Fund af nye kemikalier i drikkevandet vækker bekymring

21 apr, 2023 | Viden og Forskning

Nye kemikalier i vores drikkevand vækker bekymring. En grundig analyse af vandet fra tre udvalgte vandværker viste hundredevis af forskellige kemikalier i drikkevandet. Flere af dem kan være sundhedsskadelige.

Ny målinger viser nye bekymrende kemikalier i drikkevandet

Jeg har skrevet en del om PFAS og pesticider, og jeg har længe stillet mig undrende overfor det faktum, at der ikke er politisk vilje til at rense vores drikkevand. Det ser dog desværre ikke ud til, at det udelukkende er PFAS og pesticider, vi skal bekymre os om. Analysekemikere fra Københavns Universitet har arbejdet sammen med vandselskabet Novafos om at lave en række brede målinger af, hvilke kemiske stoffer, der findes i vores drikkevand. Det har de gjort med en teknologi, som kan blotlægge stoffer, som de almindelige standardscreeninger ikke kan opfange.

I første omgang er der lavet målinger fra tre udvalgte vandværker. I to af målingerne fandt teknikerne over 100 forskellige kemiske stoffer i drikkevandet. I den sidste over 400. Man ved endnu ikke, hvor mange af disse stoffer, der er menneskeskabte. Men ni af stofferne har forskerne allerede kaldt bekymrende, fordi de både kan være potentielt kræftfremkaldende og skadelige for vores organer og hormonsystemer.

Ingen har styr på de potentielt sygdomsfremkaldende stoffer 

De kemikalier, som forskerne på nuværende tidspunkt har sat navne på, er ikke for børn. For eksempel har man fundet TCP, som er et giftigt kloreret og potentielt kræftfremkaldende stof, der anvendes som insektmiddel. Man har også fundet melamin, et stof, der bruges i fremstillingen af plast og rengøringsmidler, og som er skadeligt for nyrer, blære og hormoner. Benzothiazol-2-sulfonat er også fundet i drikkevandet, det har vist sig meget giftigt for kroppens celler. Stoffet bruges blandt andet i bildæk og på kunstgræsbaner, og det er aldrig før påvist i grundvand nogen steder i verden. Desuden viste drikkevandet sig også at indeholde både TCP (2,4,6-trichlorophenol), som mistænkes for at være kræftfremkaldende og TFMS (trifluoromethansulfonsyre), som er en af de stærkest kendte syrer, som man for nylig har påvist, kan forårsage fysiologiske forandringer samt forstyrrelser i tarmbiotaen hos pattedyr. Begge hører de til gruppen af særdeles giftige PFAS-stoffer. Der er desuden målt mange andre kemikalier, som kemikerne ikke kender giftigheden af.

I studiet understreges det, at forskerne endnu ikke ved, hvor store koncentrationer, de enkelte stoffer optræder i, og at de derfor ikke kan sige med sikkerhed, at det kan være sundhedsfarligt at drikke vandet, men trygt er det ikke. Det nævnes også, at vandværkerne overholder alle regler, og det hele efterlader mig – og formodentlig også jer – med store, ubesvarede spørgsmål og bekymringer: For at sige, at man ikke ved med sikkerhed, om vandet er sundhedsfarligt at drikke, er vel det samme som at sige, at man heller ikke ved, at det ikke er sundhedsfarligt?

Og hvis vandværkerne overholder alle regler, og der stadig findes flere og flere bekymrende kemikalier i større og større koncentrationer i drikkevandet – oven i købet uden at vi kender den samlede cocktaileffekt af de stadigt stigende antal problematiske stoffer, vi efterhånden omgiver os med – bør vi så ikke stramme reglerne eller endnu bedre, rense vandet, før det sendes ud til os allesammen?

Lad os nu få renset det vand, før det sendes ud

Vandværkerne tjekker i dag kun for et ganske lille antal udvalgte stoffer, men ovenstående undersøgelser er en stor og markant markering af, at det slet slet ikke er dækkende. Så kan vi for pokker da ikke bare få renset det vand?

Netop det har forskerne i den omtalte undersøgelse gjort, hvorefter de yderligere filtrerede vandet med aktivt kul fire gange. Disse processer fjernede de fleste kemikalier. Forskernes konklusion var da også, at man bør begynde at rense drikkevandet her i landet. Men de understregede også, at ikke alle stoffer forsvandt efter rensning, og at kilden til denne meningsløse forurening derfor helt bør fjernes, hvis vi skal problemet til livs. Med andre ord bør vi helt stoppe brugen af giftige og svært nedbrydelige stoffer som for eksempel PFAS, som potentielt kan skade vores helbred. Og det uden at erstatte dem med andre lige så problematiske stoffer, som vi ellers har haft for vane. De skal helt forbydes, og vi bør gå forrest i Danmark og forbyde dem nu.

Vi har gennem de seneste mange år lukket mere end 100 vandboringer om året. Og flere vandværker har fået dispensation til at overskride de gældende grænseværdier for pesticider. Andre har bare undladt at udføre de lovpligtige analyser, muligvis fordi de ved, at vandet er forurenet, hvem ved? Sådan kan og skal vi ikke blive ved. Vi har både teknikken og viden til at rense vandet effektivt, det gør de på Fanø og i Frederikshavn og flere andre steder ved brug af ionbytning og rensefiltre. Det store spørgsmål er, hvorfor vores politikere fortsat undlader at foretage sig noget som helst? Det handler jo også bare om vores allesammens helbred.

Reference: Selina Tisler a, Peter L. Tüchsen b, Jan H. Christensen; “Non-target screening of micropollutants and transformation products for assessing AOP-BAC treatment in groundwater”; Environmental Pollution; Volume 309, 15 September 2022, 119758.

Her kan du læse artiklen Pesticidrester og PFAS fundet i hovedparten af vandboringer 
Og du kan læse mere her Nu kan du selv rense dit drikkevand for pesticidrester og PFAS

Var du tilfreds med denne artikel Fund af nye kemikalier i drikkevandet vækker bekymring? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter h

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Ny forskning om søvn og hjertekarsygdom

Ny forskning om søvn og hjertekarsygdom

Vi ved i dag, at søvnen er vigtigt for vores livskvalitet, koncentrationsevne og humør. Tidligere anså man søvnen som en form for ligegyldig, inaktiv tilstand, i dag ved vi, at der foregår en masse i blandt andet hjernen, mens vi sover. Her dannes en række afgørende...

Dit drikkevand er forurenet

Dit drikkevand er forurenet

Dit drikkevand er forurenet, og vi danskere udsættes for påvirkninger fra pesticidrester og PFAS stoffer, når vi drikker vandhanevandet. Det gælder i særlig grad det kræftfremkaldende stof PFOA. PFOA er et af de mest skadelige og sygdomsfremkaldende kemikalier i...

Vanilje – derfor skal du købe ægte vanilje

Vanilje – derfor skal du købe ægte vanilje

Snart er det højsæson for vanilje, og der findes vel næppe noget, der kan fremmane en stemning og forventning om velsmag, som vanilje. Der er vægtige grunde til at vælge den ægte vare, når du skal købe dette skønne krydderi, også selvom det er den næstdyreste...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Boost dit immunforsvar ".

Du er blevet tilmeldt!