Er havregryn sunde?

6 sep, 2022 | Viden og Forskning

Havregryn er fiberrige, næringsrige, fra naturens side glutenfri og dermed sunde. En skål havregryn om dagen kan faktisk dække cirka 1/3 af dit daglige fiberbehov – uden at skabe fordøjelsesbesvær, oppustethed eller forstoppelse. Derimod mætter havregryn rigtig godt og er et godt valg til både morgenmad, mysli, i frikadeller eller bagværk.

Havregryn indeholder rigtig mange kostfibre, også fibre, der er gode for fordøjelsen og tarmen. Havregryn er fra naturens side glutenfri, men mange konventionelle havregryn kontamineres med hvede under forarbejdningen. Lever du glutenfrit, så køb de glutenfri havregryn, så er du sikret.

Mange konventionelle havregryn gennemgår en hårdhændet behandling i form af dampning og kogning ved høje temperaturer, og det bevirker en unødvendig dannelse af det kræftfremkaldende stof acrylamid. Processen foretages, når producenten ønsker stor sprødhed og en holdbarhed på mere end et par måneder for havregrynene. Jeg køber af samme årsag altid Aurion’s havregryn, da de ikke gennemgår den samme hårde proces. Aurions havre dampes med tør damp ved temperaturer under 96 grader, henstår herefter i en god time ved 80 grader, hvorefter den valses og tørres. Det er den mest skånsomme metode at producere havregryn på, og dannelsen af acrylamider sker primært ved temperaturer over 120 grader.

Akrylamid dannes, når man steger, bager, rister eller griller kulhydratrige fødevarer ved temperaturer på over 120 grader. Mange almindelige fødevarer som hårdt ristede eller friturestegte kartofler, chips, brød, kiks, kaffe, knækbrød, småkager og morgenmadsprodukter indeholder således akrylamid. MEN havregryn indeholder kun en forsvindende lille del af det acrylamid en almindelig dansker indtager hver dag, og særligt Aurions havregryn indeholder kun ganske lidt. Det skyldes at de damper kernerne ved cirka 96 grader (de skal dampes, før man kan valse havregryn) men kernetemperaturen forbliver forholdsvis lav, så der dannes ikke acrylamid ved denne proces. Temperaturen er ikke høj nok. Havregryn indeholder i gennemsnit 4 mikrogram akrylamid pr. kg, mens morgenmadsprodukter som cornflakes, guldkorn og lignende i gennemsnit indeholder 200 mikrogram pr. kg – altså 50 gange mere akrylamid end havregryn. Det viser analyser fra DTU Fødevareinstituttet, som i perioden 2003-2005 har undersøgt 73 morgenmadscerealier for indhold af akrylamid. Cirka 50% af vores akrylamidindtag stammer fra brunede kartoffelprodukter og 25% fra kaffe. De sidste 25% stammer fra kornprodukter og heraf 2% fra morgenmadsprodukter. Kun 0,1% af danskernes daglige akrylamidindtag stammer i gennemsnit fra havregryn.

Vælg derfor de økologiske, grov- eller finvalsede havregryn. De er sunde og rige på kostfibre, der hjælper tarmen med at transportere brugt kolesterol og galdesyrer ud af kroppen. Og køber du de skånsomt valsede, så finder du heller ingen acrylamider deri.

Sort havre

Personligt er jeg også blevet lidt vild med sort havre, fordi det smager godt og har en god tekstur, når det koges. Sort havre er en gammel kornart, der er kommet frem igen. Sort havre er også virkelig sunde, smager fantastisk godt og indeholder mere protein, flere fibre og gode fedtsyrer end almindelig havre, samt et stof, der hedder beta-glucan. Beta-glucan styrker immunforsvaret og har en regulerende effekt på kolesterolniveauerne i blodet. Så ønsker du den effekt, så kan du med fordel spise 75 g sort havre om dagen, i for eksempel i grød, mysli eller brød. 

Skallen på hel sort havre er sort, heraf navnet sort havre, men når skallen fjernes og grynene valses, så bliver de hvide. Til gengæld mætter de mere end almindelige havregryn, de bevarer en god tekstur ved kogning, og så smager de virkelig godt. 

Du kan sagtens anvende sort havre som du anvender almindelige havregryn, i bagværk, til grød eller bare i en mysli til yoghurten. Både almindelige, økologiske havregryn og sorte havregryn er super sunde, så få lidt hver dag.

Du kan læse mere om fibre her Fibre i maden gør dig sundere

Var du tilfreds med denne artikel Er havregryn sunde? Så klik meget gerne “Synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.