E-vitamin – Vigtig Information om E-vitamin

8 apr, 2016 | Viden og Forskning

E-vitamin – Her kan du få vigtig information om E-vitaminer. E-vitaminer har en beskyttende antioxidant effekt i kroppen. De virker nærmest som en slags biologisk konserveringsmiddel. Dermed beskytter de fedtstoffer og cellemembraner mod angreb fra frie radikaler og harskning. E-vitaminer har særlig stor betydning for hjerte og karsystemet, kan styrke blodkarrenes elasticitet og kan ligeledes formidle en øget ilttilførsel ud til celler og væv.

Du får E-vitaminer, når du spiser hele hvedekerner, hvedeklid, broccoli, rosenkål, havregryn, hasselnødder, mandler, hvedekimolie, hasselnøddeolie og mandelolie. En af de rigeste kilde til naturlige E-vitaminer er dog hvedegræsjuice. Der findes også lidt E-vitaminer i fede fisk, skaldyr og æg, men E-vitaminerne er sarte og ødelægges let af for hård tilberedning.

e-vitamin

E-vitaminer er sammensat af en hel familie af næringsstoffer, kaldet tokoferoler og tokotrienoler. Der er 8 forskellige, som alle har betydning. Den dominerende tokoferol i kroppens væv er gamma-tokoferol, men alle tokoferoler og tokotrienoler har betydning. Eksempelvis har tyske forskere fundet, at gamma-tokotrienol kan have gavnlig effekt i relation til cancerbehandling.

De fleste kosttilskud indeholder beklageligvis enten kun det syntetiske dl-alpha-tokoferol eller det mere naturlige alpha-tokoferol. Førstnævnte er som sagt syntetisk og kan ikke sammenlignes med de E-vitamin former, vi naturligt har i organismen. Det andet udgør kun en mindre del af det fuldstændige E-vitamin. Derfor er ingen af de nævnte former optimale at indtage, idet indtag kun af et enkelt tokoferol kan skabe ubalance og mangel på de øvrige.

Ønsker du at tage et dagligt tilskud af E-vitamin, så er det vigtigt, at du sikrer dig, at det indeholder hele variationen af naturlige næringsstoffer. Sådanne produkter er ikke helt lette at finde, men produkter fra Nani og det engelske firma Cytoplan indeholder et organisk E-vitamin produkt, udvundet af  hvedekim, og det indeholder samtlige tokoferoler og tokotrienoler. Deres multivitaminer hører så vidt jeg har kunnet finde frem til blandt de få produkter, der også indeholder hele variationen af E-vitaminer. Det danske firma Nani anvender Cytoplans E vitaminer i deres produkter og de kan derfor også varmt anbefales, ligesom Solgars E vitaminer.

E-vitaminer kan også effektivt indtages via et eller to daglige shot hvedegræsjuice. Ved at drikke et eller to glas økologisk hvedegræsjuice hver dag, tilsat lidt frisk citronsaft samt hørfrø- eller hampefrøolie, så får du ikke alene et naturligt og organisk tilskud af alle tokoferoler og tokotrienoler, du får også en række hjælpende næringsstoffer som eksempelvis SOD, enzymer, fedtstoffer og A-vitamin. E-vitaminer er fedtopløselige og der er derfor behov for gode fedtstoffer for at det kan blive optaget effektivt i organismen, og E-vitamin fungerer bedst i samspil med A-vitamin, C-vitamin, selen og Coenzym Q10, der også alle har antioxidantvirkning.

E-vitamin – vigtig information om E-vitaminer er blandt andet altid at supplere tilskud af enkelte vitaminer og mineraler med en daglig multivitamin/mineralpille af høj kvalitet for at sikre balance og optimal anvendelse. Diabetikere har ofte behov for ekstra tilskud af E-vitaminer.

Til orientering er hovedparten af de foreliggende studier udarbejdet omkring E-vitaminer, foretaget med dl-alpha-tokoferol og uden tilførsel af de øvrige og nødvendige næringsstoffer.

Du kan læse min artikel om betydningen af vitaminer og mineraler HER
Du kan læse mere om forskning i, at vores moderne mad giver E-vitaminmangel HER
Du kan læse meget mere om hvedegræs i dette blog-indlæg

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Værdien af en daglig gåtur

Værdien af en daglig gåtur

Løkke er under valgkampen blevet kendt for sine 10,000 daglige skridt, og faktisk er en daglig gåtur en helt fremragende måde, hvorpå du kan forbedre såvel din fysiske som din mentale sundhed. Det er ikke ny viden, at der er mange sundhedsfordele ved at gå, men nyere...

Vigtig viden om æg

Vigtig viden om æg

Æg er en særdeles næringsrig fødevare og en eminent proteinkilde, et æg giver dig i gennemsnit syv gram protein. Æg tilfører også en række sunde fedtstoffer samt bioaktive forbindelser såsom lutein og zeaxanthin, der er befordrende for vi menneskers sundhed. Æg er...

Godt at vide om vitaminer

Godt at vide om vitaminer

Det er vigtigt her at slå fast, at vitaminer og mineraler er livsvigtige for os mennesker. Mangel på mikronæringsstoffer kan føre til en lang række sygdomme, og netop derfor burde der undervises i disse mikronæringsstoffers betydning på landets medicinske uddannelser....

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.