Dit drikkevand er forurenet

13 jan, 2025 | Viden og Forskning

Dit drikkevand er forurenet, og vi danskere udsættes for påvirkninger fra pesticidrester og PFAS stoffer, når vi drikker vandhanevandet. Det gælder i særlig grad det kræftfremkaldende stof PFOA. PFOA er et af de mest skadelige og sygdomsfremkaldende kemikalier i gruppen af cirka 12,000 PFAS evighedskemikalier, nogle af de værste giftstoffer, verden nogensinde har frembragt. Mange danskere ved ikke dette og har fejlagtigt tillid til, at vandværkerne renser for disse stoffer, før vandet sendes ud. Det gør de ikke.

Drikkevandsprøver viser omfattende forurening – særligt med PFOA
Ingeniøren har indsamlet data fra drikkevandsprøver, offentliggjort i den store offentligt tilgængelige Jupiterdatabase. Og det ser ikke godt ud. Der er PFAS stoffer – i særlig grad PFOA – i vores drikkevand og boringer. Ud af  27 drikkevandsprøver blev der fundet PFOA i 22 af dem, viser Ingeniørens kortlægning. Stoffet er selv i mikroskopiske doser sundhedsskadeligt. WHO’s kræftforskningscenter, IARC, klassificerede i februar 2024 PFOA som et stof, der var kræftfremkaldende for mennesker. Stoffet klassificeres i samme farlighedsgrad som asbest, rottegift, tobaksrygning og andre kemikalier, der selv i mikroskopiske mængder udgør en trussel for vi menneskers sundhed.

Seneste opgørelse viser fund af pesticid- og PFAS rester i 75% af det drikkevand, der fx. sendes ud i Aalborgområdet.

PFOA er et kræftfremkaldende og sygdomsfremkaldende evighedskemikalie
Eksperter og forskere udtrykker bekymring over forureningsgraden af særligt PFOA i drikkevandet, for stoffet ophober sig i menneskers blod, lever, nyrer og andre organer og kan gøre os syge. Forureningen af det danske drikkevand er efter det jeg har læst, de forskere jeg har talt med og derudfra min ydmyge vurdering, en potentiel tikkende bombe under vores sundhed. I særlig grad fordi rigtig mange danskere hver dag udsættes for påvirkninger fra blandt andet pesticidrester, PFOA og andre PFAS stoffer.

Den kræftfremkaldende PFOA gift er blandt andet målt i vandværkernes såkaldte rentvandstanke, hvor vandet opbevares, før det sendes ud til forbrugerne. Giften er også målt i vandrørene, der løber fra vandværkerne ud til vores boliger samt i vandhanevandet i private hjem. Det viser Ingeniørens kortlægning af drikkevandsprøver taget i 2024.

PFOA bærer betegnelsen kræftfremkaldende, og udover at øge risikoen for kræft, så kan PFOA sænke vores fertilitet, påvirke vores hormonbalance og skade vores immunforsvar. Nordisk ministerråd vurderede tilbage i 2019, at PFOA og andre PFAS stoffer årligt koster 750-1.250 nordiske borgere livet og er skyld i, at knap 130 babyer fødes undervægtige. Desuden vurderede rådet, at PFAS vil koste de nordiske lande 21-35 milliarder kroner om året, for Danmark’s vedkommende cirka 4,5-7,6 milliarder kroner, og altså cirka 12-15 gange mere end de 404 millioner kroner, som regeringen i maj 2024 afsatte til at afværge og oprense PFAS-forureninger.

Forbyd PFAS stofferne
Ikke alene fremkalder PFOA kræft. Det nedbrydes stort set ikke, når først det havner i miljøet. Giften er et ud af tusindvis af per- og polyfluorerede alkylstoffer, der også er kendt som PFAS eller evighedskemikalier. PFOA er en af de bedst undersøgte og indtil videre den eneste PFAS klassificeret som kræftfremkaldende.

