Derfor kan vinterbadning være sundt og slankende

27 apr, 2022 | Ikke kategoriseret, Viden og Forskning

Flere og flere danskere vinterbader. Nogle elsker og sværger til det, andre har det lige modsat. Vinterbadning deler vandene, men det skønnes alligevel, at mindst 25-30,000 danskere vinterbader et par gange eller tre om ugen. Er du først kommet godt i gang, så tyder meget på, at du også fortsætter.

Vinterbadning er ifølge en række forskningsresultater sundt for mange, men ikke for alle. Når kroppen dyppes i det iskolde vand, udløses der en form for chokreaktion, der får både endorfiner, adrenalin og meget andet på overarbejde, og det stryger rundt i blodet. Med andre ord, der sættes godt gang i krop og kredsløb. Noget tyder på, at den potentielle sundhedseffekt afhænger af, om du vinterbader et par gange om ugen i forvejen eller har dyrket yoga regelmæssigt.

Erfarne vinterbadere og yogaudøvere føler sig nemlig ofte veltilpasse, og mange oplever samtidig, at de, når de vinterbader, er mindre syge. Deres kroppe reagerer ikke så voldsomt på det iskolde vand, som de uerfarnes. Det er som om, at kroppen lærer efterhånden som vinterbadning bliver en hyppig praksis. Er du erfaren vinterbader, så oplever de fleste nemlig, at både puls, blodtryk og åndedræt kan holdes stabilt under vinterbadning.

Ubehaget og chokket fra det iskolde vand kan få andre og mindre erfarne til at spænde op og hyperventilere. Derfor må du aldrig vinterbade alene, og du skal mærke efter, hvordan din krop reagerer på det kolde vand.

Erfarne vinterbadere svømmer ofte en fire-fem minutters tid, og der er forskning, der antyder, at det kan have samme effekt som 20 minutters løb eller anden hård træning. Den populære sport har også fået danske forskere til at se nærmere på, om vinterbadning vil kunne øge fedtforbrændingen, særligt det brune fedt. Det brune fedt er som en lille varmefabrik indeni kroppen. Tænder du for det, vil det anvende sukker og fedt fra blodet for at holde på varmen og dermed nedbryde det hvide fedt. Af denne årsag kan vinterbadning også være interessant.

Du kan læse mere om det danske studie HER
Du kan læse mere om Vinterbadekåben HER

Var du tilfreds med denne artikel Derfor kan vinterbadning være sundt og slankende? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Mit bedste sundhedsråd 2025 – spis flere grønsager

Mit bedste sundhedsråd 2025 – spis flere grønsager

Sunde fibre fra grønsager, frugt og ægte fuldkorn er uden sammenligning dine tarmbakteriers livretter. De spiser, fordøjer og omdanner dem med stor fornøjelse til kortkædede fedtsyrer som for eksempel butyrat, også kendt som smørsyre. Dine tarmbakterier deler således...

Aroniasaft – blodtryks- og kolesterolsænkende

Aroniasaft – blodtryks- og kolesterolsænkende

Aroniabær er blandt de mest antioxidantrige bær, vi kender til. De er ganske enkelt strutsunde og indeholder masser af især helbredsfremmende stoffer som anthocyaniner, flavonoider og polyphenoler. Forbindelser, der også er kendt fra blandt andet røde druer og for at...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Boost dit immunforsvar ".

Du er blevet tilmeldt!