selv tigge. Eller: ”Kære små venner, ifølge emballagen er der IKKE hvidløg i denne pesto. Så selv om den smager lidt ligesom den bøtte, der fik jer til at aflyse min rejse til Belgien, skal I bare tage det helt roligt.”

Gad vide, om man læner sig op ad en psykiatrisk diagnose, når man taler til sine tarmbakterier? Det sker, at jeg gør det, for når en irritabel tyktarm træder i karakter, kan man godt føle sig som en temmelig presset dyretæmmer, der skal forsøge at berolige en talstærk koloni af oprørte mikrober, og mig bekendt indgår både lokkemad og lokkende tale i dyretæmmeres basisværktøj.

Ligesom dyretæmmeren, der stikker sit hoved ind i løvens gab, kan man regne med kontant afregning, hvis man fejler som tarmdomptør. Om jeg får en god dag eller en regulær lortedag, hvor min bug bliver spilet ud af gasarter og rammes af voldsom toilettrang med ganske kort varsel, afhænger nemlig i meget høj grad af, hvad jeg fodrer mine tarmbakterier med.

Det er en daglig balanceakt, hvis kompleksitet og konsekvenser vi med irritable tyktarme sjældent skilter med. Tarmproblemer er bare ikke det mest charmerende samtaleemne, når man skal underholde bordherrer, venner og kolleger. Så hellere tage endnu en samtale med sine mikrober, hvis man er blufærdig omkring sin tarmfunktion.

Derfor er det så befriende at møde et andet menneske, der kæmper den samme kamp eller en, der ligner til forveksling – og ovenikøbet gerne vil tale højt om det, som for eksempel  Anette Harbech Olesen.

Anette og jeg har lidt forskelligt udgangspunkt. Hendes problembarn er – formentlig – gluten. Min udfordring er – formentlig – de såkaldte fruktaner, nogle kulhydratforbindelser, som findes i hvede, rug, byg, løg, hvidløg, porrer, jordskokker og en række andre dejlige madvarer, der for de fleste andre mennesker er eventyrligt sunde. For mig er kornene og løgene helt klart værst.

Anette og jeg har flere vigtige fællesnævnere. For det første er det de samme kornarter, som driller os. Dermed mærker vi også det samme savn efter virkelig godt brød, der ikke giver os ondt i maven i modsætning til stort set alt det velduftende og garanteret himmelsk smagende hvede- og rugbrød, der omgiver os og bliver tilbudt os i det uendelige.

Vi er begge på evig detektivjagt efter mad- og drikkevarer, som IKKE indeholder disse korn og som samtidig er sunde og lødige. Og vi er begge nødt til at lytte til vores egne kroppe for at få noget, der minder om en diagnose og en plan, da lægevidenskaben endnu ikke har udviklet pålidelige tests, der kan dokumentere vores respektive problemer.

Det kan vi tale om i timevis. Det gør vi sandelig også, og på sin vis er det meget symbolsk, fordi tarmforskere verden over har en formodning om, at der kan være et ret markant overlap mellem de mennesker, der er glutensensitive som Anette – altså reagerer på gluten uden at have cøliaki – og mennesker med irritabel tyktarm som mig. Hvor stort overlappet er, er et godt spørgsmål. Op mod en million danskere lider af irritabel tyktarm, men det er lidt forskelligt, hvad vores tarme reagerer på. Ifølge et nyt internationalt studie med dansk deltagelse anslås cirka 10 procent af os at være glutensensitive, altså cirka 580.000 danskere.

Diskussionen om, hvad korn gør ved os, er ikke blevet mindre vigtig af, at forskerne indkredser stadig flere komponenter i korn, som kan tirre tarmen og måske desværre også trigge immunforsvaret på en uheldig måde eller gøre tarmslimhinden lettere gennemtrængelig for giftstoffer, affald og sygdomsfremkaldende mikroorganismer. For så kan man jo frygte, at vi ikke ”bare” taler om luft i maven, forstoppelse, diarre og andre symptomer, som kan være ufattelig generende, men ikke anses for decideret farlige. Så handler det også om øget risiko for mere alvorlige og måske livstruende sygdomme, herunder autoimmune sygdomme hos dem, der er genetisk sårbare.

Professor Oluf Borbye Pedersen, som Anette for nylig diskuterede tarmsundhed med for øjnene af over 10.000 mennesker under et streamet arrangement med Politikens Forlag og Saxo.com som værter, er især bekymret for proteinerne i korn. Glutenproteinet har vi kendt til længe, men nu er også en række andre potentielle banditter havnet i forskernes søgelys. De fleste findes i de samme korn som gluten, nemlig hvede, rug og byg. Men nok især mest i hvede.

Du kan se showet med professor Oluf Borbye Pedersen og Anette Harbech Olesen HER

Sunde tarme og ro i mavenDet gælder blandt andet de såkaldte amylase-trypsin-inhibitorer – lad os for nemheds skyld kalde dem ATI’er – som ser ud til påvirke immunforsvaret på en bekymrende måde. Blandt andet tyder noget på, at ATI’erne også spiller en rolle ved cøliaki, måske som glutens hidtil hemmelige medsammensvorne. ATI’erne kommer vi helt sikkert til at høre meget mere om i de næste år.