PFAS fluorstoffer er betegnelsen for en samling af mange tusinde ikke-nedbrydelige stoffer. Fluorstofferne kaldes også for evighedeskemikalier, fordi er ikke-nedbrydelige og vanskelige at udskille fx. fra menneskekroppen. Derimod er flere af stofferne, herunder PFOS og PFOA klassificeret som kræftfremkaldende. Fluorstoffer som PFAS, PFOS og PFOA er bredt anvendt blandt andet i møbelfremstillingen, bilindustrien, tøjindustrien (Goretex), til teflonbelægninger og coating. Fluorstoffer har også tidligere været anvendt i brandslukningsskum med mere. Idag tilsættes PFAS stoffer til pesticider og sprøjtes ud over vores konventionelle afgrøder og ender i grundvandet. Uansvarligt ud over alle grænser, og det er blandt andet derfor du skal købe økologisk og rense dit vand, før du drikker det. Læs hvordan, du renser dit vand HER

Vi har ødelagt vores grundvand og dermed vores drikkevand
Vi har simpelthen ødelagt vores grundvand og drikkevand via vores skødesløse og overdrevne brug af sprøjtemidler og pesticider, og ikke mindst via vores voldsomt øgede forbrug af de toksiske og potentielt sygdomsfremkaldende PFAS fluorstoffer. Det er ikke bare dumt, det er decideret uansvarligt, og konklusionen er både skræmmende og klar; vores drikkevand er forurenet. Det grundvand, vi bruger som vores drikkevand, er bare ikke længere rent. Vi må og skal have taget livtag med den overbevisning, at vi har verdens reneste drikkevand. OG vi skal have skrevet det ud af lovgivningen, at vores drikkevand er rent.

Er det ikke på tide, at danskernes sundhed kommer i fokus? Den holder nemlig på ingen måde. Det danske grundvand er ødelagt, og det må politikerne erkende og tage ansvar for. Der må udvises ansvarlighed og rettidig omhu, det betyder et omgående forbud mod PFAS stofferne og en rensning af drikkevandet, før det sendes ud til alle os danskere, så vi ikke risikerer at blive syge af at drikke det.

Det er både enkelt og effektivt at rense grundvandet, før det sendes ud til alle os danskere, det gør de allerede på Fanø og i Frederikshavn og Skagen, men det koster selvfølgelig. Den regning må vi tage på os som samfund, for faktisk er der ikke noget, der er ret meget vigtigere. Sæt det i forhold til regningen for minkskandalen og vurder, hvad din sundhed er værd. Både temaet og alle vi danskeres helbred fortjener, at de ansvarlige politikere tilegner sig den nødvendige viden og udviser omhyggelighed og målrettet, omsorgsfuld handling. Loven skal ændres, vandet skal renses og PFAS skal udfases mest muligt.
Ingen af disse parametre er indtil nu blevet opfyldt i denne sag.

Referencer:
PFAS exposure and risk of cancer  
New Evidence Shows Pesticides Contain PFAS, and the Scale of Contamination Is Unknown
PFAS og organotinforbindelser i punktkilder og det akvatiske miljø

Her kan du læse mere omNu kan du rense dit drikkevand selv for pesticidrester og PFAS
Her kan du læse artiklen Forbyd fluorstoffer NU!
Her kan du læse artiklenPesticidrester og PFAS fundet i hovedparten af vandboringer 
Her kan du læse artiklen Uambitiøst udspil løser ikke udfordringerne med rent drikkevand

Var du tilfreds med denne artikel Dit drikkevand er forurenet? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Lidt om opdrætslaks

Lidt om opdrætslaks

Her får du historien om opdrætslaks og en modig og ærlig fiskehandler I Aarhus har vi heldigvis Clausen’s fiskehandel, der siden 1888 har stået for fisk af høj kvalitet til alle os aarhusianere. Faktisk så længe, at den kan kalde sig landets ældste fiskehandel. I dag...

Er plantemælk sundere end komælk?

Er plantemælk sundere end komælk?

I Danmark er vi mange, der er vokset op med skolemælk, og sloganet: ”Mælk er sundt og giver stærke knogler.” Varierende forskning har sat spørgsmålstegn ved den moderne komælks sundhedsværdi, og den usikkerhed har, i kombination med en større miljøbevidsthed, blandt...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Boost dit immunforsvar ".

Du er blevet tilmeldt!