Vigtig viden om æg

25 mar, 2026 | Viden og Forskning

Æg er en særdeles næringsrig fødevare og en eminent proteinkilde, et æg giver dig i gennemsnit syv gram protein. Æg tilfører også en række sunde fedtstoffer samt bioaktive forbindelser såsom lutein og zeaxanthin, der er befordrende for vi menneskers sundhed.

Æg er også rige på kolesterol, hvorfor vi i Danmark i en lang årrække er blevet advaret mod at spise æg, hvis blot vores kolesteroltal var let forhøjede. Det har været en helt og aldeles udokumenteret teori, og udsagnet blev da også grundigt tilbagevist helt tilbage i 1993, gentaget på et stort symposium om æg i 2004, men først den 5. maj 2014 blev der i det danske Ugeskrift for Læger bragt en artikel, hvor det blev slået fast: „Tidligere tiders kostråd om, at de kolesterolrige æg øger blodets kolesterolindhold og giver risiko for hjertekarsygdom, er der ikke længere videnskabeligt belæg for. Trods højt indhold af mættet fedt anses et øget indtag af æg ikke for at have en negativ virkning på risikoen for hjertekarsygdomme“. Alligevel er danskere med for høje kolesterolniveauer blevet advaret mod at spise æg helt frem til fornylig.

Helt nye reviews, med både kliniske forsøg, observationsstudier og økologiske analyser, understøtter med stor tydelighed ovenstående; indtag af æg påvirker ikke risikoen for udvikling af højt kolesterol og hjertekarsygdom blandt de fleste befolkningsgrupper. Der kan dog med fordel udvises forsigtighed i indtaget ved type 2-diabetes.

I Japan spiser de mange æg, og interventionsstudier blandt japanske voksne har ligefrem rapporteret gavnlig indvirkning på kolesterolniveauerne og større modstandsdygtighed overfor oxidation, blandt deltagere, der indtog et æg om dagen i fire uger. Carotenoiderne, især lutein og zeaxanthin, spiller ifølge disse studier en nøglerolle i beskyttelsen mod oxidativ stress. Andre analyser har med stor tydelighed vist, at der ingen sammenhæng er imellem indtag af æg og øget risiko for udvikling af iskæmisk hjertesygdom.

Æg er en forholdsvis billig råvare, de har en høj næringsværdi, og alt peger på, at æg kan bidrage positivt til folkesundheden. Heldigvis arbejdes der også på at udvikle nye typer æg, som eksempelvis græsæg, der har et mere varieret og sundere fedtindhold. Så nyd roligt de sunde og velsmagende æg, men det er vigtigt at vælge økologiske æg fra høns, der har et godt hønseliv, og som får god mad. Sådanne æg smager ikke alene bedre, de er også mere næringsrige end konventionelle æg fra burhøns.

Reference: Kishimoto Y, Sugihara N.; “Egg Consumption and Human Health: A Comprehensive Review of the Effects on Serum Lipids, Antioxidant Status, and Cardiovascular Outcomes”; J Poult Sci. 2026 Jan 6;63:2026001

Du kan finde opskriften på Grønne æg.
Du kan læse mere om pochering af æg.

Var du tilfreds med denne artikel Vigtig viden om æg? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Derfor skal du bage med surdej

Derfor skal du bage med surdej

Det kan betale sig at lave sin egen surdej, for det giver bedre brød og en større adgang til brødets vitale vitaminer og mineraler.

ØSTROGEN

ØSTROGEN

Sjældent har jeg slugt en bog, som jeg slugte Marie Foegh's "Østrogen". Generationer af kvinder har i stilhed kæmpet med symptomer som træthed, dårlig nattesøvn, nedtrykthed, hedeture  og meget mere under og efter overgangsalderen, hvor østrogenproduktionen daler...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.