Frankenfish – en genmodificeret laks

27 feb, 2013 | Viden og Forskning

Hvis ikke du kender Frankenfish, så kommer du måske til det inden længe, når denne gensplejsede herlighed lander i dit supermarkeds køledisk. Frankensfish er kort og godt en gensplejset laks, der vokser dobbelt så hurtigt som en almindelig laks. Fisken er opstået ved, at en hurtigtvoksende ål er blevet gensplejset med en laks.Vupti har man skabt en fisk, der ligner en almindelig laks til forveksling, men som er langt billigere at fremstille. Du kan som forbruger ikke se forskel på det gensplejsede vidunder og så helt almindelig laks. Hvem ved egentlig hvad der sker med os, når vi spiser gensplejsede fødevarer? Ingen. Og hvad med omega 3 indholdet i Frankenfish, og endnu værre, hvad mon der sker med vores vilde fisk, hvis en af de gensplejsede stikker af…

De amerikanske myndigheder har, tro det eller ej, godkendt denne genmanipulerede fisk. Og som jeg forstår det, så er der gang i lobbyarbejdet i EU for at få den godkendt her også. Jeg kan blive noget så rive, rave rygende gal over, at vores myndigheder overhovedet overvejer at tillade en sådan fisk. Det er helt uhørt, at vi mennesker i den grad skal udsættes for industrielle, kemiske forsøg og manipulationer på bekostning af vores sundhed . Det er mig uforståeligt, at vores fødevarelovgivning ikke i stedet sætter sundhed øverst på dagsordenen, stiller tårnhøje krav til madkvalitet og støtter alle de virksomheder og avlere, der arbejder på at frembringe de sundeste, reneste og mest nærende fødevarer. For god mad er en af de billigste veje til sunde og glade borgere med masser af overskud.  Der er for mig at se kun en løsning på denne problematik; at vi som forbrugere køber økologisk. Du kan læse meget mere om fisk, kvaliteter og hvilke jeg anbefaler i mit nyhedsbrev, der udkommer 4. marts. 

Der mangler kun ganske få stemmer, så har EN MILLION mennesker verden over skrevet under på, at denne genmanipulerede fisk ikke bør godkendes som fødevare. Ved 1 million underskrifter, indsamlet før 1. marts 2013 får organisationen bag underskriftsindsamlingen mulighed for at få lovgiverne i tale. Vil du gerne støtte bevægelsen IMOD en godkendelse af Frankenfish som fødevare, så kan du påvirke sagen ved at afgive din stemme HER   

Du kan læse mere om fisk og kvaliteter HER

Du kan læse mere om forurening af fisk og økologiske fisk HER

Abboner på mit gratis månedlige nyhedsbrev om mad og sundhed HER

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.