Er økologien i fare?

13 jan, 2014 | Viden og Forskning

Flere og flere økologiske landmænd melder nu ud, at de omlægger til konventionelt landbrug med alt hvad det indebærer af GMO soja, sprøjtemidler, medicin med mere i produktionen. Årsagen til de mange omlægninger skal findes i ren og skær økonomi. Fra 2015 afskaffes EU’s mælkekvoter, og det bevirker lempeligere vilkår for konventionel drift i modsætning til økologisk drift. Konventionelle landmænd kan lettere ekspandere og dermed opnå en højere indtjening. Økologiske landmænd er underlagt en lang række regler og forordninger, som vanskeliggør ekspansion, ligesom driftsomkostningerne til økologisk foder med mere bliver stadigt dyrere.

Er dette gennemtænkt? Efter min mening absolut nej. Det er fuldstændig vanvittigt, at et land som Danmark, der har en målsætning om at det økologiske areal skal fordobles inden år 2020, på denne måde tages på sengen. Manglende indsigt og forudseenhed skaber en akavet situation, hvor dedikerede økologiske landmænd tvinges til at omlægge. Bureaukrati af værste skuffe og med konsekvenser som går stik imod regeringens målsætning, men også imod alle vi forbrugeres ønsker. Salget af økologiske fødevarer er støt stigende, og ingen forbruger ønsker fødevarer fyldt med pesticidrester og sprøjtegifte. Vi vil kunne købe en god ost, produceret af mælk fra køer, der har græsset på en økologisk græsmark. Vi vil kunne købe lækre grønsager og kød uden GMO og pesticidrester, der kan påvirke vores helbred negativt men også ødelægge miljø og drikkevand. 

Lad os derfor sende en klar og utvetydig opfordring til Fødevareminister Dan Jørgensen om hastigt at få lempet vilkårerne for de økologiske landmænd, så økologien kan trives til glæde og gavn for såvel dyr som mennesker og miljø. Bak gerne op, DEL med dine venner og like gerne dette indlæg. 

Læs mere om økologi HER

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Derfor skal du bage med surdej

Derfor skal du bage med surdej

Det kan betale sig at lave sin egen surdej, for det giver bedre brød og en større adgang til brødets vitale vitaminer og mineraler.

ØSTROGEN

ØSTROGEN

Sjældent har jeg slugt en bog, som jeg slugte Marie Foegh's "Østrogen". Generationer af kvinder har i stilhed kæmpet med symptomer som træthed, dårlig nattesøvn, nedtrykthed, hedeture  og meget mere under og efter overgangsalderen, hvor østrogenproduktionen daler...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.