Der er stadig rigtig mange ubesvarede spørgsmål om korn og de andre madvarer, der kan føre til irritabel tyktarm, men lad os hilse hvert et lille skridt mod en større forståelse velkommen. Jo mere præcist vi kan indkredse problemet, jo bedre kan vi hver især vælge og dosere vores madvarer på et veloplyst grundlag. Både de madvarer, som vi måske lige nu vælger at spise videre af, vel vidende at vi bliver oppustede, trætte eller på anden måde skidt tilpas af dem, og dem, som nogle af os måske uden grund holder igen med ud fra et forsigtighedsprincip, hvis de hen ad vejen kan blive frikendt.

Det er trist og tankevækkende, at SÅ mange af os i dag må vælge mellem ubehag eller restriktioner, besvær og erstatningsråvarer, hvis næringsværdi kan være særdeles tvivlsom i forhold til de madvarer, der bliver valgt fra. I hvert fald når vi bevæger os uden for hjemmet. Derhjemme kan man sagtens leve vidunderligt og stjernesundt uden gluten, uden fruktaner og andre af de kostfibre i korn, der kan irritere. Min mave er nok ikke den eneste, der havde det fantastisk under corona, fordi jeg lavede mere mad selv helt fra grunden og kunne sørge for kvalitet i hver en mundfuld.

Heldigvis går diskussionen ikke længere kun på, hvad kornet gør ved os, men også, hvad vi har gjort ved kornet. På Madens Folkemøde på Lolland i sidste weekend talte jeg med flere kornavlere, der var bekymrede over alle de kostfibre, vitaminer og mineraler, der er gået tabt i vores korn, i takt med at landbruget har satset på at skabe mere og mere glutenrige meltyper. Hvidt og næringsfattigt mel, der sniger sig ind alle vegne. Her er de helt på linje med mange læger, der ser en sammenhæng mellem usundt mel i massive mængder og de stadig flere mennesker, der på forskellig vis kæmper med deres fordøjelse.

Heldigvis fornemmer man en gryende revolution nedefra. Visionære kornavlere har fokus på at skabe sundere korn. Selv er jeg blevet helt pjattet med sort havre, der har en særlig lækker nøddeagtig smag. Der eksperimenteres med gamle kornsorter, der ikke giver lige så luftigt brød som moderne hvede, men til gengæld mindre luft i maven på de mennesker, der spiser det. Stjernekokke disker op med de mest geniale glutenfri kuvertbrød, så man næsten får tårer i øjnene af lykke og gerne kommer igen, og glade amatører nørder igennem med surdejsbagning som aldrig før.

Og så er der ildsjæle som Anette, der formår at trænge igennem med sine budskaber om, at man ikke skal lade sig spise af med sølle substitutter – og strør om sig med konkrete redskaber til, hvordan man går til værks i køkkenet, Jeg var ikke spor overrasket over, at hendes nye bog ”Gaven til maven – spis dig til bedre fordøjelse med glutenfri mad” røg helt til tops på bestsellerlisterne, længe før den udkom.

https://www.youtube.com/watch?v=EKp1oABShs0
For tænk lige over, hvor mange vi er. Hvis alle vi med irriteret tyktarm rottede os sammen med de glutensensitive. Hvis vi holdt op med at gemme os bag hver vores lukkede toiletdør og turde tale sammen, kunne vi i princippet danne Danmarks største parti eller folkebevægelse. Mon ikke også vi kunne regne med støtte fra alle dem, der lider af cøliaki, fødevareallergier, autoimmune sygdomme og hele puljen af inflammationssygdommene?

Vi kunne kræve sundere og mere sikre fødevarer og bedre deklarering af alverdens maveskurke, så folk med irritabel tarm og udfordringer med gluten og andre ting i mad fik lettere ved at navigere.

Vi kunne stille krav til kantiner, skoler og daginstitutioner, restauranter, fastfoodfabrikanter, lufthavne, flyselskaber, tankstationer osv. osv. om at udvide sortimentet med retter, der er naturligt fri for både gluten og de andre potentielt problematiske proteiner, fibre og allergener, men samtidig fyldt med kvalitet, næring og velsmag.

Og spidskandidaten for Mavepartiet? Det kan vist kun være dig, Anette.

Gaven til maven – en ny bog om tarmsundhed!

“Gaven til Maven” er Anettes seneste bog om fordøjelsen og sammenhængene mellem irritabel tarm, oppustethed, diarré og andre udfordringer i tarmsystemet og så vores indtag af korn som for eksempel hvede, rug og byg.

Løsningen kan nemlig være at leve glutenfrit og undgå glutenholdig mad.  Bogen er netop udkommet på Politikens Forlag den 7. september 2021 Du kan købe bogen her.
Du kan læse Karens uddybende artikel i Jyllands Posten, men det kræver JP abonnement. Læs med HER

Var du tilfreds med denne artikel  De værste tarmskurke og irritabel tarm? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde artikler og opskrifter hver måned.